Aftenens måltid var baseret på, hvad der var i huset: Hvide asparges, bredbladet persille, parmesanost, nakkekoteletter, nye kartofler.
Fattigmandspesto
Pesto kræver massive mængder grønt, og frisk basilikum har det med at være en halvdyr affære. Dagens udgave var ikke så meget et spørgsmål om pris, om det var et spørgsmål om forhåndenværende ingredienser. Bredbladet persille, vellagret parmesanost, lige på grænsen til at kamme over og bliv oversyrlig faktisk, olivenolie, mandler, ufiltreret olivenolie og friskkværnet penjapeber.
Mandlerne fik en tur på en tør, varm pande — og hakkedes efterfølgende fint i hånden. Blendere er også godt, men der er lidt meditation og afslapning over håndhakningen for mig. Persillen fik samme tur. Parmesanen blev revet fint og blandet med resten, som så fik endnu en tur under kniven. Tilsmagt med hvidløg, salt, penjapeber og et godt skud citronsaft.
Hvide asparges og nakkekoteletter
Pestoen blev spist til ovnbagte hvide asparges — smør, citronsaft ved og ca. 12 minutter i ovnen ved 200 grader. Nakkekoteletter og nye kartofler til.
Lyder lækkert og rigtig sommeragtigt. Bruger du egentligt smuttede mandler?
Kære Lars!
Jeg overvejede det, men beholdt skallen på mandlerne. Det gi’r en anelse mere bitre nuancer i det endelige resultat, men det stod sig faktisk meget godt til de halvfede nakkekoteletter, synes jeg.
Alt godt,
Kasper
Ser bare lækkert ud!
Hvide asparges er en af de bedste ting ved forår-startsommer.. lige efter nye kartofler 😉
Kære Sjønne!
Helt enig! I Tyskland og Østrig går de helt bananas, når de første hvide asparges dukker op. Markeder og særmenuer på restauranterne, også de billige af slagsen.
Jeg synes, at de nye danske kartofler kan være en smule vandige og lette i smagen de første par uger, så dér sætter jeg faktisk mere pris på aspargesne som startsommerbebuder.
Alt godt,
Kasper
Det ser sgu rigtig godt ud! Jeg tror generelt, at de fleste danskere ville tage bedre imod asparges, hvis de bagte istedet for at koge den?
Mon ikke meget af den vandede fornemmelse i de nye kartofler skyldes, at avlerne driver dem liiige hurtigt nok frem. En blanding af intern konkurrence, og et ønske om at forlænge den sparsomme sæson mest muligt, går jeg ud fra. Ganske forståeligt! Men jeg venter nu personligt til fastlandet kommer med og priserne kommer lidt ned.
På asparges fronten kan man kun sukke over, hvor lidt fokus vi har på afgrøden som forårdsbebuder i forhold til udlandet. Jeg var i Irma i dag, “supermarkedernes NoMa”, og de havde da godt nok flotte hvide asparges af dansk oprindelse, men de lå i skarp konkurrence med hele fire slags henholdsvis tyske og italienske… suk. De få danske avlere, der stadig holder ved asparges som kulturplante, brænder inde med deres ellers forrygende produkter.
Nå, nu gik der ideologi i den. Jeg ville egentligt bare have slået et slag for solsikkekernen som nød i pestoen. Jeg synes den spiller bedre med de fleste urter end mandlen gør det, (og jeg har desuden en inderlig afsky for pinjekerner).
De bedste hilsner
Asger
Kære Asger!
Tak for tippet ang. solsikkekernen til pesto — det skal helt klart afprøves næste gang, der skal hakkes og mortes den slags.
Ideologi er mere end i orden. Jeg har også undret mig over aspargesudbudet, dog mest i Føtex, hvor der ligger små fine thailandske asparges ved siden af salaterne og hvide asparges fra Grækenland ved siden af frugten.
Det er spøjst.
