Lyon, hvor nordens smør møder sydens olivenolie. “Cuisine des mères” – mødrenes køkken.

Så er det i morgen, slaget står. VM for kokke, Bocuse d’Or, opkaldt efter Lyon-bysbarnet Paul Bocuse. På sin vis er det pudsigt, at Bocuse lægger navn til mesterskaberne. Hans kogekunst har i løbet af de sidste 10-15 år i stigende grad høstet kritik.

L'auberge du pont de Collonges.
L'auberge du pont de Collonges.

Retter, der engang fik folk til at falde ned af stolene på Auberge du Pont de Collonge, virker i dag bedagede, gumpetunge, smør- og flødefede, ubalancerede. Restauranten vækker mindelser om en art levende museum. Men Bocuse har til alle tider været dygtig til selv-branding.

Men det er her det sker; her, Rasmus Kofoed måske får sin guldmedalje efter gentagne forsøg.

Her i Lyon, hvor de to floder Rhône og Saône mødes. Et gastronomisk centrum, hvor nordens smør møder sydens olivenolie. “Cuisine des mères” – mødrenes køkken – bruges ofte som betegnelse for Lyons klassiske retter; fokus er på gode råvarer, fx bressekyllinger og charolaiskvæg, og klassiske tilberedningsmetoder.

Og i den anledning vil jeg tillade mig at slå på trommefor en rer inspireret af en simpel tilberedning af bressekylling med flødesauce og ris, jeg smagte på Le Nord, som er en af Bocuses fire bistroer i Lyon.

Bistrokylinngen hentede højst sandsynligt inspiration fra signaturretten “Volaille de Bresse en vessie ‘Mère Fillioux’ demi-deuil” — altså bressekylling med trøfler tilberedt i komave fra hovedrestaurantens menukort, men det lad os springe komaverne over i denne omgang.

Opskrift her: Unghane med trøfler og jordskokker, sauce a la Bocuse.