Om Crozes-Hermitage & Alain Graillot

Jeg har tidligere skrevet om Alain Graillot, som den danske importør betegner som Rhônedalens bedste producent af Crozes-Hermitage. Det tangerer at tage munden lidt for fuld, synes jeg, når man tager i betragtning, at der findes fremragende vine fra producenter som Domaine Belle, Chave (Yann), Colombier, Domaine  Des  Remizières.

Chave

I min bog står Bernard (& Yann Chave) som noget af det ypperste inden for Crozes. Hans årgange 1999-2001 var tindrende klare i deres udtryk af syrah. Kølige, elegante og saftige kombineret med markant krudtrøg og bacontoner. Fremragende vin.

75 kroner for en flaske

Da kostede vist omkring 75 kroner flasken dengang. De senere årgange er knapt så traditionelle/klassiske og rene i udtrykket. Etiketterne er blevet mere moderne, og det er vinen desværre også.  Det rykker dog ikke ved, at fx Le Rouvre i årgang 2004 smager intet mindre end fantastisk.

Smagenote på Chaves Crozes-Hermitage, 2001

vin fra vinstokke, der er mellem 18 og 40 år fra områder i Mercurol, La Roche de Glun, and Pont d’Isère, relativ sen & manuel høst og ingen brug af kulturgær.

Jeg står ikke alene med min kærlighed til Chaves crozes-vine. “La revue du Vin de France” har givet Y. Chaves Crozes-hermitage-vine fine anmeldser siden 1998. James Molesworth, vinkritiker for The Wine Spectator, skrev i novemberudganven 2006 — “You may not have heard of this domaine before, but it won’t be a secret much longer.  Chave is making superb wines

Der er sket noget med priserne på god Crozes-Hermitage, må man sige. Graillot ligger på 160,- i årgang 2006. Remizieres på henholdsvis 115,- og 165,- for Cuvée particulaire & Cuvée Christophe. Philipson har haft Guigals Crozes på tilbud i årgang 2003, som fik fine Parker-anmeldelser.

Alain Graillot

Graillot trådte ind på vinscenen i 1985 efter en karriere inden for landbrugsindustrien. Graillot og vinene blev hurtigt anerkendt af vinproducenter, vinskribenter og forbrugere. I dag fungerer Graillot i stigende grad som rådgiver for unge producenter.

Se også: Hjortemørbrad med foie gras & rødvinssauce

Om Crozes-Hermitage-appellationen

Crozes-Hermitage er den største enkeltappellation i den nordlige rhônedal. Appellationens centrum er Hermitage-bjerget, hvor nogle af verdens største (syrahbaserede) vine produceres, men den AOC-stemplede vinmarker begynder ca. 10 km fra Tain (l’Hermitage).

Historisk er Crozes-Hermitage ikke synderligt velbeskrevet. En reference fra 1846 fremhæver vinene for deres lighed med Hermitage-vinene. Det er værd at holde for øje, for på det tidspunkt brugtes Hermitage-mosten til at give rygrad, syre og frugt til Bordeaux-vinene i svage år.

I dag ville den praksik på ingen måde gå an. Dengang skrev man blot ‘Hermitagée’ på etiketterne, og så var det dét. Appellationen stammer fra 1937, og den blev udvidet i 1947. Den eneste tilladte røde druesort er syrah, som i alle andre appellationer i den nordlige del af rhônedalen.

Hvide vine på marsanne & roussanne

Der laves også hvidvin i området — på Marsanne & Rousanne, men rødvinene udgør klart den største del af produktionen. Det siges ofte, at det kun er i Côte-Rôtie, det er tilladt at tilsætte hvide druer til vinene, men reglerne for Crozes-Hermitage AOC tillader op til 15%. De færreste producenter gør det dog.

Crozes-Hermitage udgøres i dag af rundt regnet 1.200 ha vinmarker, og der produceres ca. 44.000 hektoliter vin årligt. Jordforhold og soleksponeringen varierer. Kvalitetsmæssigt er der utrolig spændvidde i Crozes-Hermitage — fra simple supermarkedsvine til omkring 50 kroner, der er en skygge af den ægte vare. Tynde og splattede og uden tydelig syrahkarakter.

I den anden ende af spektret er der dels de mere moderne vine med vægt på frugt og tyngde og velintegreret fad — fx Tardieu-Laurent, dels meget traditionelle, stringente crozes-vine, som kan være svære at drikke unge. Graillot ligger nok et sted midt imellem.

De kendteste vine i den bedste ende Jaboulets Crozes-Hermitage ‘Thalabert’ & Graillots top-cuvée ‘La Guiraude’.

