Vesterhavsost fra Thise Mejeri

Der sker noget på ostefronten pt. i Danmark. Thise Mejeri annoncerede for et stykke tid siden, at en lagringsfacilitet tæt ved Vesterhavet, omkring Bovbjerg Fyr, var blevet lejet med det særlige formål at skabe en ny ost. Navnet kendes i dag, og det er Vesterhavsost. Ikke så mange dikkedarer dér, men masser af storytelling i produktlanceringen. Og det gør ikke noget, for osten smager fantastisk, synes jeg. Tidigere producerede Arla deres Søvinds-ost i bygningen.

Vesterhavsost fra Thise Mejeri
Thise Mejeri & Vesterhavsost
Vesterhavsost produceres på mælk fra økologiske køer inden for en radius af 20 kilometer fra lagringsfaciliteten. I mange år har vi skullet vende os mod Frankring, Italien og Spanien, når der skulle ost i særklasse på bordet. Det meste af den ost,  der blev produceret i Danmark, havde ikke særlig regional karaktér — det var langt henad vejen samlebåndsproduktion.

Fra lokalproduktion til industrialisering tilbage igen til terroir
En del af forklaringen er den industrialiserings- og optimeringstanke, der gennemsyrede Danmark fra 50’erne og frem. Producenterne ensrettede produktionslinjerne, bestanden af køer blev sammensat, så det totale kvantum af mælk blev højest muligt, samtidig med at forbrugerne lærte at lære at ensartethed var en kvalitet. Andelsmejerier på stribe blev nedlagt, og resultatet, vi stod tilbage med, var en homogensieret mælke- og osteproduktion og et kvasimonopol ved navn Arla.

Thise Mejeri slår i disse dage markant igennem — som firma, som story telling og som leverandør af gode produkter. En samling bønder henvendte sig vist i midten af firserne med den — på de tidspunkt vanvittige idé — at lave producere 100% økologisk. I dag sværger flere og flere gastronomer til økologiske, hvis ikke ligefrem biodynamisk, producerede varer. Primært af smagshensyn, sekundært af miljøhensyn.

Vi burde vel egentlig også kunne producere nogle ordentlige lufttørrede skinker selv, fremfor at sværge til sortfodsskinker fra Spanien, eller velhængte sager fra Parmaregionen. Slagter Munch i Skagen kan i hvert fald godt finde ud af det…

Læs mere Vesterhavsost fra Thise Mejeri

Schackenborg Slotskro — gastronomisk erindring

Introduktion til Schackenborg Slotskro
Fra prinsedåb til klassiske, præcise retter og sublim betjening


Jeg havde satset på at nå at få færdiggjort min gastronomiske erindring fra Schackenborg Slotskro indenfor en måned. To dage over tid følger den så. I Møgeltønder kirke fik prins Joachim og prinsesse Maries søn sin dåb — to dage efter jeg var forbi — d. 26. juli 2009. Jeg skrev en kort anbefaling af slotskroen dagen efter, fordi jeg sjældent er blevet så positivt overrasket over en restaurant.

Schackenborg Slotskro — Executive Summary


Betjeningen var sublim — afslappet, præcis & imødekommende på én og samme tid, maden klassisk og præget af lokalt terroir, dyb i smagsnuancerne og menuen ekstremt flot sammensat. Vinmenuen var rimeligt prissat og udbudet på helflasker var ikke verdens største, men fornemt skruet sammen med lidt kræs for kendere af diverse områder.


Jeg snublede hurtigt over Knolls “Ried Loibenberg” Riesling Smaragd med 7 år på bagen. En god alder for en riesling fra Wachau. Tout se tient sagde poststrukturalisterne — alt hænger sammen — og pudsigt nok skrev jeg lidt om Weingut Knolls aristokratisk tilbageholdende  stil i forbindelse med afstemingen om ændringen af tronfølgeloven.
Læs mere Schackenborg Slotskro — gastronomisk erindring