Saint-Joseph 2006 fra Domaine du Tunnel

Vinen til gårsdagens alternative flæskesteg blev en flaske Saint-Joseph årgang 2006 fra Domaine du Tunnel, som Stéphane Robert stiftede i 1996. De tidligere årgang har jeg været ret begejstret for, men jeg synes, de seneste har været for varme i frugten til min smag. Jeg ved ikke, om det skyldes et varmere mikroklima i den nordlige rhônedal, årgang 2006 roses jo generelt til skyerne af mange, eller om det skyldes, at man vinificerer med et mere moderne / populariseret smagsspektrum i tankerne. Mere sødme, mere ekstraktion, mere fad.

Læs også: Om Domaine du Tunnel & Saint-Joseph-appellationen. Og smagenote på Saint-Joseph 2005 fra Domaine du Tunnel.

Til flæsket gik den nu godt, selvom der var tilbehør i form af æbler. Men deres sødme var tæmmet med kalvefond og crémant, så det spændte ganske fornuftigt af. Den kraftige timiankrydring af crumblen ga’ også godt mod- og medspil til Saint-Josepens mere herbale aromaer.

Crozes-Hermitage ville de fleste nok vælge til flæsk, men jeg synes, det var et habilt match, særligt fordi vinen var til den bløde, dybe, sødmefulde side i sit nuværende udviklingstrin.

Læs også: Sammenligning af Saint-Joseph-vine i årgang 2004 og 2005. (scroll lidt ned).

Crozes-Hermitage, Alain Graillot, 2007

Jeg har tidligere skrevet om såvel Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot som Crozes-Hermitage-vinene og prisudviklingen, så denne gang vil jeg springe direkte til smagenoten på den Graillots 2007-årgang. Jeg har købt Graillots Crozes-Hermitage (og Saint-Joseph-vine, efter de blev introduceret) i 5-6 år snart, og det er altid spændende at smage en ny årgang. Dels for at sammenligne den nye årgang med tidligere. Dels bliver det at smage vine fra samme producent år efter år nærmest lidt af en ritualiseret begivenhed. I takt med at man bliver ældre, og det magiske element ved fx fødselsdage forsvinder, så er det meget rart med den slags små traditioner. Kald mig nørd!

crozes_hermitage_2007_syrah_rhhone_alain_graillot
Læs mere Crozes-Hermitage, Alain Graillot, 2007

Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah

Min far er lige vendt hjem fra en rejse til Rhônedalen. Som altid var der lidt koldklimasyrah med i bilen hjem. Crozes-Hermitage, Hermitage, Cornas & Saint-Joseph. Min interesse for mad og vin blev radikaliseret på et lille auberge i St. Vallier. Smagsintensiteten og mødet mellem vin var formiddabelt. Vinen var en Saint-Joseph. Fra Cave de Sarras.

Læs mere her om syrah fra rhône.

Nordlig rhône og utrænede danskerganer
Ikke noget spetakulært i og for sig selv, men dæleme en flot vin for en på daværende tidspunkt noget utrænet danskergane — præcision, elegance og balance, frugt og syre og en solid rygrad, der kunne matche velhængt oksekød, i meget små udskæringer, såvel som salaten, vi begyndte med — gedeost, kastanjer, nødder og en kraftigt reduceret balsamicoglace. Simpelt, men ufatteligt velsmagende.

Hvilken vin til gedeost?
Traditionen foreskriver tør, hvid, syrerig vin til gedeost — fx Sancerre; men gør forsøget med en ung Saint-Joseph. Vagtelpaté (caillettes) fik jeg på broen mellem Tain og Tournon. Tilbudet lød på et glad crozes-hermitage, brød, vand og caillettes til 7 euro. Jeg fik Saint-Joseph fra Domaine du Tunnel mod en euro ekstra. Fantastisk!

saint-joseph-domaine-du-tunnel-2005
Læs mere Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah