Copenhagen Restaurant Week 2011 — Asador

Flere og flere tilbudsinitiativer ser dagens lys. For ikke længe siden var der Copenhagen Dining Week (i Copenhagen Food-regi), og nu følger Copenhagen Restaurant Week (i bookatable-regi) — og så er der løbende tilbud fra Downtown og andre aktører.

Læs om min oplevelse på Restaurant Asador.

Oksemørbrad, mos og gastriquebaseret sauce, serveret til prøvemiddag for Copenhagen Restaurant Week 2011
Oksemørbrad, mos og gastriquebaseret sauce, serveret til prøvemiddag for Copenhagen Restaurant Week 2011

I bund og grund foretrækker jeg egentlig faste, gennemsigtige priser, rabatterne skal jo betales af nogen på et tidspunkt. På den anden side lader det også til, at restaurantugerne med gode tilbud formår at trække folk ud af deres egne køkkener og ud i byen, hvor gastronomien lever og opleves. To retter koster 150,- — og det er dæleme billigt, må man sige!

Bloggermiddag på bøfhuset Asador på Christianshavn
I forbindelse med den forestående Copenhagen Restaurant Week har det tilknyttede pr-bureau valgt at invitere en række madbloggere på testmiddag. Det er i aften kl. 20.00 slaget står, og jeg er inviteret til restaurant Asador på Christianshavn. Et argentisk steakhouse. Store røde bøffer — eller udskæringer fra hele stege — malbec i glassene, den slags at dømme ud fra den tilsendte menu. En interessant positioneringsmulighed, hvor en lang række læsere kan nås til en forholdsvis billig pris.

copenhagen-restaurant-week-menu-assador

11 thoughts on “Copenhagen Restaurant Week 2011 — Asador”

  1. Hej Kasper,

    Lige en tanke: tror du ikke, at – en stor del af – rabatten opnås ved at restauranten kører enten med en helt fast menu eller i det mindste et meget begrænset udvalg. Desuden er restauranterne vel nærmest fyldt op af gæster, som har bestilt bord i forvejen. Det må alt andet lige være MEGET mere rationelt end at skulle køre med et fuldt menukort og ikke vide, hvor mange gæster der kommer. Og ja, det lokker en nærigpind/fattigrøv som mig ud i byen. 🙂

    Lise

  2. Kære Lise!

    Jo, jeg tror helt klart, at der ligger en logistikbesparelse i, at der er forudbestilt, og at der kan vælges mellem et stærkt begrænset antal retter. Men en tournedos af oksemørbrad på 150-170 gram koster jo nogle kroner, og det gør serveringspersonale også.

    Jeg vendte spørgsmålet med Bookatables markedsføringsansvarlige i forbindelse med middagen på Asador, og hun fortalte, at det var meget blandet, om restauranterne tjene penge på konceptet. Nogle var med trods mindre tab på grund af solid omtale i medierne — der køres annoncering for konceptet på kryds og tværs; andre igen på grund af muligheden for at komme i kontakt med en ny kundegruppe. Andre igen satser på at få breakeven på salg af drikkevarer og ekstraserveringer.

    Har du bestilt bord? Hvis ja — hvor?

    Alt godt,

    Kasper

  3. Hej igen,

    Ja, jeg har bestilt bord: jeg skal på Fifty-Fifty på Vesterbrogade lige om lidt. Jeg blev fristet af lige dét sted, fordi de også nævner interessante desserter i deres menutilbud (lun kirsebærsuppe eller mazarin med sesam).

    Nu har jeg ganske kort tid til at overveje, om jeg skal lade nærigpinden råde – det er sidst på måneden – og nøjes med hovedret og dessert, om jeg skal spise forret sammen med mine medspisere og droppe desserten, eller om jeg skal være en god kunde og rulle mig ud over tilbuddet og tage tre retter…

    Sikke et luksusliv, når det er dagens største udfordring! 🙂

    Lise

  4. Kære TVR!

    Tak for dit spørgsmål ang. Fifty-Fifty i forhold til Copenhagen Restaurant Week. Jeg bliver dig desværre svar skyldig, da jeg aldrig har spist der.

    Er der nogle andre læsere, der kan være behjælpelige?

    Alt godt,

    Kasper

  5. Hej TVR,

    Fifty-Fifty kan sikkert anbefales, og nogen vil sikkert synes, at det er det bedste sted i byen. Efter mit besøg i fredags er det nu ikke mig, du vil få en begejstret anbefaling fra.

