En lille historie fra det virkelige liv | åndelig føde?

illustration-raspberry-pie-potential-material-for-open-source-web-hosting
illustration-raspberry-pie-potential-material-for-open-source-web-hosting

Det handler ikke om, hvad teknologien kan; det handler om, hvad den bruges til
Jeg elskede min morfars historier. Særligt dem, der blev rubriceret under ‘historier fra det virkelige liv’. Så here goes: I forgårs skrev jeg et gæsteindlæg på Anders Eilers blog. Anders er en af de skarpeste, jeg kender, når det kommer til at få teknologi til at virke efter hensigten. Jeg må indrømme, at jeg faktisk blev lidt intimideret af ham — til trods for at jeg vist er 10 år ældre, hvis ikke lidt mere — første gang jeg mødte ham. Anders er sammen med vennen Patrick stifter af Danmarks måske mest spændende hostingvirksomhed, Meebox. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg sidder i Meebox’ advisory board.

En hostingdrage med to hoveder
Anders står for det tekniske, mens Patrick står for det markedsføringsmæssige, herunder salg og indgåelse af partnerskaber. Hvor vil jeg hen med alt det her ud over at gøre reklame for en virksomhed? Jeg ved det faktisk ikke. Der er ingen penge mellem os. Eller jo, lidt er der faktisk. Jeg har fået en testserver stillet til rådighed, som ville koste en del penge i løs handel. Men jeg har ingen aktier, optioner eller warrants.

Fra spidsborger til etiker, en svær balancegang for mange mennesker
Jeg tror, jeg skriver det, fordi Anders og Patrick har en (altså det vil jo sige to) etisk(e) bagkant(er). Og det er der dælme mange, der ikke har i den alder. Det har jeg som tidligere (og måske stadig lidt) cyberpunker respekt for. Fordi mulighederne er der, behøver man ikke give den fuld skrue. Retargeting kan fx hurtigt gå hen og blive opfattet intrusivt og potentielt skade brandet på den lidt længere bane.

National Security Agency blev taget med fingrene helt nede i den store datakasse
Oven på NSA-sagen, hvor National Security Agency, blev caught red-handed, er der kommet tiltrængt fokus på privatlivets fred. Og på den front er vi efterhånden en del, der mener, at togene er kørt godt og grundigt af skinnerne.

Og så gik jeg fænomenologisk til værks, da Anders forhørte sig, om jeg havde lyst til at begå et gæsteindlæg med valgfrit emne.

Det kom der er mini-essay ud af på 400 ord, hvilket burde passe sådan nogenlunde til en blogpost. Sagerne kan læses her.

Det kom ikke til at handle så meget om mad. Men måske dog åndelig føde, kunne man sige.

Fortid, nutid og fremtid
Interesserer du dig for internettets fortid, nutid og fremtid, så vil jeg anbefale dig at følge sgrndprjct.is. Og så er vi tilbage ved starten. Det er en såkaldt Raspberry PI, og hvis man sætter tilstrækkeligt mange af dem sammen (de er ikke ret dyre) kan man bygge sig noget, der er meget tæt på en open source-server. En slags parallelt, ikke-kommercielt internet, hvor Facebook, Google, Apple og alle de andre dygtige virksomheder tjener store penge på fikse algoritmer, mens indholdsproducenterne bløder og bløder.

Læs mere her: World’s First Open Source Web Hosting Project Using Rasperry PI’s