Confit de canard-sandwich fra Ma Poule

For ikke så længe testede Politiken en række sandwichsteder i København. Den klare vinder blev Ma Poules confit de canard-sandwich. No-nonsense. Confit de canard, brød, ruccola og en syrlig-sød & stærk sennepsdressing. That’s it. I disse dage, hvor man skal ta’ stilling til 50 forskellige ingredienser, hvis man formaster sig til at bestille en bagel, er de rart at se nogen gå i den modsatte retning.

stegning-confit-de-canard
Confit de canard steges for god varme i andefedt. Det gi'r et sprødt, knasende ydre til det smørmøre andekød.


Men minimalisme stiller krav til råvarerne. Høje krav. Mine forventninger blev indfrieet. Sprød og knasende confit de canard stegt sprød i eget fedt på kæmpepande af venlig (og engelsktalende) ung franskmand (fra Toulouse).  Confit de canard-sandwichen står i 55,-, og det er ganske rimeligt. Et glas akkompagnerende rødvin koster 45,-

confit-de-canard-sandwich
Den færdige confit de canard-sandwich fra Ma Poule i Torvehallerne

Og så forbi udvalget af frugt og grønt og videre —

torvehallerne-udbud-af-groent

9 thoughts on “Confit de canard-sandwich fra Ma Poule”

  1. Kære Foodster!

    Ja, den var ikke helt skæv! 🙂 Og det er jo lige at gå til. Et godt surdejsbaguette, en smule sennepsdressing, lidt sprøde salatblade og så er der skøn mamsemad 😉

    De sælger for resten alt i luksuskonserves hos Ma Poule, hvis du ikke har tænkt dig at lave confit de canarden selv fra bunden altså.

    Alt godt,

    Kasper

  2. Nu bor jeg jo i det mørke Jylland, men det bedste er at jeg lige har købt billige andelår hos slagteren i dag! Den stod alligevel på confit i weekenden, men nu inspirerede du mig jo til en lækker frokost søndag 🙂

    Fantastisk side i øvrigt! Misunder din kendskab til vin 🙂

    Mvh.
    Anders

  3. Kære Foodster!

    Mange tak for de pæne ord, som varmer på en kold, våd efterårsdag som i dag 🙂

    Til confit går man ikke galt i byen med en solid Côtes-du-Rhône. Bichel har et rigtigt godt udvalg. Min favorit var Gramenon, men dem forhandler de vist ikke længere, desværre. Crozes-Hermitage fra Graillot er også formidabelt sammen med kraftige tilberedninger af andebryst og andelår. Uhm…

    Alt godt,

    Kasper

  4. Jeg har efterhånden læst en del gode anmeldelser af Ma Poules Confit De Canard Sandwich. Selv havde jeg en mindre heldig oplevelse, med en Sandwich der mest af alt bestod af noget der mindede om kogt andehud, ikke en rar oplevelse.
    Men forhåbentlig var det en enkelt skævert fra deres side. Din ser lækker ud.

  5. Hej Grøntsagspigen!

    Ja, det lyder ikke rart. Det er jo ret essentielt at andeskindet opnår sprødhed under opvarmningen, ellers går det galt med mundfornemmelsen — og smagsoplevelsen også, det bli’r simpelt hen vammelt.

    Var der mange, der havde bestilt samtidig med dig?

    Alt godt,

    Kasper

  6. Det synes jeg ikke, og hans pande var ikke særlig fuld. Men nej det var ikke særlig lækkert, og jeg endt med at pilel halvdelen af fyldet ud.
    Men med alle de positive anmeldelser de ellers har fået, så må jeg have været uheldig. Men uheld eller ej, så er det ikke OK, og det var ikke særlig lækkert.

Der er lukket for kommentarer.