Om Helvedes køkken & sprogligt møveri…

Hvad er Hell’s Kitchen / Helvedes Køkken?

Gin-reklame med Gordon Ramsay, opfinderen af Hell's Kitchen. Creative Commons: Graham.

Hell’s Kitchen er det reality-program, der på  det amerikanske marked har trukket næstflest seere, kun overgået af Survivor, på dansk: Robinsonekspeditionen.  The Apprentice, hvor finans- og forretningsmanden Donald Trump er dommer og præmien og målet for deltagerne er at eje og lede deres egen forretning kommer ind på en tredjeplads. Der ligger således sikkert en benhård mediekalkule bag valget af programmet til TV2’s sendeflade.

Hell’s Kitchen (Helvedes køkken) blev første gang sendt på britisk tv i 2004. Fire sæsoner er det blevet til i alt. Gordon Ramsay lagde for som dommer. Det oprindelige program bød på et hold af kendisser, fx Abi Titmuss. Vinderen blev Jennifer Ellison, som ikke er kendt i Danmark, men som i Storbrittanien er en all-rounder med tv-, dans(e)- og modelkarriere. Anden sæson bød på en konkurrence mellem to hold, der blev ledet af hver sin celebrity chef, henholdsvis Gary Rhodes & Jean-Chrisophe Novelli.

Formatet for Helvedes køkken udviser altså en stor grad af plasticitet; det kan bøjes og formes efter land og målgruppe. I Danmark bliver Wassim Hallal frontfigur og hård dommer. Deltagerne bliver professionelle kokke, 12 styks, som bliver delt på to hold, der igennem tre uger skal konkurrere mod hinanden i diverse discipliner.


Kære Katrine!

Mange tak for din mail. Jeg må desværre meddele dig, at jeg ikke agter at gæste Hell’s Kitchen 2010.

Alt godt,
Kasper

Hvorfor?

I Sverige omsætter toppen af blogosfæren i omegnen af 5 millioner kroner årligt (for én blog).  Én teenagepige kan således forsøge hele familien. Tallene for USA er noget sværere at få fat i. I Danmark behandler man bloggere som dumme får.

Modebloggerne spises af med adgang til præ-lanceringer, og de rigtigt heldige får tilsendt nye produkter så som tasker, sko og nye slags makeup. Der lader til at være en etableret samforståelse  modebloggere og brands imellem om, at man kun skriver om det, man kan li’.

Om ærlig kritik & Helvedes køkken


Hell’s Kitchen-konceptet bygger på en kerne af berettiget kritik kombineret med lidt hysteri, i hvert fald når Gordon Ramsay dømmer. Kontant afregning. Kontant besked. Og her et mit bud på et stykke kritik efter at have modtaget en invitation fra produktionsselskabet bag Hell’s Kitchen.

Måske overreagerer jeg. Måske overfortolker jeg. Måske bevæger den danske udgave af Hell’s Kitchen sig på grænsen af uhøflighed. Over for dem, der skal skabe atmosfæren. Over for dem, der kunne blive ambassadører for programmet. Over for dem, der arbejder med mad, vin og gastronomi og det skrevne ord til dagligt.

Bloggens potentiale — dårlige brands bukker under
De seneste dage har online budt på, hvad nogen kalder Sidneylise-gate. En modeblog skrevet af to metabloggere med sarkastiske over- og undetoner lukkede en online shop på to dage. Hvis jeg var brand, virksomhed eller et produktionsselskab, der lavede tv, så ville jeg revidere mit syn på bloggen som medie. Stikke fingeren i jorden, lære, lytte og læse. Tale med — med en oprigtig hensigt. Ikke tale til eller ned til.

Det kan være, jeg er overfølsom i dag — eller et eller andet du skal opføre dig ordentligt på konfirmationslejren-syndrom blev trigget. Eller måske kunne nogle brands bare agere mere elegant online.

Festens uhøflige gæst, produktionsselskabet bag Helvedes køkken


Gang på gang vælter brandrepræsentanter ind til blogfester og sociale media-fester og råber ud i lokalet: “Jeg sælger alle tiders X.” “Kom og køb mit X.” Og det er en skam. Jensens Bøfhus er et glimrende eksempel. På Facebook skal vi være. Et halvt års stilhed — masser af negative kommentarer om slatne pomfritter og sjaskede byg-selv-burgere.

Jeg skal ikke sige, hvad målet med at invitere madbloggerne med til Hell’s Kitchen er eller har været, men eksekveringen af projektet kunne have være håndteret mere snedigt.  Man kontakede Madblogs.dk — og madbloggerne kunne melde sig til. Det gjorde jeg — en interessant mulighed. Stilhed indtil i dag, hvor jeg modtog en uadresseret mail, der indkaldte til spisning den tredje februar, hvilket jo er om ikke så længe. Lige på og hårdt — ingen Kære Kasper. Ingen Hej, jeg hedder X og repræsenterer Y. In medias res:

Mail fra Hell’s Kitchen-holdet
” Bekræftelse på deltagelse som gæst i “Helvedes Køkken”

Vi bekræfter hermed, at du skal være gæst i “Helvedes Køkken” 1 person D. 3/2 Kl.
16:00 – til ca. 19

Adressen er:
Madeleines
Drechselsgade 10
2300 København S

Første indskydelse var — “Cool, det bli’r på Madeleines Madteater”. Anden indskydelse: Sprogligt møveri: Du _skal_ være gæst. Hvorfor ikke skrive noget i stil med: “Mange tak for din interesse for at deltage i Hell’s Kitchen 2010. Vi er stolte af endelig at kunne løfte sløret for, hvor slaget vil udspille sig. Det bli’r Madeleines Madteater & vi glæder os til at se dig”.

Ok — flueknepperi. Måske.

Mailen fortsætter med et copy-paste om, hvad Hell’s Kitchen er, og at Wassism Hallal er dommer. Fair nok. Så følger:

“Denne bekræftelse er bindende, hvilket betyder at det forventes at du møder op, når du er meldt til.”‘

Ja, jo — det er vel fair nok. Men forpligtelserne går kun én vej. For:

“Dog forbeholder vi os retten til at aflyse din deltagelse, hvis det skulle være nødvendigt. Vi vil ved sådan en situation gøres vores bedste for, at du kan få plads i restauranten en anden dag i stedet for.”

Ok. Stadig nogenlunde fornuftigt. Men så føler jeg, at jeg bli’r talt lidt ned til:

“Du skal dog være forberedt på, at du alligevel kan komme til at gå sulten hjem. Det er nemlig ikke garanteret at køkkenet præsterer alle dage og chefkokken kan til hver en tid beslutte at lukke køkkenet.  På grund af travlhed med optagelser er det vigtigt, at I ikke kommer FØR tid.”

Så er der lidt regelsnak om, at man forpligter sig til at lade være med at tage billeder eller skrive om oplevelsen før programmet har været vist. Det gi’r go’ mening.

Og så sluttes der af:

“Jeres kontaktpersoner er Katrine på tlf. nummer: 2020 xx-xx (Må kun bruges på dagen).  Vi glæder os til at se jer!”

Tja — det virker ikke helt sådan; altså som om, der er nogen, der glæder sig til at se mig. Mailen udstråler, at jeg er en besværlig gæst, der skal holdes i stramt førergreb. Og det er måske rigtigt nok.

Ærgerligt, at jeg ikke må eller kan ringe til Katrine og aflyse inden programmet…

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Bekræftelse på deltagelse som gæst i "Helvedes Køkken"

Vi bekræfter hermed, at du skal være gæst i "Helvedes Køkken" 1 person D. 3/2 Kl.
16:00 - til ca. 19

Adressen er:

Madeleines

Drechselsgade 10

2300 København S

(Buslinjerne 35 og 250S kører lige til døren - stoppet hedder "Drechselsgade".)

I "Helvedes Køkken" kaster den store, stygge chefkok Wassim Hallal 12 kokke ud i
deres livs største mareridt: I en periode på tre uger vil to hold à seks kokke
konkurrere mod hinanden. Til sidst står der én vinder tilbage. De to hold
konkurrerer først og fremmest om kokkens gunst, for det er ham der bestemmer hvem
der bliver sendt hjem hver uge. I perioden skal de 12 kokke bo sammen i en lejlighed
og således også få bofællesskabet til at fungere.

Denne bekræftelse er bindende, hvilket betyder at det forventes at du møder op, når
du er meldt til.

Dog forbeholder vi os retten til at aflyse din deltagelse, hvis det skulle være
nødvendigt. Vi vil ved sådan en situation gøres vores bedste for, at du kan få plads
i restauranten en anden dag i stedet for.

Arrangementet er gratis - både mad og drikke er på vores regning. Du skal dog være
forberedt på, at du alligevel kan komme til at gå sulten hjem. Det er nemlig ikke
garanteret at køkkenet præsterer alle dage og chefkokken kan til hver en tid
beslutte at lukke køkkenet.

Det kan også være at vi må dele større selskaber op, således at vores bordplan passer.

På grund af travlhed med optagelser er det vigtigt, at I ikke kommer FØR tid.

Det er meget vigtigt, at I ved samme bord varierer jeres bestillinger, så I ikke
alle får det samme. Kokkene skal gerne udfordres!

På grund af tv-optagelse, forventes det at du ankommer pæn klædt på.

Du skal forvente, at du kort kan blive interviewet på aftenen samt bedt om udtalelse.

Der må ikke optages, filmes eller tages billeder på stedet.

Efter besøget i restauranten må du ikke udtale dig hverken mundtligt eller
skriftligt om din oplevelse af aftenens begivenhed FØR programmet har været vist på
TV. Præmiere er forår 2010. Dette gælder især for madskribenter og madbloggere.

Nedenfor står anvist rettigheder med mere omkring det at være tv-gæst.

Jeres kontaktpersoner er Katrine på tlf. nummer: 2020 8467 (Må kun bruges på dagen).

Vi glæder os til at se jer!

De bedste hilsner

"HELVEDES KØKKEN"

Medvirkende-erklæring "HELVEDES KØKKEN - sæson 1"

Programserien "HELVEDES KØKKEN - sæson 1" (herefter benævnt Programserien) er en
Programserie hvor 12 kokke i en periode på 4 uger konkurrere mod hinanden.
Programserien produceres af BLU for TV2. Programserien optages i perioden fra den
01.02.2010 - 28.02.2010 og forventes udsendt første gang i perioden forår 2010,
afhængigt af den til enhver tid gældende sendeplan.

Som spisende gæst i Programserien er du indforstået i at deltage i optagelser til
Programserien. Blu er dog ikke forpligtet til at inkludere din evt. bidrag i den
endelige Programserie. Som gæst overdrager du til BLU, uden geografisk og tidsmæssig
begrænsning, samtlige rettigheder til alle optagelser med dig. Overdragelsen af
rettighederne omfatter, men er ikke begrænset til enhver form for redigering af
materialet samt enhver form for udnyttelse og visning af materialet og dele heraf på
alle nuværende og fremtidige fremførelsesmidler, medier og måder. De overdragne
rettigheder gives kun i relation til Programserien, og BLU kan ikke udnytte
optagelserne til andre formål, uden forudgående tilladelse. Du modtager ikke
betaling for at medvirke i optagelserne til Programserien.

Mange hilsner
Katrine Bohn Ipsen

"HELVEDES KØKKEN"

BLU A/S
Skolegade 19C, 2.sal
2500 Valby

Tlf: 3264 8200

Direkte: 3264 8212
Attachments:
untitled-[2] 7.8 k [ text/html ] Download |  View
Delete & Prev | Delete & Next

17 tanker om “Om Helvedes køkken & sprogligt møveri…”

  1. Umiddelbart kan jeg spore lidt: “Vi har hørt, at det der blogging er skide smart, men hvordan griber vi det an? Lad os sende en upersonlig invitation til en række mennesker, som er møgpersonlige i deres skrevne tilgang til deres blog-område…”

    Det lugter mere af irritationsmoment end oprigtig interesse, men måske hænger det sammen med danskernes manglende viden om, hvordan og hvorledes man skal se på bloguniverset. Jeg havde møde med en kvinde, som tidligere sad på et internationalt PR-bureau – her var kundernes ønsker soleklare: Få fat i bloggerne – men det skal være på deres præmisser. Det første blandt andet til presseture til diverse storbyer, som ønskede anderledes branding. Der blev budt på fly og hotel – resten var op til bloggerne. De skulle finde deres egne historier ud fra deres interesseområder. Veltænkt!