Hvad angår kogning vs. bagning/stegning af afsparges, så er vi helt på linje. Jeg synes, det er synd at koge dem; i tillæg til konsistens”problmet” taber de også meget hurtigt smag, synes jeg.
Alt godt,
Kasper
Så blev retten afprøvet – eller i hvert fald størstedelen af den. Da jeg spiser efter syre-base kostprincipperne, måtte jeg undlade de nye kartofler for denne gang, til fordel for en salat af cherry tomater og grillede peberfrugter. Super lækker pesto som passer perfekt til kotelleter. Min søn afsluttede måltidet med at sige: “Far??? Skal vi ikke have det igen i morgen?” 🙂
Kære Lars!
Tak for feedback. Cherrytomat og grillet peberfrugt on the side til koteletterne og aspargesne lyder bestemt ikke tosset — lidt provenceagtig toning.
Noget af det smukkeste er, når yngste hér i huset virkelig synes maden smager fantastisk. Tre et halvt år, men en fokuseret smager, når hun gider.
Så din søns bemærkning varmede i den grad!
Alt godt,
Kasper
Hej igen Kasper
Uden at vide det store om asparges´sukkerindhold, så går jeg ud fra at karamelisering også har en god del at sige i spillet mellem kogning og bagning. (er bagning det rigtige udtryk?). De hvide asparges´ lidt heftige grundsmag spiller bare godt med en varm ovn! De grønne varianter foretrækker jeg dog istedet stegt eller kun absolut lige blancherede.
Her til aften stod den på hvide asparges (danske naturligvis ;)), og hvad jeg regnede med skulle have været svinekortelletter (inspireret af overstående indslag), det blev dog til entrecote istedet (jeg går ud fra det var kalv eller meget ung okse), da det var hvad der så bedst ud i Irma. Tilbehøret blev derfor noget uforudset rabarber bagt i olie og balsamico, stegte løg, og rå persille. Valgt efter hvad der nogenlunde matchede i køleskabet… Det blev overraskende godt! Jeg har en god ven, der ynder at servere rabarber og grønne asparges svøbt i bacon og derefter ovnstegt, og det er ganske lækkert. Men den dybere smag (lidt jod?) i hvide asparges matcher bedre med oxalsyren åbenbart. Det er sikkert et gammelkendt kneb, men det er først her til aften at jeg stødte på det. Dog bør jeg nok justere mængden bedre næste gang. 50/50 kører ikke helt til asparges´fordel.
Til drak vi en Saint Joseph, ligeledes inspireret af nylige skriblerier fra din hånd, (hvilket btw. er denne posts egentlige formål, at gøre opmærksom på afgiven inspiration), der dog ikke var noget at skrive hjem om. Næste gang skal der mere research i vinvalget. Det skal dog siges, at selvom vinen var lidt svag, formåede den igennem heftige tanninger at spille mundrenser imellem de forskellige kraftige elementer, og det er jo sådan set også en bedrift…
De bedste hilsner
Asger
Kære Asger!
Tak for beretningen. Jeg ville aldrig have fundet på at kombinere rabarber, asparges og bacon, men jeg vil gi’ kombinationen et forsøg ved lejlighed. Jeg kan godt se, at der er potentiale for et godt match.
Min mormor var meget glad for rabarberkompot, når det var sæson, både til grydestegt kylling og diverse stege (én af favoritterne var kalvefilet).
Vinene fra Saint-Joseph-appellationen varierer voldsomt. Fra det tyndeste tynde, a la dårlig Beaujolais, til kraftbomber, der tangerer oversøiske vine i kompleksitet, sødme og dybde.
Umiddelbart skulle jeg mene, at tannin og både rabarber og aspargs var et skævt match.
Jeg ville køre hvid — eller, hvis det skal være rød, måske en tysk Dornfelder med en lille bitte smule sødme.
Alt godt,
Kasper
Det ser vildt lækkert ud. Det bliver en del af vores Sct. Hans menu 2015!