Thalabert kommer fra enkeltparceller med gamle vinstokke, hvorimod Graillots prestigecuvée sammensættes forskelligt fra år til år. Halvdelen af de producerede syrah-druer vinificeres af Cave de Tain. Jaboulet ta’r en god portion af den sidste halvdel.

Kooperativet i Tain producerer en række forskellige udgaver fra den letdrikkelige, frugtige “Fine Fleur de Crozes”, hvor druerne afstilkes helt, over standardcuvéen “Crozes-Hermitage”, der vinificeres mere traditionelt, til “Les Hauts du Fief, cuvée prestige”, der kommer fra en udvalgt parcel af udvalgte druer og får længere tids fadlagring.

I 2008 åbner der en ny restaurant og VIP-smagelokaler i Gambert de Loches (stifteren af Cave de Tain og Hermitage-producent) tidligere palæ midt i Hermitage-markerne.

Smagenote på Graillots Crozes-Hermitage, 2006

Flot farve. Violet skær. Let uklar, ufiltreret. Kirsch i næsen — let bitterhed, kirsebærsten. Lettere atypisk næse for ung syrah fra Crozes. Raspende tannin, lakrids, viol, floralitet, lang eftersmag. Ikke helt i balance pt., synes jeg. Peber, jod + blod. Orangeskal. Valpolicella-agtig.

Lettere en-dimensional til at begynde med. Iltning hjæper — granitnoter + bedre markeret mineralitet trænder frem efter 20 minutters tid i glasset.

Lidt kaffe + mørk chokolade. Klart udviklingspotentiale. Graillot selv anbefaler, at vinene drikkes inden for 1-2 år eller får lov at ligge i 5-6 år. Smagt af Riedel Vinum Syrah & Holmegaard Cabernet.

Smagenote fra The Wine Spectator, Daily pick, juli 2008.

“Ripe and focused, with tasty plum sauce, black licorice snap, violet and graphite notes. Tangy iron notes enliven the stylish finish. Nicely done. Drink now through 2012. 8,000 cases made.”

Forslag til opskrifter, der matcher (ung) Crozes-Hermitage

Importøren Bichel anbefaler haresteg som et godt match til Graillots syrah, hvor vinen matcher kødets animalske toner.

Bichel nævner også, at crozes er populær på de parisiske bistroer — steak, fritter og saftig syrah er et klassisk match. I Lyon har jeg drukket kraftigt nedkølet ung crozes til en række måltider i den mere rustikke ende.

Chaves Crozes har tidligere været husvinen på Bocuses bistroer, men den var ikke på kortet, da jeg forbi Le Nord i 2006. Lam og Crozes-hermitage fungerer også godt.

Jeg har tidligere tonet en klassisk côte de boeuf med pommes anna, sauce bordelaise & olivendrys til at matche én af Graillots vine, nemlig hans Saint-Joseph 2005. Retten vil også gå fint i spænd med Crozes’en. Rødvinsbraiseret okseskank kunne også være en mulighed.

Jeg har med held drukket Chaves Crozes til braiserede andelår med choucroute og ovnbagt selleri, persillerod og kraftig rødvinssauce. Colombiers Crozes har jeg drukket til culotte af ungkvæg med aligot, bagte tomater og baconbønner — også et godt match. Slutteligt vil garvesyre- & frugtniveauerne også gå godt i spænd med en omgang confit de canard med pommes sarladaises.

Jeg har tidligere skrevet om såvel Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot som Crozes-Hermitage-vinene og prisudviklingen, så denne gang vil jeg springe direkte til smagenoten på den Graillots 2007-årgang. Jeg har købt Graillots Crozes-Hermitage (og Saint-Joseph-vine, efter de blev introduceret) i 5-6 år snart, og det er altid spændende at smage en ny årgang.

Dels for at sammenligne den nye årgang med tidligere. Dels bliver det at smage vine fra samme producent år efter år nærmest lidt af en ritualiseret begivenhed. I takt med at man bliver ældre, og det magiske element ved fx fødselsdage forsvinder, så er det meget rart med den slags små traditioner. Kald mig nørd!

crozes_hermitage_2007_syrah_rhhone_alain_graillot

Graillot, Crozes-Hermitage, 2007
Ah – duften af purung syrah. Graillots Crozes kom til den danske importør i begyndelsen af januar. Så det er svært at komme tættere på at smage vinen yngre (med mindre vi taler fadprøver smagt on location). Tonen i duften kaster mig tilbage til karafler med helt, helt ung syrahvin i Lyon — værende det sig enten vin de pays, Crozes-Hermitage el. Saint-Joseph, der ofte serveres på byens bouchons.