  2. Jeg fik mit accept i dag også. Jeg tog det som udgangspunkt mest som en standard ting fra deres side.

    Men jeg må sige som en der har slået sine folder indenfor reklameproduktion må jeg indrømme at det slog mig at mailen slet ikke er skrevet med hensyn til de muligheder der ligger i at invitere bloggere. Heller ikke at vi kan finde på at lufte forundringer og forurettelse.

    På grydeskeen.dk har vi et princip – Foodporn. Billeder af mad i lange baner. Langt de fleste madbloggere i Danmark bruger alle mange billeder – men den overvejelse er ikke taget med.

    Vi må heller ikke skrive om vores oplevelse på forhånd. Nuvel, der skal være spænding til når den bliver set. Men det kunne måske have været en ide at lade os fortælle om maden uden at skrive om hvad der skete i køkkenet. Eller lave en begivenhed som at møde den danske Ramsey på forhånd, hvilket heller ikke kan lade sig gøre da vi ikke må komme tidligere. Noget at skrive om – lave lidt hype!

    Det ville have kunne givet en masse positiv omtale på forhånd er jeg sikker på – plus den danske version af Hells Kitchen kunne have været den begivenhed der samlede danske madbloggere – det kunne Blu og TV2 med garanti have fået en god pressemeddelse ud af.

    Men jeg er sikker på at de markedsføringsmæssige aspekter ikke er kalkuleret ind i deres kommunikation. Der er jo TV og så skal vi jo være glade for at være blevet spurgt 😉

    Jeg ved kun hvad vi har af besøgende på grydeskeen om måneden, men jeg er sikker på at lagde man besøgstallet samme for alle tilmeldte bloggere – så vil det ikke være et ubetydeligt antal sidevisninger der vil kunne hentes der – Der er intet som gratis reklame siges der.

    Jeg har iøvrigt tænkt mig at deltage, men uden billeder bliver det svært at få nogen til at læse et efterfølgende indlæg hos os er jeg sikker på.Men nu får vi at se om jeg kommer ind:)Det kunne ellers blive et godt indlæg:)

    Iøvrigt Kasper er det ganske interessant når man søger på Hells kitchen ligger det her indlæg som nummer 3 på google søgninger i dk.

    Jeg vil dog godt lige rose Kim fra Madblogs.dk for det arbejde han har lagt i det her – godt arbejde:)

  3. Jeg fik også bekræftelsen idag, men måtte desværre takke nej pga. af arbejde og det at der er lidt lang fra Ålborg til Kbh. alene.

    Med hensyn til emailen, kan jeg i det overordnede ikke se noget galt i den, men det er måske fordi jeg ikke tænker over den slags ting. De har deres måde at gøre tingene på og jeg gider ikke bruge min tid på at føle mig trådt på.
    Hvis den siger som en and, ligner en and og smager som and, så er det fordi det er en and.

    Jeg savner dog noget mere initiativ fra produktionsselskabet.
    Man modtager en mail den 28 om en begivenhed den 3 – det syntes jeg er for kort varsel, især når der er så mange regler man skal lære at kende inden seancen, og da mange af os bloggere også påtager os rigtigt arbejde, burde de måske have været lidt tidligere ude – så var jeg osse kommet!

    Jeg ville rigtig gerne have været med, mest for at få inspiration til mig selv og smage noget forhåbentlig lækkert mad, ikke fordi jeg føler jeg er den suveræne anmelder og jeg kan sikkert heller ikke holde mig til ikke at kommentere alt det man ikke må skrive om.

    Morten – glæder mig til at høre om din oplevelse, forhåbentlig efter præmieren så jeg har noget at se frem til 🙂

  4. Ja, bekræftelsen kom også her i dag, sent og med en kedelig tone, som du siger – de øver sig nok på at være grumme og helvedesagtige.

    Synd du ikke skal være med, er vi mange madbloggere, er vi der bare på vores (forskellige) måde(r)… jeg håber der kommer flere, tror det bliver sjovt at mødes. Måske skal vi tage en kop kaffe et sted inden…

  5. …Og jeg som troede at http://GastroMand.dk var den slemme dreng i klassen – du har hermed titlen resten af Januar Kasper:)

    Vi er enige om, at det er dumt at tale ned til de danske madbloggere, men på den anden side skal vi heller ikke sætte os selv op på en piedestal og forvente at blive “talt op” til blot for at please og skabe positiv omtale!

