Frokost på Hotel Sankt Petri

Det var fredag, og lysten til at spise ude blev større og større efterhånden som dagen skred frem. En bladren i gamle mails afslørede en halvglemt invitation til at prøve et nyt frokostkoncept på Hotel Sankt Petri i Krystalgade.

Business lunch på Hotel Sankt Petri
Sankt Petris koncept var skræddersyet til forretningsfolk, der ville sætte pris på muligheden for en hurtig, men repræsentativ frokost — med kolleger, nye eller kommende samarbejdspartnere eller “bare” gode venner for at få et kreativt afbræk i en hverdag, der for manges vedkommende er præget af hurtige frokoster, for at nå deadlines — eller bare udstråle travlhed og styr på sagerne.

Styr på sagerne må man i hvert fald sige, at receptionens udformning signalerer. Sankt Petri er eneste danske hotel, der har opnået medlemskab af Design Hotels.

Konceptets kerne var ifølge invitationen mad på bordet inden 15 minutter. Selv om invitationen var et par måneder gammel, ringede jeg og fik bord uden antydningen af forældelsesproblemer.

Indlende forvirring på Sankt-Petri
Ved ankomst til restauranten blev vi mødt af en smilende tjener, som viste os vej til vores bord. Der blev spurgt til, om vi ønskede vand. Sparkling eller still — betjeningen var på engelsk. Med vand ankom også menukortet. Her opstod en snert af forvirring, da jeg spurgte til, om det ikke var en fast pakke, som beskrevet i invitationen — snarere end muligheden for at gå a la carte? En hurtig konsultation med restaurantens manager viste, at Sankt Petri-business lunch var sat i søen af én, der ikke længere var ansat — & det gjorde konceptet vist hellere ikke længere. Vi blev i stedet tilbudt at vælge mellem menukortets hovedretter. Fint!

Menukortet er baseret på en kerne af klassisk brasseriserveringer — boeuf béarnaise, tournedos med hasselnød og syrlige sager, helleflynder med æble, rødbede, blomkål og og krydderpolenta, perlehøne trøffelmosseline, fenikkel og salvie — men med en kant. Til boeuf béarnaisen bestod tilbehøret ud over de klassiske elementer — bøf, hér ribeye, fritter og sauce — af persillerod, syltede tranebær og sprødstegte svampe. Velkendt, appetitligt og dog med fornyelse nok til at det ikke blev trivielt.

Tranebær fra Holmegårdsmosen, Næstved. Licens: Mediawiki.

Tilbehøret til bøffen — tranebær og persillerod — kunne måske have været mere årstidspræget. Rodfrugt signalerer efterår og vinter. De syltede tranebær var et godt kontrastelementer, men de vil også være en potentiel vindræber af karat med deres markante bitterhed.

Boeuf béarnaise
Min medspiser valgte tournedos-retten; jeg selv boeuf béarnaise. Der gik en rum tid, omkring 30 minutter, hvorefter den professionelle og venlige betjening bekendtgjorde, at der var en lille smule forsinkelse, fordi vi havde valgt forskellige grader af gennemstegthed. Helt i orden. Vi var ikke længere en del af 15-minutters konceptet.

Maden ankom en ti minutters tid senere og præsenterede sig fint. Min sauce og omgang fritter — der var solide, tykke skiver af sprødstegt kartoffel med en smule restskal — ankom a part. Béarnaisen var fantastisk let i konsistensen og syretilsmagningen var perfekt til min smag. Hvis man foretrækker Rasmus Oubæks béarnaise, så vil man nok finde Sankt Petris udgave en anelse for let og syrerig. Det er en smagssag, jeg foretrækker en markeret syrlighed til at spille op mod ribeyens intramuskulære fedt. Tilsmagningen med friske krydderurter og en smule cayennepeber var også skarp.

Svampene var stegt perfekt — sprøde, salte udenpå, og smørbløde i kernen. Mængden af fedtstof vil måske falde nogen for brystet, men når béarnaisen ikke er til den hypersmørfede side, så gik det fint op i højere enhed. Stykker af persillerod og syltede tranebær fungerede fint sammen med kød og sauce. Det syrlige var til stede i saucen, det bitre i tranebærerne, det sprøde i svampe og kartoffel.

Bøffen var af god kvalitet og stegt som ønsket — rød. Tydelig grillsmag og en god, tyngde i grundsmagen. Alt i alt en ganske vellykket servering, som indfangede det klassiske på fin vis — og alligevel ikke blev ordinær på grund at sin fine afvejning af forskellige smagselementer.

Retten var generelt præget af fremragende temperaturstyringen — fra kartofler, over svampe til kødet. Sådan skal det nok også være, når man befinder sig i det prisleje (225 boeuf béarnaise), hvis man vil konkurrere med den efterhånden stribe af restauranter, der kører med samme servering — MASH, Berntsens Ballade, Oubæk, for blot at nævne tre eksempler på steder, der satser på boeuf béarnaise.

Medspiserens tournedos fik generelt også fine ord med på vejen — selvom tilbehøret — i form af cassoulet af tomat, kapers, skalotteringe og sherryeddike virkede en anelse ferskt i sin komposition.

Levede besøget på Hotel Sankt Petri op til forventningerne?


Ja — men jeg havde heller ikke forventet at kunne vælge fra a la carte-kortet. Læser man restaurantens kulinariske manifest, så synes jeg faktisk også, at det indfanger køkkenets takter ret præcist. Atmosfæren er kosmopolitisk, stilen er luksusbrasserie med gennemtænkte tvists hist og her. Råvarerne var af god kvalitet og tilberedningen præcis. Jeg gik i hvert fald mæt og glad fra bordet.

Hvor — Hotel Sankt Petri, adresse

Brasserie Petri
Hotel Sankt Petri
Krystalgade 22
1172 København K

[ad#Google Adsense-blogpost1]