Søren Frank, Berlingske Tidenenes chefanmelder, skrev på et tidspunkt, at han foretrækker de store syrahvine fra den nordlige rhônedal unge — for dér udtrykker de bedst deres typicitet — med tiden bliver de mere og mere som andre store vine. Og det kan der være noget om. Men som sagt, purung syrah er svær at slå. Meget dyb næse med en tindrende ern kerne af frugt, drueskal & en anelse bankede druestilke.

Litteraturen om Graillot er tvetydig i forholdet til, om druematerialet afstilkes el. ej. Men jeg hælder til, at der en eventul afstilkning kun er sket for en del af druematerialet. James Molesworth fra Winespecator skriver, “While Maxime learned from a fairly traditional winemaker (the elder Graillot keeps some stems during vinification and uses little to no new oak), he has become more of a modernist, destemming fruit and using new oak for his top cuvées.”, mens Stephen Tanzer skriver (i forbindelse med prestige-cuvéen La Guiraude):

“Textbook syrah on the palate too, offering flavors of sweet red and dark berries, olive tapenade and candied flowers. Becomes spicier on the nervy, precise, long finish. Graillot destems all of his fruit.” Maxime er Alains søn, og Maxine følger i faderens fodspor som producent af Crozes-Hermitage — Maxime Graillot producerer under navnet Domaine des Lises.

crozes_hermitage_graillot_2007
Tilbage til Alain Graillots Crozes —

Barsk, stram, tanninsk er de første indtryk — og det hænger måske sammen med, at jeg smagte vinen direkte fra kældren v. 13,5 grader — og det er nok lige i underkanten til at vinen kan udtrykke hele dens palet af smagsnuancer.

Men syren er der, tanninen er der — og jeg synes, at jeg fangede en dybere ekstraktion i 2007-årgangen ift. fx 2006. Dyb tjære- og solbærsmag træder frem efter temperaturen stiger lidt. En smule bordeauxsk cedertræ og tobak i næse såvel som smag, toner af nybrændte fade, selv om Graillot efter sigende kun skulle bruge gamle fade — (ét år gamle fade fra Bourgogne).

Se også: Min særlige udgave af bouef bourguignon

Efter 20 minutter i glasset er der mere af det hele — røg, tjære samt mere udspillede aromaer af viol specifikt, og floralitet generelt, en anelse oliven, jern, men kernen er stadig iskold mørk frugt og mineralitet.

Kræver nok lidt mere tid for at folde sig mere ud. Graillot anbefaler selv, at vinene drikkes,  inden de bliver et år — el. henlægges 3-4 år.

Saint-Joseph, 2005 — Alain Graillot

Alain Graillot er primært kendt for sine Crozes-Hermitage-vine, særligt cuvéen La Guiraude. Crozes-Hermitage-appellationen og Graillots bevægelse væk fra det solide, vellønnede job inden for fødevareindustrien til den noget mere usikre fremtid som vinproducent har jeg tidligere dækket, så lad os springe direkte til vinen i denne ombæring: Rhône, nordlig rhône, vi er i syrah-land. Appellationen er Saint-Joseph.

Saint-Joseph, 2005 — fra Alain Graillot

Farvemættet Saint-Joseph

Det begynder rigtig godt. I løbet af de sidste par år synes jeg, jeg har set en tendens til lidt for farvemættede Saint-Joseph-vine. Jeg forbinder appellationen med en feminin elegance, som ikke harmonerer med en sortdunkel vin.

Høj ekstraktion

Én af grundene til tung farvemætning kan være høj ekstraktion, altså at man trækker så meget som muligt ud af druerne — måske for meget. Et sammenligningsgrundlag kunne være at holde Yves Cuillerons L’Amarybelle-cuvée op mod en mere klassisk og stringent vin som Gonon.

En anden fortolkning kunne gå på, at der også på disse breddegrader, arnestedet for de store syrahbaserede vine, bliver varmere og varmere.

Nå — men det begyndte altså godt på farvefronten.

Close-up på etikken på Saint-Joseph årgang 2005 fra Alain Graillot,
Close-up på etikken på Saint-Joseph årgang 2005 fra Alain Graillot

Klassiske toner af rød frugt (initialt touch af ribs og jordbær, så solbær og slutteligt lidt mere brombæragtige toner) med strejf af peber, bacon og skifer i næsen. Let og fyndigt.

Fin smagsudvikling i munden. Smagen ligesom ruller ad flere omgange. Her er ikke superknald på primærfrugten. Og det er positivt ment. Den ligger og venter.

Efter et par timer flere sekundære aromaer, fx af tobak — måske lidt for meget af det gode i forhold til vinen rygrad af tannin og frugtsyre — i hvert fald til min smag.

 

Udgivet
Kategoriseret som syrah

Kasper Bergholt. Mad- & vinblogger siden 2007.