    Du får her den lange udlægning, som sikkert kun giver mening i forbindelse med CRW.

    Meget handler om forventninger, og jeg må bare sige, at mine forventninger om en god aften blev ikke til fulde indfriet. Jeg går ikke så tit ud, men jeg er blevet fristet af de par rabat-ting, som har været på programmet den seneste tid.

    Under Copenhagen Dining Week havde jeg en fantastisk aften på Scarpetto, hvor jeg NØD at komme på restaurant, hvor jeg ikke skulle foretage nogen beslutninger, udover hvad jeg ville drikke. Beslutningerne var taget af restauranten – de havde sammensat en menu – og af mig selv i forvejen – jeg havde valgt stedet. Det gav en herlig ro både ved bordet og i resten af restauranten. Der blev simpelthen ikke serveret andet end de tre retter, som alle gæsterne havde sagt ja til på forhånd. (Lige bortset fra, at vi fik en fantastisk bonusret: superlækker risotto med friskrevet trøffel. Sådan vinder man gæsternes hjerter! I hvert fald mit.)

    I modsætning hertil var aftenen på Fifty-Fifty. Jeg vil straks sige, at maden sådan set ikke fejlede noget; det var alt det andet, som gør, at det ikke er dét sted, jeg vil besøge når jeg skal spise ude i byen igen.

    For det første var der valgmuligheder på menuen. Tilbuddet bestod af to retter til kr. 150. Fint nok. På menuen var der dog listet 3 retter, forret, hovedret og desser – og to af hver. Dvs. at stedet selv udhulede den store gevinst i køkkenet, der er, når der kun er et helt fast udvalg. Måske tror de ikke selv på, at de kan tilbyde en menu, der er “god nok”, eller at en aften uden valgmuligheder er en aften i ufrihed. Sådan har jeg det ikke. Det er også mit indtryk, at reaturantens almindelige menukort var i spil denne aften, og så forsvinder lidt af pointen – i mine øjne – med konceptet.

    I øvrigt fik vi indledningsvis at vide, at alle retterne havde forretsstørrelse, så vi var “meget velkomne til at supplere fra menukortet”. WTF? Når noget står opført som hovedret, så kan man da ikke bagefter, når kunden er kommet ind i butikken, pludselig sige, at det kun er en lille anretning?! Jeg ved godt, at der er andre restauranter i byen, hvor man kører med små retter til en fast ens pris, men så ved man det jo i forvejen. Øv!

    Til min store overraskelse og skuffelse viste sig desuden, at jeg ikke – som jeg havde troet – kunne vælge tre retter fra tilbudsmenuen. Mod betaling, naturligvis. Nej, jeg kunne kun vælge to, selvom de så rigtig gode ud og var det blikfang, der havde fået mig til at vælge lige det sted. En tredje ret måtte vælges fra det almindelige menukort. Øv. Og uchecket.

    Eftersom jeg var fristet af de gode desserter valgte jeg i første omgang – og i modsætning til mine medspisere – at droppe forret. Jeg blev dog overtalt til at nappe en forret – fra det alm. menukort – så jeg ikke skulle sidde og blomstre, mens de to andre spiste deres forret. Så er det jo bare helt utroligt uchecket, at MIN forret – tun-tempura, som absolut er bedst at spise mens den er varm – kommer temmelig længe før de to andres forretter. Så kunne de to andre blomstre og jeg kunne sidde og trække spisningen ud, så maden blev lunken. Helt ærligt. Så føler jeg, at de unge ‘tricer sælger for at sælge, og ikke for at give mig en god aften. Øv!

    I det hele taget oplevede jeg netop det, som Kasper nævner, nemlig at nogle restauranter prøver at indhente et nødvendigt mersalg ved at lokke/presse gæsterne til dette og hint. Det fungerer ikke for mig. Jeg vil såmænd gerne bruge penge – også sidst på måneden – men jeg vil ikke føle mig presset.

    “Heldigvis” havde vi kun afmålt tid på Fifty-Fifty, og vi var startet tidligt, så vi sluttede aftenen af hjemme hos mig med ost og rødvin. Det virkede! 🙂

    Nå, dit spørgsmål blev vist anledning til, at jeg fik luft for min lidt ærgerlige aften i byen…

    Lise

  6. Kære Lise!

    Tak for din anmeldelse af Fifty Fiftys Copenhagen Restaurant Week-tilbud. Jeg havde overset din kommentar, om at der var bestilt bord, så beklager, hvis mit spørgsmål om andre læseres oplevelser virkede lidt udæskende.

