Châteaneuf-du-Pape, Domaine du Pégau, Cuvée Réservée, 2000

Lidt om Domaine du Pégau i Châteauneuf-du-Pape

Châteauneuf-du-pape fra Domaine du Pegeay i den solide årgang 2000
Châteauneuf-du-pape fra Domaine du Pegeay i den solide årgang 2000

Domaine du Pégau hed tidligere Domaine de Pegäu, men den lettere besynderlige udtale var truet — flere og flere udtalte det som Pégau, og det fik konsekvenser. Vinmarkerne har været i familiens besiddelse siden det 17. århundrede, men Domaine du Pégau blev først skabt i 1987, da den unge datter vendte tilbage fra sine vinstudier for at hjælpe sin far, Paul Feraud (Domaine Feraud).

Domænets marker

Historien om domænets marker begynder med dyrkning af oliven- og kirsebærlunde, som gav en lille indtægt, der kunne dække udplantning af vinstokke og vindyrkning. Der vinificeres traditionelt med nænsom presning af druerne for at få hul på drueskindet, hvorefter drueklaserne gæres hele i omtrent 15 dage.

Parceller

I dag produceres vin fra 17 hektar med røde druer, og 1 hektar med hvide druer. Pegau ejer parceller i de bedste og mest centrale områder af Châteauneuf-du-Pape, fx La Crau, Montpertuis (70% grenache, 30% mourvedre, hvor grenache-stokkene er ældst), Les Bosquets (80 år gamle vinstokke bestående primært af grenache, cinsault, syrah & counoise), Les Fond des Papes (køligt placeret parcel udelukkende beplanet med grenache-stokke), Les Argiles & Les Relagnes (blanding af røde og hvide druer, her vokser druerne der bliver til den hvide cuvée), Pingan (med meget unge stokke, omkring 10 år).

Jorbund & soleksponering

Parcellernes forskellige jordbundforhold og soleksponering resulterer i forskellige karakteristiska — Montpertuis gi’r rygrad, syre og lakrids & vinstokkene fra Les Bosquet bidrager med dybde, frugtighed og elegance. Domaine du Pegau anbefaler en serveringstemperatur på omkring 14 grader for de hvide vine, og 18 grader for de røde.

Se også: Braiseret lammeculotte provençale med linser fra Puy

Kvalitets- og prisudvikling i for Châteauneuf-du-pape-appellationen

Kvaliteten af Châteauneuf-du-pape er steget stødt de seneste 20 år. Det samme er priserne — og det mærkes også på Pégaus vine. Parker gav i sin tid årgang 2000 95 points, og den slags blåstemplinger har det med at skubbe yderligere til priserne. Mange Châteauneuf-kendere sætter pris på domænets vine og deres solide resultater år efter år.

André Devald om Domaine du Pegau

André Devald, skriben på Vinbladet, har tidligere karakteriseret domænet således: “Skal man pege på én enkelt producent, der er selve indbegrebet af Châteauneuf-du-Pape, må det blive Domaine du Pégau.” Der skal ikke herske tvivl om, at jeg foretrækker de syrah-baserede vine fra den nordlige rhônedal, men hvis det skal være Châteauneuf, så skader det ikke, hvis det er noget i stil med Pégau!

Smagenote på Chateaneuf-du-Pape, Cuvée Réservée, 2000 — fra Domaine du Pégau

Cuvée Réservée udgøres af 75% grenache, 20% syrah og en blanding af mourvédre, counoise og andre druer for de sidste 5%. Réservée-navnet er et efterslæb fra dengang 90% af domænets most solgtes til negocianter. I dag betegner det blot basis-cuvéen. Der vinificeres traditionelt uden afstilkning og med lang gæring og 18 måneders lagring på fade af forskellig størrelse og alder.

Ingen klaring eller filtrering

Der aftappes uden klaring eller filtrering. Meget krydret og herbal, ganske lukket næse. Karamel — en tone af karamel banker mig tilbage til barndommens æbler, der solgtes på bakken (eller var det Tivoli) med et lag rød frugtkaramel og kokosdrys. Den karamel — grenachesødme, glycerin, en anelse kokos.

Blød følelse i mundhulen, let, elegante, fløjl. Velintegrerede tanniner, middel viskositet. Jordbær, hindbær, blomme, ribs, tobak, sort peber, lakrids og noget juleagtigt krydderi — allehånde. Middellang og meget blød eftersmag. Flot kerne & struktur. Eftersmagen slutter med en anelse mørk blæk og tobaksaromaer. Tør finale.

André Devalds smagenote på Pégau 2000, fra Vinbladet, 2004

Årgang 2000 er ikke langt efter [årgang 2001]), hverken i kvalitet eller stil, trods årgangenes forskellighed. Den er begyndt at lukke sig lidt, og duften er mere reserveret med masser af hvid peber, ristede krydderurter, lakrids, kirsebær og en animalsk tone. Meget fyldig og koncentreret, fast og tanninrig, ekstremt krydret med lang, lidt tør eftersmag, der har et dejligt bid. Hamrende klassisk Pégau, der er frisk og kølig for årgangen. 94/100.

Domaine du Pégaus egen beskrivelse af Cuvée Réservée 2000

“The colour is the deep, ruby purple characteristic of very ripe vintages. The nose is a complex of sweet ripe aromas; kirsch liqueur, liquorice and a jammy black fruits. In the  mouth the silky texture, sweet ripe fruit and tannin mask the immense structure. A multi-layered wine with great balance – the concentrated essence of a Châteauneuf-du-Pape.”

Robert Parker om Domaine du Pégau, 2000

“The 2000 Châteauneuf du Pape Cuvee Reservee may be one of the few 2000s that is better than its 1998 counterpart. A deep ruby/purple color is accompanied by sweet aromas of creme de cassis, kirsch liqueur, cedar, licorice, and pepper. It smells like an open-air Provencal market. Sweet, fat, opulent, and voluptuous, with fabulous fruit concentration, sweet tannin, and a long, 45+ second finish, this powerful, deep, seamless 2000 is impeccably well-balanced. A tour de force in traditional Châteauneuf du Pape, it is accessible now, but should age easily for 15-20 years. This is one of the benchmarks for traditionally-made Châteauneuf du Pape. (Februar, 2003)”

Stephen Tanzer om Pégau, 2000

“Full ruby-red. Liqueur-like aromas of black raspberry, black cherry and licorice. Lush, fat and full in the mouth, with superb concentration and richness. A seamless wine with great Châteauneuf du Pape character. Complicating notes of tar and chocolate. Finishes with dusty, broad tannins and great persistence. This can be enjoyed now with the right dishes but should age gracefully. 93 points. (Februar, 2003)”

 

Hvad er grenache? Hvor kommer grenache fra?

Grenache er en af de mest bruget druer i særligt vinene fra den sydlige rhônedal – fx de store Châteauneuf-du-pape-vine. Det er på ingen måde min yndlingsdrue, jeg tror kun, jeg har smagt en vin på grenache, som jeg synes var forrygende – det var fra Domaine Gramenon – og en del år siden. Når det er sagt, så kan châteauneuf med nogle år på bagen noget.

Det er også mit indtryk, at en del af vinene fra den sydlige rhônedal i dag fremstår friskere og frugtigere og med mindre ekstraktion, end de gjorde for 5-10 år siden. Det lader til, at smagen generelt er skiftet over i en retning mod lettere og friskere (og mindre manipulerede) vine.

Jeg har til gode at smage interessante naturvine på grenachedruen.