Dard og Ribo — Crozes-Hermitage — 2009

Dard et Ribo, to unge franskmænd — opvokset på hver side af Rhônefloden, i henholdsvis Tain l’Hermitage og Tournon — møder hinanden på vinskole og sød vinøs musik opstår: I flasken, i vinlitteraturen, i Danmark, efter Péttilant / Skål er begyndt at importere vinene.

Dard og Ribos druemateriale og geografiske forankring
De senest par årgang har makkerparet René-Jean Dard &  François Ribo rådet over  5 hektar vinmarker på forskellige parceller i Crozes-Hermitage-appellationen, bl.a. Le Pe de Loup tæt ved Crozes-Hermitage-by / Larnage — med vinstokke mellem 70 og 80 år. Én af områdets bedre producenter Albert Belle har også parceller hér, i den køligt producerende zone. Albert Belles prestigecuvée ‘Louis Belle’ er skabt på druemateriale fra dette område.

Derudover produceres der fra en mikro-parcel på 0.2 hektar i Quartier des Chaux og Les Bâties, hvor man råder over 2 hektar.

De forskellige parceller vinifiereces separat, og der fremstilles af og til parcelvin fra les Bâties. Pétillant beskriver vinene som Crozes-Hermitage af forne tider: “Frugtige, intense, elegante. Syrah med et køligt udtryk, et saftigt bællepotentiale og et til tider aristokratisk overskud. Det er Nordrhône før Parkerficeringen satte ind med sine tunge alkoholbomber.

Pigéage
Hvad angår det frugtige, intense og lav på alkohol er jeg enig. Men jeg synes på ingen måde, der er tale om traditionel Crozes-Hermitage. Der arbejdes med høj ekstraktion — pigéage to gange dagligt under gæringen, så vidt jeg kan læse mig til. Pigéage minder om remontage, altså at man presser toplaget af drueskind og -kvas ned for at opnå et højere udtræk af tannin og saft- og farvestoffer i forbindelse med gæringen i åbne kar, et approach Yann Chave også anvender.

crozes-hermitage-dard-ribo-web

Smagenote på Dard og Ribos Crozes-Hermitage 2009

Varme toner af solbær og viol i næsen, som følger trop i munden. Fast kerne af frugt- og garvesyre. Langt varmere i smagspaletten, end jeg havde forventet (og håbet på). Mørk, mørk og koncentreret i glasset — purpur toner. Tegn på kraftig ekstraktion. Nogenlunde fornuftige for parcellerne repræsentative lag af mineralitet — men i underkanten til min smag.

Karamelunder- og overtoner — a la dem de klassiske tivoliæbler, der er rullet i sprød, rød sukkerlage og efterfølgende kokos. Noget, jeg helst ser i en solid Châteauneuf-du-Pape.

Vinen er vinificeret med henblik på at blive drukket ung, så vidt jeg kan bedømme, og den præsenterer sig derefter. Saftig, imødekommende, læskende. Men det er på ingen måde traditionel Crozes-Hermitage i min bog.

5 thoughts on “Dard og Ribo — Crozes-Hermitage — 2009”

  1. Shiraz siger man normalt eer en god gemmevin – kan denne her – efter din mening – blive en god gemme vin eller skal den drikkes nu.

  2. Kære Erland!

    Der er ingen tvivl om, at druematerialet er fremragende. Koncentrationen i vinen er flot, og der er på nuværende udviklingstrin en fornuftig balance mellem garve- og frugtsyre, så den vil sagtens kunne ligge i flere år på langs.

    Hvor meget man får ud af det smagsmæssigt vil jeg være mere varsom med at spå med, for der er ingen tvivl om, at vinen er produceret med henblik på at smage godt ung.

    Og du har helt ret i, at syrah generelt lagrer godt — og for visse af de klassiske appellationer — fx Cornas, Hermitage & Côte-Rôtie– er det et must med lagring i årevis (3-8+), før grundmaterialet for alvor viser sin egenart, sit potentiale og sin storhed.

    Hvad angår lagring af Crozes-Hermitage er billedet noget blandet. Det er klart, at visse af vinene vinder ved lagring, men mange udvikler ikke synderlige komplekse lag af sekundære aromaer, og drikkes derfor i min optik bedst unge fulde af frugtsyre og frugtrigdom.

