Laurent-Perrier-smagning v. Nicolai Klingenberg & Jacob Kocemba

Noget af det, jeg godt kan li’ ved det, som mange kalder de sociale medier — som fx denne blog er en underkategori til — er, at risikoen for at løbe ind i nogle interessante personer, man nok ellers ikke ville have mødt, stiger markant, når man ta’r mediet til sig på en naturlig social facon.

Læs også: Laurent Perrier-aften på NIMB.

laurent perrier champagne-smagning
Illustration: Champagnesmagning på NIMB. Creative Commons: Antwerpenr


Kristian Brask Thomsen
kom jeg i kontakt med efter at have belemret et kommunikationsfagligt community med lidt gastronomiske refleksioner over forskellige regionale toninger af sandwiches på vinbaren Tire Bouchon. Siden mødtes vi in real life i forbindelse med et The Dinner Party — en 8’er er for resten på vej med den ankerkendte mesterkok Mads Refslund. Ved den lejlighed kom jeg til at sidde tæt på Nicolai Klingenberg, som jeg fandt ud af charmetrolden og sprogbomben hed.

Blogger som jeg. Og én, jeg kendte af navn — for jeg havde et par dage forinden været til et strategimøde hos HTC, mobilfirmaet, som talte om, at de havde haft fat i den unge mand i forbindelse med lanceringen af en ny trendy telefon (den første Android-baserede på markedet).

Nimb, Tivoli, vinotek -- champagnesmagning

Interessen for bloggen som medie er steget noget siden de dage — hvilket fx presseakkrediteringen af 250 modebloggere i forbindelse med sidste uges Copenhagen Fashion Week vidner om. Men små græsrodsinitiaver vokser fortsat frem — og det er faktisk dét skal handle om hér. For Nicolai har sammen med den anerkendte chefsommelier Jacob Kocemba ved restaurant Nimb i Tivoli sammensat en champagnesmagningsaften for begyndere og letøvede, omend mere garvede også er velkomne!

Forskellige champagner fra Laurent Perriers portefølje serveres akkompagneret af snacks i buffetform. Prisen er 195,- per næse.

Tid & sted: Torsdag d. 16 september, 2010. Nimb, vinoteket,  Bernstorrfsgade 5, 1577 København

Læs også: Champagne til nytår.

8 thoughts on “Laurent-Perrier-smagning v. Nicolai Klingenberg & Jacob Kocemba”

  1. Hej Simon!

    Godt at høre, at du kommer. Var det for resten ikke dig, der var med til Morten Gades foredrag om FDB’s digitale strategi på ex-Landbohøjskolen?

    Helt enig angående danskens syn på champagne, som noget der bør holdes til nytårsaften — og så kombineres guddommeligt skidt med pivsød kransekage.

    Alt godt,

    Kasper

  2. Hej igen!

    Jeg syntes nok, at du virkede bekendt.

    Jeg havde tilmeldt mig jeres snedige forregistreringssystem, så det er old news — i hvert fald for mig, der er bruger nr. 53! 🙂

    Det ser interessant ud, selv om jeg er lidt lunken ved flere opskriftsprojekter, der bygger på user generated content. Jeg synes bevægelsen går i retning af, at folk vil have redaktionelt indhold (igen-igen). Men måske det bli’r et godt match af de to typer på sigt?

    Alt godt,

    Kasper

  3. Hej igen
    Dejligt at har registreret dig. Balancen mellem user generated content og redaktionelt indhold er en spændende diskussion, som vi har drøftet en del i planlægningsfasen. Vi vil gøre vores for, at der på sitet bliver en god blanding af begge dele. Vi er meget lydhøre for gode idéer, og du skal være velkommen til at kontakte Morten eller mig 😉

    Bedste søndagshilsener og ses den 16.
    Simon

    Ps: Jeg kom vist til at gøre noget galt i forrige kommentar, da jeg indsatte link. Det var ikke min hensigt at markere det hel som et link.

  4. Heej:)
    Jeg er en pige på 12. Jeg har et projekt i skolen, hvor man skal vælge en uddannelse, og jeg har valgt tjener. Så, hvis du ser denne mail hurtigt så ville jeg høre om jeg måtte stille dig nogle spørgsmål omkring dit arbejde.
    Hilsen Frederikke:)

    Ps. Undskyl stave fejl;)

  5. Kære Frederikke!

    Jeg, Kasper, der står bag denne blog er ikke tjener, hverken af uddannelse eller profession, så jeg kan desværre nok ikke være dig synderligt behjælpelig, hvad angår dine spørgsmål til branchen.

    Kristian Brask Thomsen er dog faguddannet tjener og sommelier. Så hvis du stiller dine spørgsmlå hér, vil han — eller andre inden for branchen — nok gerne svare på dem.

    Go’ arbejdslyst med projektet!

    Alt godt,

    Kasper

  6. Hej Frederikke,

    Som Kasper skriver, kan du stille dine spørgsmål her og jeg vil besvare dem bedst muligt. Vil du hellere stille dem direkte til mig, kan du skrive på [email protected]

    Forsøg gerne at samle dine spørgsmål bedst muligt, det gør det hele lidt nemmere og du vil hurtigere få de svar du søger.

Der er lukket for kommentarer.