Hjælp Haiti — indsamling til ofrene for Jordskælvet i Haiti

Jeg har ikke gjort det tidligere, men i dag finder jeg det på sin plads: at støtte en god sag her på bloggen, som normalt kun handler om gastronomi, opskrifter og vin.

Boligområde i Haiti efter jordskælvet ramte — Creative Commons: United Nations Development Programme.

De billeder, der kommer fra det jordskælvsramte område i Haiti er grufulde, så tillad mig for en stund at skrive lidt katastrofen.

For to år siden blev Haiti ramt af en orkan, og nu er det jordskælv, hvis epicentrum var ganske tæt på hovedstaden, hvilket har medført voldsomme ødelæggelser, bl.a. er en stor del af hospitalerne i Haitis hovedstadsområde faldet sammen.

Landets i forvejen noget rudimentære infrastruktur har lidt hårdt, og det er vanskeligt at få nødhjælp af forskellige art frem til de nødlidende.

Under katastrofens første døgn var lufthavnen nødt til at lukke for leverancer af mad, medicing og hjælpearbejdere, fordi mandskabet ikke logistisk kunne magte udfordringen.

Det forlyder, at det går bedre efter det amerikanske militær har overtaget kontrollen over lufthavnen.

Fattigt boligområde efter jordskælvet ramte Haiti — Creative Commons: United Nations Development Programme.
Pige hviler efter ad-hoc-operation i Port-au-Prince, hovedstaden i Haiti, der blev kraftigt ramt af jordskælvskatastrofen. Creative Commons: United Nations Development Programme.
Primitiv udgravning tæt på Port-au-Prince. Do. Creative Commons-licens.

Nationale såvel som internationale organisationer gør, hvad de kan for at hjælpe hurtigt og effektivt. På dansk grund er Dansk Røde Kors, Læger uden grænser og Folkekirkens Nødhjælp i gang.

Sidstnævnte har allerede syndikeret den første million kroner af sted til lokale partnere i Haiti via ACT-netværket. FKN har oprettet en side: Hjælp Haiti [link dødt 2017] , der byder på dels nyheder om nødhjælpsarbejdet i Haiti, dels donationsmuligheder, så du kan hjælpe — via sms, telefon, bank eller web.

En tanke om “Hjælp Haiti — indsamling til ofrene for Jordskælvet i Haiti”

Der er lukket for kommentarer.