    Det er en skam, når man går hjem med en ærgerlig fornemmelse siddende i kroppen. Og det er mit indtryk, at tilbudstivoliseringen skubber lidt til uheldige tendenser i en forvejen hårdt presset branche.

    Cofoco-holdet har altid slået mig som vanvittigt dygtige til at sikre solid mad på tallerkenen, god atmosfære og — inden for rammerne — kompetent betjening. Og det har de levet godt af på den lange bane.

    På sin vis kan jeg godt forstå, at det ikke kunne lade sig gøre at tilkøbe ekstraretter fra Copenhagen Restaurant Week-kortet til tilbudspris, på den anden side gi’r det også en kedelig oplevelse for gæsten, der har planlagt hjemmefra. Det gør mange jo — sidder og glæder sig. Surfer, bestemmer sig, ombestemmer sig, osv.

    Jeg håber, andre også byder ind med deres oplevelser af tilbudsugen her i tråden; det ser ud til at være en succesrig satsning på billetfronten i hvert fald — 15.000 skulle der efter sigende være solgt.

    Men hvis en del går hjem med samme fornemmelse som dig, så er jeg i tvivl om, hvorvidt iniaiativet er af det gode for restaurantbranchen set under ét.

    Alt godt,

    Kasper

  7. Hej igen,

    Bare lige en afklaring: det var ikke muligt for mig at (til-)købe en forret fra tilbudsmenuen – som blev bonnet selvstændigt på regningen for kr. 75. “Hovedretten” blev også slået ind til kr. 75. I stedet måtte jeg købe en ret fra det faste kort til kr. 70. I just don’t get it?!

    Lise

  8. JegHavde fornøjelsen af at besøge Kultorvet 5 og Restaurant Open i forbindelse med CRW. Maden var glimrende begge steder, vi fik postevand uden beregning og der var ingen sure miner over, at aperitif og dessert blev fravalgt. Hvis restauranterne har tabt penge på mig i denne omgang, er det et tab, som kan vise sig at være godt givet ud – restauranterne gjort god reklame for sig selv, både med hensyn til mad og betjening – og jeg kunne sagtens finde på at besøge begge steder igen en anden gang – også til fuld pris.

    /Lars

  9. Kære Lars!

    Tak for indspark angående Copenhagen Restaurant Week 2011. Og godt at høre, at du havde gode oplevelser begge aftener.

    Open havde jeg et ret godt øje til, da jeg spadserede forbi for ikke så forfærdeligt længe siden.

    Alt godt,

    Kasper

  10. Hej igen,

    Jeg vil lige lufte lidt mere galle ang. CRW: på deres Facebookside linede Bookatable op til en lille konkurrence med en god middag som præmie: “Har du en lille madanmelder i maven? Så skriv en anmeldelse af en spiseoplevelse du har haft i løbet af Copenhagen Restaurant Week og send den til os…” Anmeldelserne ville så komme til afstemning på siden.

    Jeg spurgte om alle – også dem der havde haft en kedelig oplevelse og evt. en kritisk holdning til konceptet (=mig) – kunne deltage. Det kunne jeg selvfølgelig: “Alle kan være med, ja. Vi udvælger de anmeldelser, der er bedst skrevet, er sjovest, er mest informative etc. Og så kommer de videre til afstemning her på siden, når Copenhagen Restaurant Week er slut. På den måde får alle en chance for at få stemmer, uanset hvornår man har spist og har indsendt sin anmeldelse.”

    Jeg sendte mine ord her fra siden ind; tænk nu, hvis jeg kunne vinde en “ommer”. I dag skrev Bookatable så på deres side: “Vi kan nu afsløre, at vinderen af vores konkurrence om at skrive den bedste anmeldelse, er Stine Engemand Nør. På grund af dalende aktivitet her på siden, har vi valgt selv at udpege vinderen, og eftersom Stine har skrevet en rigtig god anmeldelse med mange fine billeder til, har vi valgt at kåre hende som vinder. Mange gange tillykke med det!”

    Hvis ikke det er topmålet af utroværdighed, så ved jeg snart ikke. ØV!

    Lise

Der er lukket for kommentarer.