Associationer, husets vin & rhônedalen

Menneskets hjerne har en særlig sans for frie associationer; det er måske dér, vores evne for abstrakt tænkning og planlægning (evnen til at lade vore hypoteser i stedet for os selv dø er opstået i fordums tid).

Jeg har lige været igennem et mindre associationsforløb, og som det er set før, endte det (indtil videre) i den nordlige rhônedal. Dér, hvor min passion for sammensætning af mad og vin for alvor tog fart, hvis ikke begyndte.

Interessen for gastronomi, plantet ved håndvasken
Som den faste læser vil vide går interessen for gastronomi tilbage til 2-3 års alderen, hvor jeg solidt plantet i håndvasken med viskestykker omkring mavsen, så jeg ikke tippede ned og klaskede fortænderne i stålkanten, hyggede mig med ved siden af min mormor, der var i køkkenet. Det var hun tit og ofte, og da jeg blev passet dér, fordi vuggestuen ikke rigtigt passede til mit temperament, var jeg der også tit.

Fra L’Arôme — én stjerne — til Tournon over for Hermitage-bjerget i Rhône
På Trine Lais fantastiske blog Very Good Food, som nok er Danmarks bedste restaurantblog, læste jeg om L’Arôme, én et-stjernet michelinrestaurant. Nysgerigheden blev vakt, og jeg var forbi restaurantens hjemmeside — og gik i gang med at kigge på vinkortet.

I Danmark er husets vin ofte en halvsløj fornøjelse — og det hænger nok sammen med, at det er her, en del af de forholdsvis bekostelige udgifter til personale skal hives hjem. I Frankrig er situationen en anden. På L’Arôme stødte jeg på en for mig hidtil ukendt producent fra Condrieu, nemlig Domaine F. Merlin.

En googlesøgning på Domaine F. Merlin ledte mig til Restaurant Autrement i Tournon (sur Rhône). En billedskøn by, der frekventeres af hobevis af amerikanske tourister. Udsigten er spetakulær. Hermitage-bjerget findes nemlig på den anden side af rhônefloden. Og så kommer det første billede.

vinkort-autrement-tournon-rhone
Et udvalg af husets vine — på glad og pichets. Vine, er vil noget. Vine, er kan noget. Til en fornuftig pris. Det er jo også den slags, der trækker folk ud at spise, skulle jeg mene.

Yann Chave, hvis far var min yndlingsproducent af Crozes-Hermitage, er på kortet. Og menuen er til at forstå. Frokost fra 9,50 euro — plat du jour, dagens ret. Hakkebøf med fritter og dessert til 8 euro. Hånderværkerfrokosten, som mester uddeleler spisebiletter til mange steder.


vinkort.autrement-tournon-sur-rhone
Gonon, en anden af mine favoritproducenter, er også velrepræsenteret. Jeg må forbi næste gang, jeg er i den nordlige Rhônedal. Det er på ingen møde spitzenklassegastronomi. Og man risikerer at blive skuffet på grund af touristflowet, men priserne kan bære satsningen, og vinene, on location, bli’r det, det handler om. Sådan må det i disse michelintider også gerne være fra tid til anden, synes jeg.

Læs også: Syrah fra den nordlige rhônedal.

Broen mellen Tain l’Hermiage (hvor Valrhona-chokoladefabrikken også ligger) og Tournon.

Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône
Broen mellem Tain og Tournon, nordlig rhône

3 thoughts on “Associationer, husets vin & rhônedalen”

  1. Steak hache, et af mine første møder med den franske gastronomis ‘måder’. Et eller andet fornuftigt cafeteria-agtigt spisested, hvor jeg så ikke får hjælp af min værtsfamilie til at læse og forstå spisesedler eller til at bestille maden, da jeg jo kan lidt fransk… Jeg får fremstammet hvad jeg skal have, og kan da læse mig frem til hakkebøf med fritter og bearnaise… der kan man jo ikke gå galt i byen…. Den venlige kok ved stegepladen spørger mig om noget uforståeligt og jeg får nikket ja og sidder 1 minut senere med en hakkebøf med stegeskorpe og ikke andet, men råt kød af god kvalitet smager jo også godt, selvom det er hakket!

  2. Fantastisk sted (herlige vine) – der er nu en bro mere til den kørende trafik som forbinder de to byer. Men rigtig hyggeligt at nyde lidt frokost, vin (nordlig Rhone), kaffe eller hvad man har lyst til og samtidig kigge på Hermitage-Bjerget.

  3. Kære Anders!

    Tak for den fine anekdote om steak haché. Det siger jo også noget om råvarenivauet. Det ville nok ikke gå med en lynstegt krebinet.

    Da jeg var i rhônedalen første gang, var der en fin lille bod på vejen mod Tain. Der stod en mand og solgte abrikoser og andre frugter — men han kunne også lave en hakkebøf eller tre. Ned i et flute og så pommes frites ovenpå. Det var de danske børn, der boede på Château de Fontager, ret glade, da de først havde vænnet sig til alt-i-én-konceptet.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.