Crozes-Hermitage, Alain Graillot, 2007

Jeg har tidligere skrevet om såvel Crozes-Hermitage-producenten Alain Graillot som Crozes-Hermitage-vinene og prisudviklingen, så denne gang vil jeg springe direkte til smagenoten på den Graillots 2007-årgang. Jeg har købt Graillots Crozes-Hermitage (og Saint-Joseph-vine, efter de blev introduceret) i 5-6 år snart, og det er altid spændende at smage en ny årgang. Dels for at sammenligne den nye årgang med tidligere. Dels bliver det at smage vine fra samme producent år efter år nærmest lidt af en ritualiseret begivenhed. I takt med at man bliver ældre, og det magiske element ved fx fødselsdage forsvinder, så er det meget rart med den slags små traditioner. Kald mig nørd!

crozes_hermitage_2007_syrah_rhhone_alain_graillot

Graillot, Crozes-Hermitage, 2007
Ah – duften af purung syrah. Graillots Crozes kom til den danske importør i begyndelsen af januar. Så det er svært at komme tættere på at smage vinen yngre (med mindre vi taler fadprøver smagt on location). Tonen i duften kaster mig tilbage til karafler med helt, helt ung syrahvin i Lyon — værende det sig enten vin de pays, Crozes-Hermitage el. Saint-Joseph, der ofte serveres på byens bouchons. Søren Frank, Berlingske Tidenenes chefanmelder, skrev på et tidspunkt, at han foretrækker de store syrahvine fra den nordlige rhônedal unge — for dér udtrykker de bedst deres typicitet — med tiden bliver de mere og mere som andre store vine. Og det kan der være noget om. Men som sagt, purung syrah er svær at slå. Meget dyb næse med en tindrende ern kerne af frugt, drueskal & en anelse bankede druestilke.

Læs også: Syrah fra den nordlige rhônedal.

Litteraturen om Graillot er tvetydig i forholdet til, om druematerialet afstilkes el. ej. Men jeg hælder til, at der en eventul afstilkning kun er sket for en del af druematerialet. James Molesworth fra Winespecator skriver, “While Maxime learned from a fairly traditional winemaker (the elder Graillot keeps some stems during vinification and uses little to no new oak), he has become more of a modernist, destemming fruit and using new oak for his top cuvées.”, mens Stephen Tanzer skriver (i forbindelse med prestige-cuvéen La Guiraude) “Textbook syrah on the palate too, offering flavors of sweet red and dark berries, olive tapenade and candied flowers. Becomes spicier on the nervy, precise, long finish. Graillot destems all of his fruit.” Maxime er Alains søn, og Maxine følger i faderens fodspor som producent af Crozes-Hermitage — Maxime Graillot producerer under navnet Domaine des Lises.

crozes_hermitage_graillot_2007
Tilbage til Alain Graillots Crozes —

Barsk, stram, tanninsk er de første indtryk — og det hænger måske sammen med, at jeg smagte vinen direkte fra kældren v. 13,5 grader — og det er nok lige i underkanten til at vinen kan udtrykke hele dens palet af smagsnuancer. Men syren er der, tanninen er der — og jeg synes, at jeg fangede en dybere ekstraktion i 2007-årgangen ift. fx 2006. Dyb tjære- og solbærsmag træder frem efter temperaturen stiger lidt. En smule bordeauxsk cedertræ og tobak i næse såvel som smag, toner af nybrændte fade, selv om Graillot efter sigende kun skulle bruge gamle fade — (ét år gamle fade fra Bourgogne). Efter 20 minutter i glasset er der mere af det hele — røg, tjære samt mere udspillede aromaer af viol specifikt, og floralitet generelt, en anelse oliven, jern, men kernen er stadig iskold mørk frugt og mineralitet. Kræver nok lidt mere tid for at folde sig mere ud. Graillot anbefaler selv, at vinene drikkes,  inden de bliver et år — el. henlægges 3-4 år, så vidt jeg husker. Generelt forekommer vinen mig en anelse mere overekstraheret, end jeg er vant til for en ung Graillot.

Forslag til opskrifter, der matcher ung Crozes-Hermitage

boeuf_bourguignon_serveret_med_mos_med_kantareller_2
Boeuf bourguignon m. mos rørt med smørstegte kantareller

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Der er lukket for kommentarer.