Saint-Joseph, 2008, Gilles Barge

For ikke så læneg siden skrev jeg om en Crozes-Hermitage fra det, der i vinkredse er ved at blive et kultdomæne,Dard et Ribo. En vin, jeg ikke var 100% begejstret for. Den var for moderne i sin produktions- og smageprofil til min smag. I hvert fald efter at have forventet et traditionelt smagende glas syrah efter at have læst den danske importørs beskrivelse af vinen.

Fra Dard & Ribo til Gilles Barge
Jeg tænkte, at det måske var mig, den var gal med. At smagsløgene trængte til at blive kalibreret. Det var ikke mig, og der findes fortsat traditionelle producenter, der laver mindre ekstraherede, mindre saftdrevne, mindre primærfrugtdrevene syrahvine.

Vine, der har en hård kerne af syre og mineralitet, solid garvesyre, der bider i gummerne, og overtoner af flint, krudtrøg. Sådans skal syrah fra disse kanter, særligt når der er lidt højde på, smage. Med årene kan de udvikle nærmest burgundiske elegante toner — både i mundfornemmelse og smagsnerve og subtilitet.

Redningen — Saint-Joseph 2008 fra Gilles Barges:

saint-joseph-gilles-barges-2008

Om Domaine Barge, Ampuis
Domænet producerede sine første vine i eget navn i 1929, hvor Gilles morfar Jules producerede 900 flasker. I midttresserne arbejdede man med 2 hektar i Côte-Rôtie-appellationen, meget efter den tids målestok, hvor de samlede arealer blot udgjorde 75ha.

Gilles Barge benævnes ofte som en af områdets traditionalister, men man står ikke fast på tradition for traditionens skyld, og gæring foregår i dag i temperaturkontrollerede ståltanke. Målet var at holde gæringstemperaturen under 32 grader samtidig med, at man høstede frugterne af et mere rent vinifikationsmiljø.

Vinifikationsprincipper
Gilles bryder sig ikke om remontage og pigéage. “I don’t like violoence, whethe it’s heating the vast too much or stressing the juice”, som han udtaler i Learmonths digre værk “The Wines of the Northern Rhône”. Lige præcis pigéage anvender Dard & Ribo på deres Crozes-Hermitage.

Primærproduktionen af Côte-Rôtie sker på en vinmark på 1,4 hektar på Côte Brune. Der produceres i omegnen af 5.000 flasker af denne vin årligt — ofte med 2-3% tilsætning af viognier. De ældste vinstokke er planet i 1952, men majoriteten stammer fra midthalvfjerdserne.

Anmeldelserne, man finder på nettet, er ofte middelmådige, men Learmonth gi’r 5 stjerner til årgang 2001,  en solid, rank, klassisk årgang, og spår om en drikkehorisont på 18 år.

Ordene for mig i pennen, og det skyldes, at jeg har en flaske af Côte-Rôtien ‘Côte Brune’, der venter på at blive drukket snart…

8 thoughts on “Saint-Joseph, 2008, Gilles Barge”

  1. Kære Frederik!

    Tak for indspark. Jeg ved ikke, om Gilles Barges etiket er decideret moderne. Jeg synes, det e sådan rimelig klassisk i sit snit, motivvalg og farvevalg.

    Hvad angår Albert Belle, så er det noget tid siden, jeg smagte deres Crozes (både den normale cuvée og prestigecuvéen) samt deres Saint-Joseph. Hermitagen har jeg til gode at smage.

    Det er en del år siden, jeg tror stadig jeg var studerende, for jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var ret pricy vine, men jeg fortrød ikke. Købte dem hos en nu nedlagt butik på Frederiksberg Allé.

    Jeg husker ikke Crozes-Hermitagen som moderne i sit snit, men til den elegante, feminine side. Men meget kan jo have ændret sig siden dengang. Jeg smagte Saint-Joseph i årgang 1999, og Crozes-Hermitage i 2000 eller 2001, så vidt jeg husker.

    Alt godt,

    kasper

  2. Hej igen!

    Ja, det synes jeg er en god idé. Jeg har fået et par forespørgsler på, om jeg ikke kunne have lyst til at arrangere en smagning af nordlig rhône. Det kunne være vi skulle slå pjalterne sammen — evt. med andre også, og sammen stable et eller andet på benene. Det kunne være interessant, lærerigt og hyggeligt. Kinderagtig treenighed!

    Hvad angår forventningsframing, har du helt ret. Jeg havde udfra Pétillants beskrivelse af vinen som Crozes-Hermitage i de go’e gamle dage, skruet smagsforventningene hen i helt andre retninger.

