Tæt på et pletskud fra Lidl: Château Fombrauge, 2011

Okay. Den tilbagevendende læser vil vide, at Lidl har skibet nogle smagekasser af sted til danske bloggere. I den forbindelse vil jeg gerne slå fast, at tilsendingen er foregået 100% uopfordret. Det vil sige, at jeg — og de andre — ikke har indgået nogen som helst aftale med Lidl. Og der har kommunikationsmæssigt heller ikke været skabt et pres på for at få os til skrive om sagerne.

Tidligere skriverier om sagerne kan findes her: Hvad gør man, når en Bordeaux ikke fejer benene væk under én? & Smagekasse fra Rasmus Amdi Larsen.

Tilbagevendende har min kommentar været, at jeg ikke har nogen referenceramme, hvad angår Bordeaux. Og alligevel har man sendt mere af slagsen.

chateau-fombrauge
Dagens vin blev så Château Fombrauge i årgang 2011 fra seneste smagekasse. Og det er for mig at se et pletskud smags- og oplevelsesmæssigt. Indledningsvist direkte fra flasken, som havde fået lov at køle lidt ned til omkring 18 grader. Dernæst smagt efter en times tid på karaffel.

Ung, ung. Hvilket tydeligt viser sig i farven i glasset. Mørk mørk. I næsen en eller anden kombination af brombær, jordbær og solbær. Mest af førstnævnte. Og så det banale, jeg igen og igen sætter pris på: den dufter af vin — toppet op med et islæt af noget syrnet mælke-agtigt.

Smagsmæssigt udtryk af brombær igen. En smule tjære (på den gode måde). Lang krydret eftersmag. Fad særdeles velintegreret og understøttende for de primære smage. Smagt indledningsvist i Holmegårds cabernetglas (som jeg mener er ret undervurderede). Dernæst smagt i Spiegelaus bourgogne-glas fra Autentis-serien, da jeg fornemmede at vinen ville have godt af noget mere overflade. Heri mere fokuseret. Mere mørk. Mere stringent, med klassiske toner af den dersens bordeauxske blyantspids, som jeg vil tro nogle forbinder med et mineralsk islæt.

I det glas måske lige lovligt meget smæk på eftersmagen, som mindede mig om oversøisk syrah (Australien). Lang, krydret & dyb eftersmag. Nok faktisk lidt for meget af det gode til min smag (for jeg sværmer jo mere for lettere koldklimavine for tiden).

Hvorom alting er et rigtigt godt glas. Også til prisen, selvom vi er i merlot-land, hvor vinene ofte — for mig at se — bliver for cremede/kvalme. Alt i alt en særdeles velstruktureret vin. Hvad ville jeg servere den til? Måske langtidsbraiseret lammeskank med måske lidt hensyltede frugter indbladet — fx brombær — i en reduceret sauce på kalvefond og rødvin. Og så noget urtet til. Friteret timian måske.

Uskolet i bordeaux vil jeg tillade mig at fremkomme med en påstand: Vinen mindede mig en langt henad vejen om Flor de Pingus. Som jeg haft lejlighed til at smage i lidt forskellige årgange:

Flor de Pingus 2002, 2003 & 2004. 2003. 1999. Her ligger vi vist prismæssigt på omkring 700-800 dags år, hvor Château Fombrauge ligger på 199,-

Alt i alt en vis der derfor har min anbefaling, og i min bog, langt bedre end Château Talbot (som koster lidt over det dobbelte).

/464