    Nu må man jo blot håbe at Blu og TV2 vedkender the saying “dårlig reklame er bedre end ingen reklame” 🙂

  6. Hold da helt op!!

    Hvor høje tanker er det lige du/I har om jer selv??
    “JEG er madblogger så JEG skal have særbehandling!” eller hvad??

    Hvis TV2/Blu havde lavet noget “spin” på deres invitationer havde i garanteret også brokket jer over at de ville prøve at lokke jer til godeanmeldelser..

    Din påtagede indignation og latterlige fornærmethed gør absolut ikke denne blog nogen ære, og du skulle måske prøve at stige bare en lille smule ned fra din ophøjede piedestal??

    TV2/Blu har sendt en invitation baseret på en database som du selv har tilmeldt dig uden at polere alt for meget på den, og har inkluderet de for en tvproduktion absolut nødvendige forbehold.
    Hvordan kan du ikke se det?

    Men selvfølgelig, den indledende kommentar siger jo alt om holdningen: Der er nogen her der føler sig forsmåede og er ærgerlige over at de ikke får de samme økonomiske resourcer ud af deres forsøg på at lege skribenter som andre gør.
    Med sådan en indledning lægger denne blog sig solidt i førertrøjen i kategorien indskrænket jantelovs-pamperi og dertilhørende indignerede amatører.

    Dårlig smag i munden, det er sgu det eneste jeg får ud af sådant et indlæg. Håber det var udtryk for en dårlig dag for skribenten, ellers står det ikke for godt til for den danske blogosfære…

    (og nej, jeg har intet med produktionen at gøre, bliver bare møjhamrende irriteret over sådanne småligheder!)

  7. Kære Kristian!

    Gode inputs; jeg kan sagtens forstå din læsning af situationen og fornærmetheden, som kan virke ganske teenageagtig og forsmået.

    En lille misforståelse: jeg har ikke meldt mig til nogen database. Jeg er blevet inviteret til arrangementet af Kim fra Madblogs.dk.

    Gårsdagens post var ikke udtryk for en dårlig dag — bare lidt dramaturgi. Det er vist også den slags, der driver mange tv-programmer(s) seertal.

    Derudover vil jeg henvise til Mortens (& Klingenbergs) fine perspektivering af, hvordan målgruppen kunne have været tacklet langt mere elegant og produktivt.

    Alt godt,

    Kasper Bergholt

  8. Kære alle — læsere, madbloggere og andre fred(ag)selskende mennesker!

    Jeg har siddet og bikset med et samlet indlæg, som indfanger kernen af det oprindelige, kommentarer på Facebook fra venner, bekendte, kritikere og folk, der kalder mig både det ene og det andet. Det lader sig pt. ikke gøre.

    I stedet vil jeg svare jer hver især hér. I har brugt tid på at læse, forstå, danne jeres egen mening og videregive den her. Det er fedt og prisværdigt.

    I verden er tid vel den mest begrænsede ressource i disse dage. Så I forjtner repsons.

    Det ærgerlige er, at det kommer til at ta’ lidt tid. Men lad os lægge for ovenfra ned —

    Og så lige en warning — Kristian2s indlæg bevæger sig lige på grænsen for, hvad jeg finder værdigt at bringe. Så helst ikke grovere vendinger, beskyldninger og skyden i skoen.

    Alt godt & go’ weekend til alle!

    Kasper Bergholt

  9. Kære Klingenberg —

    Jeg er dig tak skyldig for din læsning af kommunikationsindsatsen & din fine perspektivering til, hvordan andre vælger — måske mere produktivt og elegant — at interagere med de mennesker, man kalder bloggere.

    Det er overordnet betragtet terra nova for mange. Det gør det spændende at arbejde med, synes jeg.

    I USA har der de sidste mange måneder været hed debat om blogosfæren. Dels de juridiske aspekter i forhold til markedsføringsloven; dels klassisske presseetiske problemstillinger; dels masser af kommunikationsstrategiske og praktiske problemstillinger. Men den slags kender du jo som chefredaktør og blogger jo alt til.

