MAD Food Camp, manglende pressedækning og kommunikative problemer?

For en times tid siden gjorde Rasmus Holmgård fra Mad+medier opmærksom på, at det, initiativtagerne sigter mod skal være gastronomiens svar på Roskilde Festival og Glastonbury Festival, festivallerne over dem alle, har modtaget forsvindende lidt pressedækning. Hvordan kan det være, at Danmarks hidtil største madbevigenhed ikke har givet anledning til lidt foromtale hist og her, bl.a. på DR.dk. Ikke en linje B.dk, ikke et ord på JP.dk, ikke en linje på Politiken siden foromtalen torsdag før festivalen?

Har festivalen et generelt kommunikativt problem? Har det nye nordiske køkken et kommunikativt problem? Eller er der blot tale om, at det forestående valg har overtaget presseagendaerne rundt omkring på redaktionerne?

Det fascistiske nye nordiske køkken?
I ganske spidsvinklet artikel i Politiken d. 8. maj, Noma er fascisme i avantgardistiske klæ’r, redegjorde Ulla Holm for en række lighedstræk mellem noma-bevægelsen og fascistiske bevægelser. Der var en førerskikkelse, som nød stor respekt (René Redzepi), et argument man tidligere har hørt om Apples netop afgåede CEO Steve Jobs.

Der var en formuleret ideologi, et manifest. Ud af manifestet voksede en dyrkelse af en række kerneværdier: det nære, det nordiske, de hidtil uberørte afgrøder — og en særlig filosfi omkring tilberedningen af dem. En oprindelsestænkning med en tilhørerende hierarkisk værdidom: Igennem den nordiske mad opnår den spisende gæst en forbindelse med jorden, ophavet.

I min optik havde Ulla Holm en række gode pointer, som druknede sig selv i spidsvinklingen af artiklen, fx analogien til Hitlers SS-regimentets brune skjorter, en farve, der går igen på de tjenende ånders forklæder på restaurant noma.

MAD Food Camp & den manglende folkelige appel?
Det er meget, meget få mennesker forundt at spise på noma. Dels på grund af den begrænsede kapacitet, dels prisen for et måltid. Men eksklusivitet plejer jo ikke at afholde medierne fra et dække et emne, måske tværtom.

Så hvad skyldes den manglende pressedækning? Et for etlitært skær over MAD Food Camp, hvor kun dyrkende bønder og (chef)kokke kunne deltage i konferencesporene ifølge programmet?

Mangelfuldt pressearbejde op mod festivalen?
Jeg skal ikke kunne sige det. Men et er sikkert. Den manglende folkekelig forankring er til at føle på. En stor opgave for Life-projektet ved LIFE (den tidligere Landbohøjskole), der har til formål at forske i sundhedspotentialet i den nordiske kost — og udbrede kendskabet efterfølgende.

For mit eget vedkommende stoppede mit møde med konferencedagene i går morges. Ifølge presseplanen var Carlsberg, Valby Langgade venue, som det hed sig i programmet, for dagens første aktiviteter fra kl. 09.00 til 12.00, hvor Carlsberg huskok Marco Sganzerla ville byde på frokost. Jeg troppede fro og forvetningsfuldt op kl. 8.45, så der var tid til at finde en god stol, sortere lidt billeder fra dagen før. Men der var gabende mennesketomt på Carlsberg. kl. 09.10 gav jeg op og vendte snuden hjemad, lettere skuffet.

Jeg siger ikke, at min oplevelse er karakteristisk for alle, men der kunne måske med fordel strammes lidt op på informationsniveauet og programkoordineringen parterne imellem.

22 thoughts on “MAD Food Camp, manglende pressedækning og kommunikative problemer?”

  1. Madfoodcamp er i mine øjne en fantastisk god ide og derfor deltog vi også lørdag formiddag. Desværre mødte vi samme svage koordinering af arrangementet. Det var bare ikke godt nok – total forvirring. Lad os håbe initiativet overlever et par år og har muligheden for at lære og udvikle sig.

    Blev også afvist til nogle af de spændende sessioner om mad, da jeg hverken er kendt, kok eller ko-driver. Det var noget skuffende og ret uforståeligt.

    Om ledelsen af arrangementet blot har brug for at modnes eller om de ikke er de rette til at håndtere det organisatoriske aspekt er svært at sige. Det var langt fra kun kommunikationen der svigtede. Men jeg glæder mig til at komme forbi næste år igen og se om de har fået styr på detaljerne.

