Dagens redning: Grüner Veltliner ‘Gebling’ fra Sepp Moser

gruner-veltliner-gebling-sepp-moser.jpg

 

Det skal ikke forblive usagt: Jeg foretrækker helt klart Østrigs vine fra Wachau. Dér finder jeg en mineralsk byde, som jeg endnu har til gode at møde i båd eøstrigske og tyske vine.

Hvis jeg fik en pistol for panden med et ultimatum og tre sekunder til at svare: Rød eller hvid? — Så ville svaret lyde hvid. Jeg ved godt, at jeg adskiller mig fra den gennemsnitlige dansker på den konto. Men for dælen, hvor kan man opleve spændvidde i verdens hvidvine. Det er ikke nogen hemmelighed, at mine to yndingsdruer er ‘syrah’ og ‘grüner veltliner’. Begge druer udtrykker i min bog deres terroir som ingen andre.

Oven på dagens spøjse oplevelse med Saint-Joseph fra Domaine Barou måtte der hvidvin i glassene. Pivunge sager fra Sepp Moser, som jeg betragter som en af de bedste producenter i Kremstal. Skruelåg. Det kan vi godt li’. Langt mindre risiko for vinsyge af den ene eller den anden art.

Meget klar næse med urter, hvid peber og hvid gummibamse (a la dem man kender fra Matador-mix). I for sig selv et spøjst mix. Men smagsmæssigt blev sagerne bundet sammen af en utrolig flot frugtsyre.

Tårnhøj viskositet. Læskende og lang, lang eftersmag. Til 115,- flasken er det, hvad jeg vil betragte som et røverkøb. Fås det bedre? Ja, ingen tvivl om det. Men så er prisen også over det dobbelte.

Generelt betragtet har der været en del skuffelser på de røde fra den nordlige rhônedal, medmindre der er tale om vinene fra Côte-Rôtie, og de er ofte lige pricy nok.

Så jeg tror, jeg vil vende øjnene mod østrigsk rødvin. Der produceret fine sager på Zweigelt, Saunkt-Laurent &g Blauburgunder. Meget rene sager efter kølevæskeskandalen og begrænset brug af fad (og hvis der bruges fad, så er det oftest gamle fourdres, der ikke afgiver den store mængde smag til vinene).

Jeg er forkælet. Og jeg ved det. Sidste rhônevin, der virkelig præsenterede sig flot fra Guigals Côte-Rôtie ‘La Mouline’ i den godt nok svage årgang 2002, men der er vi også oppe i en helt anden klasse prismæssigt (desværre).

344 ord