Flor de Pingus 2003 — smagenote og producentinfo

Vi fortsætter i Pingus-sporet. Her en smagenote oprindeligt publicert februar 2008, så vinen kan have udviklet sig i mellemtiden.

Om Peter Sisseck & Flor de Pingus

I vinkredse er Peter Sisseck Danmarks svar på Laudrup. Han står bag en fænomenal vin produceret i Ribera del Duero i Nordspanien på druesorten tempranillo, som lokalt også kaldes tinto fino eller tinto del pais. Flor de Pingus er domænets andenvin, førstevinen hedder blot Pingus (der produceres i omegnen af 6000 flasker årligt, for Flor de Pingus er tallet i omegnen af 50.000) – og prisen er en helt anden. 1995 var første årgang og siden er det gået stærkt med berømmelsen. Der er rift om pladserne til de udsøgte vertikale smagninger (på tværs af årgange) der afholdes af og til. Sisseck valgte en lidt utraditionel strategi, da han begyndte – han fyrede alle dem, der vidste noget om vin – og beholdt kun dem, der ikke vidste noget. Normalt holder man jo på folk med know-how, men Peter Sisseck ville selv bestemme og undgå diskussioner om, hvordan vinen skulle frembringes. Udover lokale druer (tempranillo) arbejdes der med lave udbytter, hård udvælgelse af druer, håndplukning og -afstilkning, gæring ved forholdsvis lave temperaturer og nye egetræsfade. Jeg tror, en del af benovelsen for vinene ligger i arbejdet med fadlagringen (ligeom man ser hos fx Tardieu-Laurent).

Om Flor de Pingus, 2003

Vinen fremstår meget meget mørk i glasset. 2003 var i de fleste af Europas vinområder et meget varmt år – nogen mener for varmt. Jeg har smagt en del atypiske rhonevine, som virker overmodne, kogte og ubalancerede i stilen. Dette gælder såvel sydlig Rhône (fx Chateauneuf-du-pape, Gigondas, Cairanne, osv.) som nordlig Rhône (Cornas, Saint-Joseph, Crozes-Hermitage, Côte-Rôtie). Jeg har tidligere smagt Flor de Pingus 2003 og fundet den spændende – mørk, dyb vin med markant stoflighed og tyngde – og for årgangen en pæn balance mellem elemeneterne. Mit smagsindtryk sidst jeg smagte vinen (og det er vel et års tid siden) stemmer godt overens med følgende fra vinklubben ‘Lafite’:

“En flot, mørk oversøisk kulør med lilla kant. Kraftfuld og elegant næse med mørke bær, mørk chokolade og et strejf af kanel. En meget komplet og sammensat smag. – Virkelig kraftfuld og samtidig sexet. Sødlige afrundede taniner i eftersmagen. – Herlig vin…”

Smagenote: Mørk og kraftig smag – solbær, blåbær – lakrids, kød, mokka og tydeligt fadpræg – der er købmandsbutik over det. Lettere ubalanceret forhold pt. mellem garvesyre og frugtsyre – men der er gode chancen for, at vinen finder sig selv igen på et tidspunkt. Fornem dybde & mineralitet. Meget koncentreret, men samtidigt besidder vinen, paradoksalt nok taget det varme år i betragtning, en art svært beskrivelig kølighed.

Robert Parker er generelt glad for 2003-årgangen – i hvert fald i Rhône. Pingus indkasserede 96-100 points, og Flor de Pingus landede på flotte 93-96 points. Jeg er personligt lidt mere lunken ved den. En del af vinene virker, som tidligere skrevet, lidt overmodne og dovne i det. Det er på ingen måde sagen ved Flor de Pingus, men jeg foretrækker nok en årgang som 2001.

Sammenlignende smagning af Flor de Pingus 2002, 2003, 2004 fra august 2008.

[ad#Google Adsense-blogpost1]