Kristian Brask Thomsen – Levemanden

Kristian Brask Thomsen

Kristian Brask Thomsen – tidligere restaurantdirektør og chefsommelier ved bl.a. Konrad, Formel B, The Square i London & Sofitel Plaza. Inkarnationen af passion og professionalitet: Tjener af den gamle skole, skribent, bon vivant og netværksmand på internationalt niveau som medstifter af varierende on-line social networking sites.

Når han ikke svinger pennen, rådgiver han bl.a. gourmetrestauranter, topkokke og bedre hoteller samt brands inden for det gode liv i kommunikation. Desuden står han bag en lang række tiltag inden for mad, vin, kunst, natteliv og social networking — senest The Dinner Party.

Han forestår succesrigt business matchmaking samt online og IRL-introduktioner til potentielle forretningspartnere – lokalt som internationalt, og er en ofte benyttet samarbejdspartner og vært i forbindelse med afholdelse af eksklusive arrangementer. Læs og se mere om hans virke i Where2Go, på Vermøe Business eller i Pleasure.

Se også Børsen-artiklen Dansk Champagnefest uden sidestykke samt aktuelle nyheder på www.bon-vivant.dk.

—————————————————————————

UDVALGTE ARTIKLER AF KRISTIAN BRASK THOMSEN

MICHELINMANDEN

Nogle føler trang til at halse over indlandsisen, andre sætter livet på spil ved at bestige de højeste bjerge. Andy Hayler har en lidt mere hyggelig hobby – han er den første, der har spist på samtlige trestjernede Michelinrestauranter i verden. Kristian Brask Thomsen talte med den britiske gentleman og fandt ud af hvorfor.

Andy Hayler om michelinrestauranter

NOMA OG DE TRE STJERNER

Bookmakerne spår at Noma med troldmanden René Redzepi i spidsen, står til at få sin tredje stjerne i Guide Michelin. Skulle det være tilfældet, vil det være første gang nogensinde, at en dansk – eller for den sags skyld nordisk restaurant, vinder den hæder, der vel bedst kan betragtes som at modtage køkkenets Oscar.

HVA’ SÅ MADS?

Kristian Brask Thomsen tog plads forenden af kogeregionerne til et privat selskab – åbnede lidt vin og anrettede nogle tallerkener, altimens han igen kom ind på livet af stjernekokken Mads Refslund, spurgte indtil gastronomien, tankerne og om, hvordan han egentlig går rundt og har det.

TIL MIDDAG HOS PAUL

Med bobler i blodet efter en seksdages fødselsdag i det franske, landede Kristian Brask Thomsen med eftermiddagsflyveren for at bryde brød med en af verdens mest anerkendte madskribenter. Scenen var sat på den enstjernede michelinrestaurant The Paul.

MED SPÆNDTE SMAGSLØG

Mens andre fjollede rundt og drømte om fremtiden som sangstjerner og superhelte, havde Marie von Ahm allerede en plan parat: Hun ville leve af god vin. I dag, 15 år efter, er hun en eftertragtet vinsmager med verden som sin naturlige legeplads. Kristian Brask Thomsen inviterede den blonde globetrotter på en runde østers og fandt ud hvordan.

JEG DRIKKER STJERNERNE!

En nybygget, undercover Dom Pérignon-kælder blev for nyligt indviet i afslappet 007-stil af venner til værten, inviteret fra nær og fjern. Kristian Brask Thomsen tog den første hurtige bil nordenfjords og smagte med.

 

DEN SANDE GOURMET

Vi koncentrerer os ofte om at illustrere smage, fange nuancer, hylde de hvide duge og feinschmeckeriet. Det er unægteligt også nemt at blive fascineret af, da der mange steder bliver brugt smukke kræfter på at frembringe fantastiske oplevelser, der fortjener stor opmærksomhed. Faktisk så går 70 procent af en bedre restaurants virke til forberedelsen af at skabe det skønhedsmoment, du oplever, når tæppet går. Der hvor du sætter dig blødt til rette i smagfulde omgivelser og rejser ind i en tidslomme af skønhed.

SAUTERNES – EN KÆRLIGHEDSHISTORIE

Jeg husker hvordan jeg som ung tjenerelev stod i buffeten efter fyraften, med hovedet dybt begravet i de store mestres vinbøger, med ønsket om at smage, da min overtjener bød på et stykke tobak, åbnede min første flaske ædle søde druer og fortalte mig følgende historie, jeg nok aldrig vil glemme.

 

SOMMELIEREN

At spise på en toprestaurant kan for nogle være en udfordring. Specielt hvis man skal underholde en forretningsforbindelse eller, ultimativt, kurtisere en kvinde. Men det er først, når tjeneren bringer dig vinkortet, at pulsen for alvor stiger. Fortvivl ikke, dit hemmelige våben er lige ved hånden.