  2. Kære Erland!

    Tak for indspark. På den ene side glæder det mig, at det ikke bare er mig, der er en krukke og kræver for meget. På den anden side er det jo en skam, at Danmarks måske hidtil mest ambitiøse madprojekt ikke bli’r skudt bedre af banen.

    Hvorfor blev du afvist til symposie-sessionsne? Var der plads mangel?

    Man skulle da sætte pris på, at en borgerjournalist havde lyst til at kigge forbi — og måske videreformidle sagerne i øjenhøjde. Særligt én af din kaliber.

    Alt godt,

    Kasper

  3. Allerførst må jeg gøre alle opmærksomme på en af de vigtigste faktorer vedr. produktion af fødevarer, nemlig vejret. For en gangs skyld har vi som fødevareproducenter faktisk en rimelig ret til at brokke os over vejret. Denne ret gjaldt så denne gang også arrangørerne af Madfoodcamp, der lørdag morgen fik blæst alle telte stort set op med rode. Derfor vis lidt medfølelse, for et skidegodt forarbejde, nogle rigtigt flotte rammer, og en meget rar og åben festivalstemning – alle steder. Styrken i , og fremtiden i et sådant arrangement, ligger i lysten til at være sammen med alle led i fødekæden. Som festivalaktør var det en fornøjelse at mødes med andre bønder biodynamiker, økologer, kartoffelnørder og andre sprøjtesvin som jeg selv. Libanesiske børn stod og lavede forrygende madpandekager, ved siden af ligeså forrygende Christine Bille og Francis Cardenau. Den meget store,dejlige brokkerøv Bo Jakobsen, som bestemt ikke er gift med Nyt Nordisk Køkken, gav den flot på halmballen om at komme igang med at vi alle lærer at lave ordentlig mad af ordentlige råvarer. På symposiet følte jeg mig utroligt varmt modtaget som simpel bonde, blandt toppen af fødevarekædens repræsentanter. Hele vejen rundt respekt, glæde ved samvær og vilje til trods forhindringer at arbejde hårdt også fysisk på en spændende retning. Kort sagt fra min mund et godt arbejde især fra folk fra Frugtformidlingen og Noma. Faktisk hørte jeg i mine mange samtaler ikke ordene Nyt Nordisk Køkken. Kæmpebakop fra min side fremover, det her kan bruges til noget. P.s. Hvem er Ulla Holm? Var hun med på Madfoodcamp?Lyder ret uinterressant.

  4. Kære Søren!

    Tusind tak for din oplevelsesskildring. Det lyder til, at fundamentet er på plads. Hvis fællesskabsfølelsen kan danne rødder, og der strammes lidt op på den kommunikative indsats, er der virkeligt potentiale i sagerne.

    Hvad lavede Bo Jakobsen på sin halmballe?

    Alt godt,

    Kasper

  5. Jeg tror ikke, arrangementet på Carlsberg havde noget med MAD Foodcamp at gøre? Så vidt jeg kunne forstå, var Nordic Feed Food (som det arrangement vist var en del af) arrangeret af et privat kommunikationsfirma? Eller er det mig, der tager fejl?

    Jeg havde også mine tvivl om folkeligheden på MAD Foodcamp, inden jeg tog derud, men jeg må sige, at arrangementet tog mig med storm. Der var simpelthen så meget glæde, gejst og god karma. De havde ramt festivalstemningen rigtig godt, hvilket jeg som stor festivalentusiast var meget begejstret for. Besøgte du festivalen Kasper? Jeg tror, du ville have syntes, det var fedt.

    Mht. symposiet, så kostede det 1500 kr. at deltage, og der var kun 250 billetter, som var forbeholdt bønder og kokke. Det ville man nemt have kunnet finde ud af, hvis man brugte 3 minutter på MAD Foodcamps hjemmeside. Så ville man også vide, at det var nogen af gastronomiens allerstørste stjerner, der deltog. Journalister kunne søge om akkreditering på forhånd, og jeg synes faktisk ikke det er for meget at forlange, at man som journalist lige sætter sig ned og sætter sig ind i, hvad det egentlig går ud på, før man brokker sig over at blive afvist. For en madjournalist som mig selv – som var så heldig at deltage i symposiet – var det en mega stor begivenhed, som jeg så rigtig meget frem til.

  6. Fantastisk arrangement, fantastisk oplevelse, fantastisk dårligt vejr 🙂

    Stor tak til arrangørerne, et helt unikt initiativ jeg glæder mig til at opleve igen og igen – jeg bliver en fast gæst!

