Syrah, Cornas & Crozes-Hermitage

Indlæget er oprindeligt fra d. 19. juni 2009

Crozes-Hermitage fra Yann Chave i årgang 2001

Kalibrering. Bestemmelse af et måleinstruments visningsfejl. Det lugter af ingeniør — med god grund. Men på den anden side er hver eneste dag af den menneskelige eksistens vel også et forsøg på kalibrering — tilpasning, udstikning & relativ bestemmelse. Sproget er vores fornemste interface til verden. Til forståelse, handling og sansning. Sproget er Værens Hus, sagde Heidegger. “Korrigér” var ordren i afdøde Kim Schumachers tv-show Labyrint, som jeg svagt husker.

Vinsmagning, æstetik & Baumgarten
Når det kommer til vinsmagning og vinkritik, så falder det naturligt at definere en reference. Inden for de naturvidenskabelige discipliner udføres kalibrering ved at sammeligne ét instrument med et mere nøjagtigt instrument, hvis visningsfejl er kendt. Når det kommer til æstetik — af græsk aisthetis, perception og faktisk først etableret som afgrænset disciplin & tankemodus i Oplysningstiden (af filosoffen Baumgarten i 1735), der videreudvikledes igennem Romantikken — så gi’r kalibreringspunkter også god mening. Hvis man er til Lars Bukdahls litteraturkritik (og -syn), så er der så godt som ingen grund til at læse Skyum-Nielsen, og omvendt, medmindre man vil provokeres og have sine kategorier og holdninger udfordret.

Boeuf bourguignon går godt sammen med modem syrah
Boeuf bourguignon står sig godt sammen med moden syrah -- faktisk kan Chaves vine med alder på vække mindelser om bourgogne i visse årgange.

Hvorfor al den snak om kalibrering?

Jo, svaret er for så vidt simpelt. I morgen står den på The Dinner Party III (på Restaurant No 1, Århusgade), som jeg tidligere har skrevet om. Og én af vinene på programmet rammer mit yndlingsområde, hvad angår røde vine, nemlig nordlig rhône. Cornas. Traditionelt har appellationen været betragtet som skaber af de mest utilnærmelige vine fra Rhônedalen. Hård tanninstruktur, der kræver årelang lagring for at harmoniseres, kraftige toner af flint, sorte oliven og en frugtstruktur, der ligger noget i baggrunden i forhold til opgrænsende venstreside-appelationer — Saint-Joseph & Côte-Rôtie. Maskulin, hvis ikke gammeldags vin.

Sur & utilnærmelig Alain Voge
Referencerne i Cornas er for mit vedkommende Alain Voge, Auguste Clape & Thierry Allemand. Og så Pierre Lionnet, fra Domaine Lionnet, som ikke har noget at gøre med Jean Lionnet, som på dansk grund forhandles af Løgismose. Alain Voge var sur, da jeg var forbi. Vi dukkede også uanmeldt op meget tæt på frokostpausen, og det er utilrådeligt. Pyt. Pierre Lionnet, tidligere formand for producentforeningen i Cornas tog lidt mere venligt imod. 80 år gamle stokke på nogle af appellationens bedst beliggende vinmarker. Balanceret, ikke-overekstraheret vin. Fornemt lagrinspotentiale. Anbefalelsesværdig. Men med en årlig produktion i omegnen af 5.000 flasker, så er det en vin, der er svær at få fat på. Domænets motto lyder: Én by, én drue, én appellation. Sådan!

cornas_coteaux_tardieu_laurent_2001
Cornas — keltisk for brændt jord. På grund af etymologien udtales s’et lokalt. Rigsfransk svinger vist lidt mere.

Min syrah-reference — Crozes-Hermitage fra Chave

I min bog er et af de reneste udtryk for nordlig rhône Bernard Chave/Yann Chave (ikke at forveksle med Jean Louis Chave) Crozes-Hermitage-vine i årgangene 1999-2001. Bernard, gammelfar, var stadig involveret i vinificeringen på det tidspunkt, selv om Yann var primæransvarlig. Nyere årgange er blevet langt mere ekstraherede og moderne i deres udtryk. 1999’eren af normalcuvéen husker jeg stadig den første tår af. Ren, stram, mineralsk, krydret, saftig og sindssygt intens på én og samme tid. I dag, som opvarmning til morgendagens middag, drak jeg min sidste flaske 2001. Der er røget 48 flasker over de sidste 3-4 år, siden jeg aftog den danske importørs restlager. Jeg tror, jeg har et par flasker 1999 tilbage!

Fra Chaves Crozes-Hermitage til Cornas fra Vincent Paris

Vincent Paris’ Cornas stod jeg for tre-fire år siden med en flaske i hånden af. I en lille vinbiks i Lyon. Ejeren anbefalede den, ligesom han også anbefalede Côte-Rôtie fra Duclaux. Begge vine upcoming på det tidspunkt. Jeg endte vist med ikke at købe noget. Så jeg er spændt… 3 ha, biodynamisk dyrkning. Cornas “30” fra yngre stokke & Cornas “60” fra ældre.

Smagenote fra Smag & Behager på Cornas “30” i årgang 2006
“Totalt lukket, næsen får kun en gang peberspray. Smagen er blød og kontant tør, ret mineralsk og med spændende mix af blommer og svesker, tilsat stødt peber og lidt venlig druesødme – inden eftersmagen tager afsked med mere mixet blomme og peber. Ung, potent og meget lovende Syrah, der også lover spændende, kokette nuancer i smagen. Men den skal lægges væk i 4-5 år.”

Robert Parker om Vincent Paris’ Cornas “30” i årgang 2006, smagt februar 2008
“The 2006 Cornas Granite 30 exhibits sexy, open-knit, blackberry and scorched earth notes, an inky/purple color, medium to full body, good acidity, and ripe tannin, always a positive sign in a young Cornas. Drink it over the next 12-15 years.”

Stephen Tanzers smagenote på Vincent Paris Cornas “30”
“Saturated ruby. Fresh raspberry and candied cherry aromas are complicated by suave Asian spice and potpourri nuances. Smoky red fruit flavors show very good depth but are almost weightless, with silky tannins gaining strength on the back. Brisk, almost feminine in style, with a graceful personality that reminds me of Cote-Rotie. I underestimated this wine last year.”

Smagenote på Chaves Crozes-Hermitage 2001
“Det purpurrøde skær, vinen havde som ungt er væk – men farven er flot og signalerer ikke en 6 år gammel vin. Vinen fremstår lettere uklar i glasset, ikke på grund af en defekt, men på grund af manglende filtrering begrænset klaring, tror jeg. Duften er pikant – krydrede jordbærtoner primært. Minder ikke umiddelbart om crozes, der er noget nærmest burgundisk feminint over vinens bouquet. Meget fin balance i smagsindtrykket og en flot mineralitet i det samlede udtryk. Ca. 50.000 flasker per år. Den rå, bidende garvesyre, som opfattedes decideret besk i vinens ungdom er væk og fint integreret – men der er stadig kant og terroir og fin, fin syrahkarakter tilbage. TOP! Det burgundiske element i 2001-årgangen bekræftes af vinmageren: “Die 2004er hier sind in etwa in der Linie der 2001er, nach unserem Gefühl mit einer Portion mehr Eleganz und Harmonie („mein burgundischstes Jahr bis jetzt“, so Yann). Unwiderstehlich.”

[ad#Google Adsense-blogpost1]

Der er lukket for kommentarer.