    Der behøver ikke gå metaselvsving i den hér, men jeg synes, der er noget at arbejde videre med. For alle.

    Jeg er igennem det sidste halve år blevet kontaktet repræsentanter for nogle af verdens største brand mhp. på annoncering. De fleste har jeg takket nej til indtil videre, selv om der også er nogle interessante muligheder, som der arbejdes videre med.

    Når/hvis jeg jeg indgår en kommerciel aftale, vil jeg publicere en slags kodeks — et forsøg på at indføre transparens, så læserne ikke er i tvivl om, hvornår jeg skriver om noget, jeg har modtaget gratis eller har fået betaling for at skrive om.

    Jeg synes, Storm Hansen og samskribenter har nogle gode pointer her:

    http://www.dseneste.dk/index.php/blogs/modebloggere-pa-kant-med-loven/

    Og så tilbage til sagen: Det er altid nemt at være et brokhoved, og det har jeg været. Helt klart. Men efter at have sovet på sagen — endda to nætter, så står jeg ved mine oprindelige indskydelser, tanker og refleksioner.

    Og det er jo det bloggen af og til kan. Give et noget mindre strategisk og mere subjektivt indtryk.

    Når det er sagt, så ser ikke mig selv som blogger. Bergholts opskrifter et et hobbyprojekt, en slags terapi — ligesom at lave mad. Et frirum. Der handler om at skrive…

    Go’ lørdag!

    Kasper

  10. Tillad mig at skrive under pseudonym. Jeg er indenfor branchen.

    Kristian — din argumentation er gennemhullet. Du beskylder Bergholt for på én og samme tid for at gå i for store og for små sko. At være jantelovsramt og sætte sig selv på en piedestal.

    Det hænger bare ikke sammen!

    Selvfølgelig er der nogle måder, tv-produktioner foregår på, men man har vel lov til at sige ellers tak. Og invitere lægmand indenfor, så man kan se, hvad der foregår bag produktionerne. BLU står fx også bag X-factor.

    Bergholt, tak for fremragende læsning igennem lang tid. Du gør det godt!

    Rimbau

  11. Jeg er også inviteret og glæder mig da til at møde andre bloggere med en passion for mad. Jeg opfattede nu ikke den invitation så negativt som du, MEN kan da godt et eller andet sted se din point ..

    Uden at have den store kendskab til tv produktion så tror jeg næsten at det er standard, hvad skal jeg kalde de, måde at skrive på..

    Nå men jeg glæder mig til dit næste indlæg, blog on 🙂

  12. Og så et Hell’s Kitchen-opsamlingsheat —

    @Morten — jeg tror, du har ret. Det er standardkommunikation. Og jeg overreagerede nok også en anelse.

    God pointe ang. Google — pt. er den røget endnu højere op….

    Dit argument om den manglende mulighed for at tage billeder er spot on. Men det handler vel om kontrol — kontrol
    over mediet. Man vil gerne have omtalen, men kun hvis man kan styre den selv. Det er en lidt gammeldaws facon
    at lægge sig fast på, når man gerne vil interagere med diverse repræsentanter for de sociale medier, herunder
    madbloggerne.

    Idéen om at kunne møde Wassim Hallal eller kokkeholdene er god.

    @Kristian — enig ang. timing og initiativ. Din andelignelse er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår 😉

    @Kim — Kaffe eller et glas vin inden er jeg helt med på. Gi’ et praj her eller per mail.

    @Anders — Hehe — så er det jo godt, det er snart er februar, så må vi se, om jeg skal gi’ titlen videre.

    @Rimbau — mange tak for indspark!

    @Brian — Takker — det skulle være online nu — og handler om The Marriott. Kan læses her:

    http://bergholt.net/gastronomi/the-marriott/

    Go’ mandag til alle!

    Kasper Bergholt

  13. Hvor er det pinligt, at der bliver vist sådanne idiot “chefer” i et dansk program, hvor vi ellers taler om at spotte psykopat-chefer.
    De unge tror, at det er normalt at tale på denne måde.
    Hor er jeg bare skuffet !

Der er lukket for kommentarer.