Vesterhavsost fra Thise Mejeri

Der sker noget på ostefronten pt. i Danmark. Thise Mejeri annoncerede for et stykke tid siden, at en lagringsfacilitet tæt ved Vesterhavet, omkring Bovbjerg Fyr, var blevet lejet med det særlige formål at skabe en ny ost. Navnet kendes i dag, og det er Vesterhavsost. Ikke så mange dikkedarer dér, men masser af storytelling i produktlanceringen. Og det gør ikke noget, for osten smager fantastisk, synes jeg. Tidigere producerede Arla deres Søvinds-ost i bygningen.

Vesterhavsost fra Thise Mejeri
Thise Mejeri & Vesterhavsost
Vesterhavsost produceres på mælk fra økologiske køer inden for en radius af 20 kilometer fra lagringsfaciliteten. I mange år har vi skullet vende os mod Frankring, Italien og Spanien, når der skulle ost i særklasse på bordet. Det meste af den ost,  der blev produceret i Danmark, havde ikke særlig regional karaktér — det var langt henad vejen samlebåndsproduktion.

Fra lokalproduktion til industrialisering tilbage igen til terroir
En del af forklaringen er den industrialiserings- og optimeringstanke, der gennemsyrede Danmark fra 50’erne og frem. Producenterne ensrettede produktionslinjerne, bestanden af køer blev sammensat, så det totale kvantum af mælk blev højest muligt, samtidig med at forbrugerne lærte at lære at ensartethed var en kvalitet. Andelsmejerier på stribe blev nedlagt, og resultatet, vi stod tilbage med, var en homogensieret mælke- og osteproduktion og et kvasimonopol ved navn Arla.

Thise Mejeri slår i disse dage markant igennem — som firma, som story telling og som leverandør af gode produkter. En samling bønder henvendte sig vist i midten af firserne med den — på de tidspunkt vanvittige idé — at lave producere 100% økologisk. I dag sværger flere og flere gastronomer til økologiske, hvis ikke ligefrem biodynamisk, producerede varer. Primært af smagshensyn, sekundært af miljøhensyn.

Vi burde vel egentlig også kunne producere nogle ordentlige lufttørrede skinker selv, fremfor at sværge til sortfodsskinker fra Spanien, eller velhængte sager fra Parmaregionen. Slagter Munch i Skagen kan i hvert fald godt finde ud af det…

Læs mere Vesterhavsost fra Thise Mejeri

Mad til nytår: Jomfruhummer, falsk foie gras og “sure løg”

Jeg nåede ikke at få taget nogen billeder af nytårets forret, der i år bød på jomfruhummer fra Læsø. Let travlhed, masser af børn om benene, og en dronning, der lige pludselig insisterede på at blive hørt. I hvert fald ikke nogen billeder af den færdige servering med jomfruhummer, falsk foie gras, spæde salater og saltbagte “sure løg”. Men et par billeder fra forberedelserne blev det dog til.

Jomfruhummer fra Læsø i bradepande med citrontimian, citron og hvidvin.

Fra klassisk hummerbisque til jomfruhummer, falsk foie gras og “sure løg”
Idéen med retten var at tage udgangspunkt i en klassisk nytårsspise, hummeren — som altså blev til en omgang jomfruhummere fra Læsø — og give den et tvist. Dels fordi retten skulle forberedes delvist i god tid hjemmefra inden en rask lille køretur fulgte; dels fordi jeg trængte til at prøve kræfter med noget andet end den hummerbisque eller jomfruhummerbisque, som jeg har lavet de sidste tre-fire år med varierende tilbehør — fra grillede kammuslinger til havtaskefilet.

Læs også: Champagne til nytår.

Tilberedning af jomfruhummere
De fleste opskrifter foreskriver, at jomfruhummerne skal flækkes på langs. Det undlod jeg. Dels fordi jeg ikke havde den store tid i køkkenet, dels fordi jeg sigtede mod, at forretten gerne måtte være lidt rustik i sit udtryk — samt tage noget tid at spise. Jomfruhummerne blev optøet over to dage i køleskab og efterfølgende lagt i en bradepande. Dryppet med citronsaft — og krydret med salt og peber. Lidt hvidvin i bunden og citrontimian på toppen sammen med et par gode skiver økologisk smør.

Tilberedningstiden afhænger af mængden af jomfruhummer og ovnen — vores fik lige i overkanten ved omkring 20 minutter ved ca. 160-180 grader. Planen var at de skulle have fuldt drøn — ca. 250 grader — i kortere tid, men den medbragte bradepande var desværre et par centimenter for bred til at gå i værtsovnen. Æv. Under tumulten med at få tumlet jomfruhummerne over på en ny passende bradepande mistede ovnen en del temperatur, som jeg desværre først opdagede lidt for sent. Man plejer at sige, at de er klar, når de slipper skallerne.

Falsk foie gras
Jeg havde tidligere forsøgt mig med en slags kantarelcreme, som endte med at opnå konsistens som en blanding af smør og mousse, og som i mundhulen nærmest fremstod med en foie gras-agtig konsistens, dybde og sødme. Så det blev det ene element.  Udover tørrede, opblødte kantareller brugte jeg også en god mængde portobello.

Portobellosvampe skyllet og udskåret klar til tilberedning -- tilbehør til jomfruhummerne

Kantareller opblødes og steges ved svag varme i økologisk smør sammen med portobellosvampe til så meget væske er væk som muligt. Deglaceres i en god mængde tør hvidvin, gerne én der har samme profil som den vin, der skal drikkes til den færdige ret. Jeg brugte en sprød, krydret grüner veltliner (fra Lenz Moser). Svampesubstansen koges helt ind og ned og der tilføres evt. lidt kalvefond for at øge smagskomplesksiten, hvorefter der efterfølgende blendes med fløde, der er reduceret med et sted mellem 60 og 80%. Jeg brugte økologisk piskefløde fra Thise Mejeri.
Læs mere Mad til nytår: Jomfruhummer, falsk foie gras og “sure løg”

Oste fra julebordet — bl.a. Vesterhavsost fra Thise Mejeri

En eller flere gode oste danner i det traditionelle franske køkken bro mellem det salte og det søde køkken; altså mellem forretter, hovedretter på den ene hånd og så desserterne på den anden. At spise et par gode oste kan nærmest være som at nyde et helt måltid — et måltid i måltidet.

I den anledning vil jeg slå et ligge slag for to danskproducerede ote. Den første er Vesterhavsost — den anden Blå Klostkrone, økologisk, fra Thise Mejeri. Lav en en god julekompot på appelsin, pære, reduceret hvidvin og krydderier efter smag: fx lidt nelliker, lidt allehånde, stjerneanis og en smule honning. Følg linket og læs mere om Vesterhavsosten, der er økologisk produceret og lagrer så langt mod vest, man næsten kan komme i Danmark, Lemvigegnen, ved Bovbjerg Fyr.

Læs mere Oste fra julebordet — bl.a. Vesterhavsost fra Thise Mejeri