    Måske primært fordi jeg synes, at nordlig rhône fra de appellationer, jeg rigtigt godt kan lide, er blevet lidt for varme og jammy i frugten og for polerede sådan over all. Early drinkers. Det skyldes måske lige så meget klimaforandringerne, som det skyldes parkerficeringen, så store var mine håb, da jeg trak flasken om. Og så indsatte, jeg vil ikke sige skufeflsen, men forundringen. For hvordan kunne man dog beskrive denne vine som old school — fra tiden før Parkerficeringen, som der står i beskrivelsen. Pigéage, varm, sødmefuld, early drinker-vin. Sublimt mostmateriale, ingen tvivl om det…

    Nå.

    Har for resten udvidet afsnittet ovnfor om Gilles Barge lidt, bl.a. hans syn på remontage og pigeage. Interessant modsætning til Dard & Ribo.

    Alt godt,

    Kasper

  3. Det er starten på en aftale. jeg tror jeg kan finde et par flasker under trappen der vil være en anelse modne til sådan en smagning. Lad os finde ud af de nærmere detaljer i nær fremtid.

    Skål
    Frederik

  4. Jeg gætter på, at hvis I tager nogle flasker med fra det sydlige Rhone og laver en ægte blindsmagning, vil Nord-Rhone få bank – i hvert fald på prisen.

  5. @Jens. Det tror jeg vil blive afgjort af hvilken stil man ønsker. Jeg vil mene jeg har smagt pæne mængder vin fra både nord og syd i dalen. Forskellen på Syrah og Grenache er så markant at man sagtens kan tale om 2 forskellige vintyper. Det vil svare til at vi også nuppede et par flasker med fra andre områder/lande. Denne smagning skulle iflg. mig ikke være orienteret omkring pris/kvalitets forhold, men mere på kvaliteten i de enkelte flasker.

    IMO så kan man roligt nyde en Nord Rhone smagning, uden andre vine. Gerne så blindt som overhovedet muligt.

    Fortsat god søndag.

  6. Kære Jens!

    Åh, don’t get me started! 🙂

    Det tvivler jeg meget stærkt på. Jeg har smagt rigtigt, rigtigt meget nordlig rhône, og jeg har gentagne gange forsøgt mig med alskens ting og sager fra den sydlige rhônedals appellationer.

    Domaine Gramenon er stort set det eneste, der er faldet i min smag — og så et par forskellige flasker Cairanne.

    9 ud af 10 Châteauneuf-du-pape vine er bare ikke mig. For jammy, for varme, for alkoholrige, for bløde i deres syreniveauer — både frugt og garvesyre.

    Der er tale om vidt forskellige klimatiske forhold. Der er tale om vidt forskellige druesorter. Og der er tale om vidt forskellige jordbundstyper. Nordlig rhône fra de stejle terrasseanlæg gi’r nogle helt andre vækstbetingelser for vinstokkene og nogle helt fantastiske, æteriske mineralske toner i vinene fra den nordlige rhônedal sammenlignet med det der produceres på de flade arealer i syd.

    Læs evt. mere om forskellen på kontinentale klimaforhold (fx Bourgogne og nordlig Rhône) og middelhavsklimaet i sydrhône.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Continental_climate_(wine)#Continental_climates

    Og hvis man som jeg — og vist til dels også Frederik — er syrah-mand med kærlighed til druetyper, der dyrkes på kanten af deres kuldegrænse, eller i hvert fald gjorde det indtil for 5-10 år siden, så er syrah fra rhônedalen unbeatable.

    Du har ret i, at de grenache-baserede vine fra den sydlige rhônedal ofte betegnes som bedre value for money, og de falder ofte i fleres smag. De er kraftige, saftige, bløde.

    Men det gi’r i min optik slet ikke mening at tale om, at de kan konkurrere smagsmæssigt med Cornas, Saint-Joseph, Côte-Rôtie, Crozes-Hermitage og Hermitage.

    Hvad angår hvidvin, så er Condrieu, Château-Grillet og mini-appellationen St-Péray, som meget få kender, opad Cornas, også svært identificerbare, skulle jeg mene.

    Det er dog muligt, at du kan finde nogle hvidvine på marsanne og rousanne fra den sydlige rhônedal, som kan være svære at identificerbare i en nord mod syd-smagning, hér tænker jeg særligt op mod marsanne- og rousannebaserede vine fra Saint-Joseph, Crozes-Hermitage og Hermitage.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.