CHARMØREN PÅ VESTERBRO

Tvillingerne Jonathan og Alexander Berntsen slog i juli 2009 dørene op for deres første restaurant, Berntsens Ballade. I et toetagers smagfukdt indrettet lokale kan man besøge bistroen i stuen, der byder på franske brasserieklassikere, samt gourmetafdelingen på balkonen, hvor det gastronomiske gashåndtag er vredet i bund. Kristian Brask Thomsen besøgte over sommeren de højere luftlag på førstesalen.

 

TIL MIDDAG I DE KØBENHAVNSKE SKYER

Blandt byens førende hoteller skiller SAS Royal sig ud som noget ganske særligt. Som verdens første designhotel, knejser denne gamle skyskraber sig som et historisk bevis på, at København engang var en modig hovedstad, der turde bygge højt. Tegnet af Arne Jakobsen og gennemført ned til allermindste detalje.

 

DEN SOCIALE SOMMERFUGL

Har du nogensinde iagttaget en social sommerfugl i aktion? Den måde hvorpå de uden større indsats “arbejder rummet” og elegant efterlader alle charmeret, komplimenteret og fyldt med energi? Har du samtidig selv stået der med skælvende knæ og forsøgt at få foden ud munden i starte en samtale med gazellen til højre for dig, uden at have noget at sige? Her er fire gode bud på hvordan du tackler fire typiske situationer ved brug af small talk.

 

PARTYPRINSEN AF PARIS

Med generøsitet, nærhed og en god portion jysk charme har Rasmus Michau fundet vejen til toppen af Paris’ natteliv. Kristian Brask Thomsen festede med i den franske sommernat og fandt ud af hvordan.

 

SIDEWAYS – DA VERDEN BLEV TAGET KÆRLIGT VED NÆSEN

I en dybere samtale med den højtagtede vinproducent Walter Schug fandt Kristian Brask Thomsen frem til sandheden om filmen, der på ingen tid ændrede en hel vinverden. I sin essens på grund af et nedlagt forbud, to scener og måden, hvorpå de blev serveret.

 

HIMLEN OVER KLAMPENBORG

Smoking, velgørenhed og lækkerier à la Michelin. Notabiliteter, kandelabre og en samling årgangsvine få nogensinde vil smage. Kristian Brask Thomsen prajede en drosche og deltog til årets vinsmagning i Grev Schimmelmanns gamle palæ på Sølyst.

 

DEN HVIDE KÆPHEST

Tilfældighederne ville, at der blev spillet 50 kasser Cheval Blanc min vej til favorabel distribution til vinglade venner og bekendte. Af samme årsag, støvede jeg de gamle sommeliernoter af og genopfriskede hukommelsen om et ret fantastisk vinslot, et særpræget navn og en lang historie af topårgange. Én ifølge topsmagerne endda verdens bedste af slagsen.



DJÆVLENS DIAMANTER

Myterne har været mange siden trøflerne først dukkede op på middagsbordene i Babylon. Siden er de blevet kaldt alt lige fra jordklumper, et værk skabt af Fanden til sorte diamanter, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.

 

THE CUPCAKE CORRUPTION

Ingen mand med respekt for sig selv bør blive set indenfor 25 meter af en cupcake-butik, medmindre hans ærinde er at kurtisere sin kvinde med den for tiden ultimative tøsekage. Kristian Brask Thomsen tager stilling og svinger køllen efter tidens alt for bløde mand.

MY FUNNY VALENTINE

Jeg, og tre andre mænd, blev af Børsen bedt om at tænke over, hvordan vi ville overraske vores udvalgte på Valentine’s Day. Vi havde en halv dag til at tænke kreativt, og jeg kom – måske en smule traditionelt – på følgende blanding af romantik, fest og fransk gastronomi.

 

MADS REFSLUND PÅ MORTENS KRO

En forårstorsdag aflagde stjernekokken Mads Refslund, Mortens Kro i Aalborg et gastronomisk gæstevisit, hvor han med spækket reservationsbog, bød de nordjyske ganer på smagsprøver fra detnye nordiske køkken – deriblandt en variant af Årets Ret 2009.

 

NORDKRAFT DE LUXE – EN GUIDE TIL DET GODE LIV I AALBORG

Aalborg optræder ofte på lærredet som en mørk by, hvor mulden er gødet med arbejderblod, travle ølhaner og spiritus til spotpris. Et tomrum præget af lukningstømmermænd, kriminalitet, druk, hor og nævekampe – som en anden dansk udgave af de nordengelske industribyer. Virkeligheden er heldigvis en anden. Med 24 indenrigsankomster om dagen, 200.000 indbyggere i kommunen samt et spirende kulturliv, tilbyder byen meget mere end hvad øjet først ser. Kristian Brask Thomsen gik den nordjyske hovedstad efter i sømmene, og fandt frem til byens bedre liv for den kvalitetsbevidste på farten.

 

Synes du om disse artikler? Anbefal dem da gerne på Facebook ved at trykke på knappen øverst på siden.

Der er lukket for kommentarer.