Châteauneuf-du-pape 1998, Tanzer & Frank

Stephen Tanzers horisontalsmagning af Châteauneuf-du-pape, 1998 — oprindeligt bragt maj 2009

Stephen Tanzer har netop afsluttet en horisontalsmagning af Châteauneuf-du-pape i den legendariske 1998-årgang. ’98 er alment kendt som den bedste årgang i sydlig rhône siden 1990. Vinene, der alle kom fra Tanzers el. en vens kælder og havde været opbevaret under stabile temperatur- og fugtighedsforhold siden deres frigivelse, båd på fænomenale såvel som skuffende oplevelser. Dels var der et par vine med prop, dels var et par vine gået over.

De tre bedste vine var:
1998 Château de Beaucastel, Châteauneuf du Pape, Hommage a Jacques Perrin (98 point)
1998 Domaine Henri Bonneau, Châteauneuf du Pape, Reserve des Celestins (96 point)
1998 Clos du Mont Olivet Châteauneuf du Pape, Cuvée du Papet (94)

De tre dårligste Châteauneuf’er var

1998 Domaine de Marcoux, Châteauneuf du Pape Vieilles Vignes — kålagtige aromaer og oxideret vin. Jammy, overmoden frugt uden tilstrækkelig tanninstruktur & måske for lav tilsætning af so2.
1998 Bosquet des Papes, Châteauneuf du Pape, Cuvée Chante Le Merle — som madeira.
1998 Bosquet des Papes, Châteauneuf du Pape, Cuvée Tradition — Død.

Og det er jo ikke just billige vine, der ligger i den dårlige ende. Bruun Rasmussen solgte til eksempel en Domaine Marcoux Vieilles Vignes 1998 i januar 2009 fra 1850,-

Søren Frank om vinene fra den sydlige rhônedal
Berlingskes chefanmelder og gastronomiredaktør langede for lidt tid siden kraftigt ud efter vinene fra den sydlige rhônedal og Robert Parker, som han i skyndingen får kaldt alzheimerramt. Det er måske lige at trække det lidt for kraftige retoriske skyts frem, i hvert fald i min bog, men hvis man vil forarge og sætte påstande i søen, der kan skabe debat, så er det vejen frem, som kommentarsektionen tydeligt illustrerer.

Det er mit indtryk, at mange i DK er vilde med de tunge châteauneuf’er. Mine præferencer går, som faste læsere vil vide, mere i retning af de lettere mere stringente vine — så som Domaine du Pegau — og jeg foretrækker generelt nordlig rhône frem for sydlig rhône.

Domaine du Pegeau, fra Chateauneuf-du-Pape-appellationen
Gumpe- & alkoholtunge vine
Nå — det, Søren Frank kritiserer, og som mange andre nationalt såvel som internationalt tidligere har påpeget, er, at Parkerficeringen af vinindustrien, jagten på point & den følgende prissætning, har påvirket mange af vinene fra det sydlige rhône i en uheldig retning. Prestigecuvéer har udhulet basiscuvéerne — og vinene blive for alkohol- og gumpetunge — de klimatiske forandringer har nok også lidt at skulle have sagt i den henseende.

Jeg har tidligere berørt emnet i et indlæg om vinkritik, da skrev jeg:
“Et kritikpunkt lyder, at vinmagerne er begyndt at fremstille vine, der skal please Parkers gane snarere end deres områdes typicitet. Det vil sige vine med dyb ekstraktion, sødmefuld frugt, et vist fadpræg og en saftig-tung-alkoholisk stil. Jancis Robinsod udtrykte det således, at Parker var mere intesseret i væsken i et glas end i geografien i et glas, og det er jo nok ikke helt forkert. Og det er vel kernen for den semividenskabelige tilgang til vinsmagning og -vurdering.”

I forbindelse med specialcuvéeiseringen af vinproduktionen:
“Balance er ofte en parameter, der vendes tilbage til, når det kniber med klassifikationen af en vin på baggrund af andre kategorier. Ingen ønsker vel en ubalanceret vin — men balancebegrebet åbner mulighed for at krydstabulere forskellige faktorer. En vin med høj alkohol kan således godt fremstå mere balanceret end en vin, der er alkoholsvag, fx.Parkerficieringen af vinlandskabet har medført, at mange producenter forsøger at fremstille en vin, der kan score højt på pointskalaen. Disse specialcuveer kritiseres for at udvande de mindre vine. Jeg er tilbøjelig til at være enig i kritikken. At smage vine fra domæner, der blot producerer én cuvée har ofte bekræftet antagelsen. Et eksempel kunne for Saint-Joseph-vinenes vedkommende være Gonon, der producerer én hvid og en rød. VS. fx Domaine Monier, der producerer tre forskellige cuvéer. El. Jean Delobre vs. Yves Cuilleron. Netop Delobre har tidligere eksperimenteret med.”

Læs mere her: Vinkritik — traditionalister vs. modernister

[ad#Google Adsense-blogpost1]