Årets hidtil bedste vin: Pierre Gaillard, Saint-Joseph, 2011

Jeg har i noget tid været i tvivl om, hvor vinen i mit hjerte kommer fra. Det hele begyndte i den nordlige rhônedahl. Jo, jo jeg havde smagt en del vin. Og smagt meget, som andre anbefalede. Det smagte godt. Jeg blev beruset. Det var mange gange ret varmt i det. Nogle fortæller om forældre, der lagde flasker til temperering på radiatorer. Mere innovative typer brugte mikrobølgeovnen, efter at have fjernet metalbørgen om flaskehalsen.Vin var et konsumprodukt. Alkoholprocent var lig med kvalitet. Eller tykke gardiner. Hop.

Château de Fontager. 1999 måske. Jeg kan ikke huske det. Slottet boede vi bare på og med og i. Historien hed sig, at Pilatus var hoppet ud fra et tårn. Eller en eller anden romer, der var vigtig. Jeg kan ikke huske det. Hop.

Vi spiste på et ‘auberge’ i Saint Vallier. Endnu en religiøs reference, som bør slås op ved lejlighed. Husvinen var en syrah. Fra området tæt på, fik vi at vide. Hop.

To år senere vendte vi tilbage til samme restaurant. Der blev strøget skjorter, og duften mindede mig om min mormor. Menuen var temmelig fastlagt på forhånd. Det var 2 eller 3 retter. Vinen, vi bestilte, husvinen kunne ikke fås. Man var overgået til vine på flaske fra områdets producenter. Billigste valg var en Saint-Joseph fra Cave de Sarras.

Sarras

Palindrom. Plovfugeskrift. Jeg kan godt li’ det. Og det finale ‘s’ blev udtalt. Hvilket var noget af en overraskelse for en, der har lært fransk i Danmark. Fred være med det. Måske det er et keltisk ord, ligesom Cornas. Nå. Hop.

Det siges, at Bordeaux kan fremkalde en følelse af at være blevet slået hårdt af en knytnæve i solar-plexus. Den oplevelse har jeg aldrig haft. Saint-Joseph derimod. Det var en form for vækkelse. Og er det stadig. Har smagt en del af sagerne i de forgangne år. Fornemmer, at der er sket en bevægelse generelt henimod tungere vine. Mere ekstraktrige. En tendens, der måske stræber mod højere ratings i den internationale vinpresse. Eller måske bare klimaforandringer. Jeg ved ikke så meget om Gaillard. Men han har vist lavet nogle vine sammen Yves Cuilleron og Villard. Rimer på Gaillard. Hvorom alting er, så var dagens Saint-Joseph fra Gaillard skelsættende. I og for sig selv. Feminitet. Lethed. Elegance. Substans.

Ja, som overskriften lovede, det bedste jeg har smagt i indeværende år. Qui bon vin boit, dieu voit, som det siges. Om det så er dig, der ser gud, eller om det er gud, der ser dig, det kan jeg ikke vurdere. Hvem Saint-Joseph så er opkaldt efter, vil jeg lade andre om.

Saint Josehph: Pierre Gaillard

422 / kb