Le Sommelier anno 2011

Da jeg var på Le Sommelier første gang, var jeg vidst stadig studerende. Jeg vægrede mig i hvert fald ved at bestille en flaske Saint-Joseph L’Amarybelle, der lå på ca. 425 kroner så vidt jeg husker.

Saint-Joseph fra Yves Cuilleron -- L'Amarybelle
Saint-Joseph fra Yves Cuilleron -- L'Amarybelle

 

I går var jeg forbi igen. Francis Cardenau var til stede i restauranten, men ikke i køkkenet. Jeg tror, han blev interviewet eller noget i den dur. Hvorom alting er, var det en sand fornøjelse at spise sig mæt på smag — i stedet for mængde.

Læs også: På Le Sommelier til  Bordeaux-smagning.

Francis Cardenau -- Le Sommelier -- som serverende køkkenchef ved tidligere besøg
Francis Cardenau -- fra bl.a. Le Sommelier -- som serverende køkkenchef ved tidligere besøg på restauranten i forbindelse med smagning af hvis og rød Bordeaux.

 

En køkkenchef, der erkender, at han af og til hælder en smule kalvefond i hummerbisquen er og bli’r lidt af en helt for mig. Vi fik perfekt tilberedt torsk — måske en smule undersaltet, men det er jo nemt at råde bod på, for hér er der salt- og peberbøsser ved hvert bor. Det er ikke den totalte umyndiggørelse som på visse michelinbestjernede restauranter. Jeg må ærligt indrømme, at jeg har glemt, hvad der fulgte med torsken, men i bunden lå den skønneste (og fondbaserede, tror jeg) trøffelsauce.

Hovedret i to tilberedninger
Hovedretten stod på hjort i to tilberedninger. Dels som pølse med fyld af blandt andet foie gras, dels som bryst. Resten af garnituren er også her glemt, jeg var i en lidt påvirket stemning og meget, meget, meget sulten. Men saucen. Igen fondbaseret og med kirsebær, som stod sig flot til særligt foiegras-smagen i pølsen, men også resten af rettens elementer.

I’ll be back. Og jo, så var Saint-Joseph L’Amarybelle for resten på vinkortet. 80,- for et lille glas og 100 eller 120, mener jeg for et stort. Moderne, saftig, men med klassiske syrah-elementer af tjære og skifter, som man kun finder dem i syrahdruens arnested, den nordlige rhônedal.

le sommelier var rammen omkring  bordeaux-smagning
Billede fra tidligere smagning arrangeret af Sopexa, hvor Le Sommeliers klassiske retten blev parret med forskellige hvide og røde Bordeaux-vine.

 

4 thoughts on “Le Sommelier anno 2011”

  1. Lyder som et dejligt drop-by på Le Sommelier. Det køkken er bare lækkert med god intensitet i smagen og et ganske fornuftigt vinkort (som jyden ville sige).

    Som altid beskrevet med en dejlig levende pen…

    Hyg dig
    Frederik

  2. Ja, og det er jo lidt æv. Men 85% af Le Sommelier-standard kan også være godt nok. Man bli’r bare lidt skuffet, og det er jo ærgerligt, for så falder frekvensen for genbesøg blandt mange, vil jeg tro.

Der er lukket for kommentarer.