Dit indhold — dit valg

I forbindelse med Madbloggersymposiet 2010 var jeg inviteret af Rasmus Holmgård og Marie Jeng til at tale om “egen og andres kommercielle i ens blog”.

Få dage forinden var jeg blevet kontaktet af Guava, som på vegne af vinhandlen Kjær Sommerfeldt ville høre, om jeg kunne overtales til at tilføje et link til Kjær Sommerfeldt i min link roll. Jeg skrev, at det kunne da godt være, men jeg savned et incitament. Hvorfor skulle hjælpe Danmarks vist nok ældste vinhandel med at blive set af mine 30.000 – 40.000 læsere per måned? Det endelige tilbud fra Guava, som stod for kontakten, lød på, at jeg kunne få et par flasker assoteret vin. Det takkede jeg nej til.

I takt med at blogs bliver mere og mere populære, og de store medieaktører og virksomheder får øjnene op for den læserskare, der følger med, stiger antallet af gode og dårlige tilbud.

På Madbevægelsen har jeg i dag bragt et gæsteindlæg af Bente Hoffmann, som beskriver, hvordan der kan være ræson i at tænke over sin onlineidentitet. Tænke over, hvem og hvilke man har lyst til at lade bruge sit indhold.

Det kan læses her:  Når opskriftgribbene jager


Forstå mig ret: Jeg har intet mod kommercielle samarbejder. Jeg bringer selv Google Adsense-reklamer i dette regi.

Men jeg synes grundlæggende, at dem, der skal belønnes, er dem, der skaber indholdet. Dem, der driver værket. Snarere end social media-eksperter hos Guava, der høster billige links; eller virksomheder, der tilbyder gratis opskriftsamlinger mod at skrive brugerne op til tvivlsomme tilbudsordninger fra gråzonevirksomheder.

Mit indlæg fra Madbloggersymposiet kan ses her:

3 thoughts on “Dit indhold — dit valg”

  1. Kære Anders!

    Nååå, det var sødt sagt! 🙂

    Green har klippet og klistret, og de har faktisk gjort det ret godt, men det betyder så også, at der er røget noget af indledningen, bl.a. et citat af Jon Lund fra 2009, hvor han beskriver bloggens død. Og så er en del af aflsutningen vist også skåret af.

    Men sammenlagt synes jeg, de har formået at skabe en nogenlunde homogen videopræsentation, selvom jeg trissede lidt vel meget fra side til side 🙂

    Alt godt & go’ weekend,

    Kasper

    btw — Læs evt. mere om bloggens erklærede død her:
    http://kasperbergholt.blogspot.com/2009/05/abent-brev-til-jon-lund-bloggen-er-dd.html

Der er lukket for kommentarer.