    Andre — som fx Bernard Chaves (nu Yann Chave) — vine opnår kompleksitet og ynde med alderen — det kan gå hen og blive nærmest burgundisk. Jeg drak min sidste 1996 falske (magnum) for et halvt års tid siden, og det var en sublim & balanceret oplevelse. Vil Bard & Ribo udvikle sig på samme facon, det tvivler jeg på.

    Videre læsning her: http://bergholt.net/gastronomi/overproducerede-vine

    Alt godt,

    Kasper

  3. Crozes-Hermitage og Saint Joseph varierer efter min ringe mening meget. Områderne er vist også blevet udvidet gennem årene. De fleste CH og JS forekommer mig ikke at være pengene værd. Og de tre store koster for meget efter min smag. Så hvis du kunne give nogle anbefalinger på gode CH og SJ (og hvor de kan købes) ville du gøre mig en tjeneste.

  4. Kære Jens!

    Jeg er helt enig med dig i, at variationen inden for Crozes-Hermitage og Saint-Joseph er nærmst appellationsoverskridende stor.

    Kan du gi’ mig et par eksempler på Crozes-Hermitage eller Saint-Joseph-vine, du godt ka’ li’? Så kan jeg prøve at pejle mig lidt bedre ind på din smag (fx om du er til den traditionelle stil eller en mere frugtig-moderne stil).

    Samtidig med, at der er kæmpevariation, er udbuddet af gode producenter også ret begrænset på dansk grund — og en række af mine yndlingsproducenter er forsvundet fra det danske marked.

    Bernard Chave kostede 85,- flasken inden flerflaskerabat i årgang 1996-2001 hos The Wine Company. Så tog sønnen over, Yann, og nu føres kun prestigécuvéen. Seneste årgang lander på 155,- (Le Rouvre). Hvis du er til den moderne stil med høj ekstraktion, vil det være et fornuftigt bud. En række af mine sidste køb har dog haft propfejl, så værd forberedt på en vis flaskevariation og potentielle ombyttere.

    Hvis du er mere til traditionel, længelevende og genstridige/syrerige sager med mindre ekstraktion og up-front frugt, så kan jeg klart anbefale Domaine Barge (Gilles Barge) Saint-Joseph ‘Clos des Martinets’ 2007. Fås hos Papillon til 170,- flasken.

    Smagenote her: http://bergholt.net/gastronomi/gilles-barges-saint-joseph-2008

    Alain Graillot kastede jeg kærligheden på efter Bernard Chave stoppede med at producere Crozes-Hermitage. Føres af Bichel og ligger på 160 henholdsvis 170 for årgang 2008 og 2009.

    Det er nok mit sikreste bud — og en vin, der generelt har en høj “drinkability” og går bredt ind samtidig med, at den har områdetypicitet og autenticitet.

    Smagenote på 2007 her:
    http://bergholt.net/gastronomi/crozes-hermitage-alain-graillot-2007

    Én af mine yndlingsproducenter af Saint-Joseph er Domaine Gonon. Én cuvé for hvid, én for rød, ikke så leflen for Parker. Ikke høj ekstraktion, men sublim bund. Forhandles af Normavin. Mener den ligger omkring 220, men tjek hellere.

    Hvis det skal være den mere moderne stile er Yves Cuillerons l’Amarybelle-cuvée også et fantastisk glas. Forhandles af Vinoble.

    Smagenote her:
    http://bergholt.net/gastronomi/saint-joseph-lamarybelle-2005

    Generelt er nordlig rhône i min optik vanvittigt underrepræsenteret på det danske marked, hvor der fokuseres mere på sydlig rhône; men det er det er der jo nok en grund til. Efterspørgslen…

    Alt godt,

    Kasper

  5. Hej igen, Peter!

    Min vinkammerat og pro-smager Frederik Kreutzler har en dugfrisk melding om Alain Graillots Crozes-Hermitage 2009, som blev smagt i går:

    “Her lige prøvesmagt og dekanteret en flaske 09 Graillot Crozes til i aften. Hold da op det smager saftigt og godt. Masser af velhængt bacon og stor fed frugt med brombær og balancerende kølig syre.”

    Det lyde som ung Crozes-Hermitage skal smage i min optik

    Derudover har jeg lige skrevet lidt om et potentielt Hermitage-kup, hvor du kan få én af de tre største til samme pris, måske faktisk under, hvad en del Saint-Joseph’er koster i dag:

    http://bergholt.net/gastronomi/hermitage-tip-til-de-hurtige

    Alt godt & go’ weekend,

    Kaspe

Der er lukket for kommentarer.