  7. @Lasse —
    Jeg tror, du har ret. Jeg hæftede mig ved, at der stod: Venue: Carlsberg ud for klokken 09.00. Men jeg kan godt se, at det kan læses anderledes.

    @Eva —
    Du har helt ret. Nordic Feed er sat i søen af ministerielle organer, og et kommunikations/-eventbureau har forestået planlægning og eksevering.

    Hvad angår symposiet, så kan jeg godt følge dig. Dér, hvor jeg tror problemet ligger, er i værdihierarkiet. Der er gæster, der kan gå og kigge på grøntsager mod en indgangsentré på 150,- — og så er der dem, der virkeligt er interessante, som kan få lov at være med i symposiet: Kokke, gastrostjerner og landmænd.

    Der er ikke noget i vejen med forskellige forløb og forskellige muligheder. Men det kan hurtigt gi’ et kommunikativt elitært skær, særligt hvis man som Erland dukker op som meningmand (og blogger) og fatter interesse for formidlingsseancen.

    Og så er vi måske tilbage til grundspørgsmålet: Hvad vil Mad Food Camp? For hvem? Og med hvem? Det stritter lidt.

    @René — Dejligt at høre en positiv røst her i kommentarsektionen. Er du for resten den René Hjorth som huserede på Fido- og Usenet for år tilbage. Jeg husker fx en nytårsforret med foie gras og diverse vilde urter/krydrede salater?

    Alt godt,

    Kasper

  8. Jeg var faktisk ikke klar over at festivallen er skabt af et ministerie og udført af et eventbureau. Det giver for mig at se en god forklaring på hvorfor der var grus i maskineriet. Og lad det være sagt med det samme. Festivallen har i mig en stor fan og tilhænger. Og det var ikke vejrets skyld, for det var bare dansk vejr i Danmark. Ja, det var rigtigt møgvejr, men Roskilde festivaller og alle andre festivaller i DK har møgvejr fra tid til anden. Og ja, der var kvalitet i stort set alle udstillere og aktørers bidrag. Høj kvalitet. Det var netop derfor vi kom derud og det var forventningen og mange tak for det! Og ja, det er absurd at blive afvist til dele af arrangementet, når det er let at konstatere der er masser af tomme pladser, men der kan jo være god mening i det set fra et andet perspektiv – det blev blot ikke formidlet så det var til at forstå – derfor skuffelsen.

    Tilbage står at ministerier ikke er skabt til at lave denne type arbejde, men mere til at servicere ministre, og det bar konceptet præg af og at det eventbureau der stod for opgaven nok har fået taget munden lidt for fuld. Efter at have arbejdet som konsulent for en del ministerier over de sidste 15 år, har jeg tilmed en del personlig erfaring med selve konstruktionen. Så med kærlighed i stemmen og den absolut bedste vilje overfor ideen, så oplever jeg at en god, ærlig og grundig evaluering er berettiget og håber arrangementet har ikke blot bæredygtighed i sine grundtanker, men også bæredygtighed til at leve og gro mange år frem og skabe opmærksomhed om kvalitetsmad. Det er der hårdt brug for, hvilket jeg syntes enhver ved selvsyn kan konstatere i det lokale supermarked.

    Så selv om jeg ikke stiller mig i rygklappernes række, så stiller jeg mig meget gerne i supporternes rækker – og takker i øvrigt Kasper for at lægge spalteplads til en dialog som er meget væsentlig i dagens kommunikationsbillede – brugerinddragelsen og formidlingen i de sociale medier! Meninger og holdninger udvekslet som udtryk for engagement og indlevelse.

  9. Kære Erland!

    MAD Food Camp og Nordic Feed er to forskellige tiltag. Og det er sidstnævnte, der er ministerielt forankret, ikke MAD Food Camp. Men det er forvirrende. Særligt når der er sammenfald mellem programpunkter og talere (fx talte Claus Meyer også ifm. Nordic Feed på Carlsberg).

    Jeg er helt enig med dig i tolkningen af formidlingsproblematikken ang. seminaret, men er som du også positivt stemt over for idéen.

    Krydser fingre for, at det bli’r bedre / mere gennemsigtigt næste år.

    Alt godt,

    Kasper

  10. @Kasper yes, jeg er den samme; er dog til lidt mere avancerede processer og udstyr for tiden; men skriv blot 🙂

  11. @ Kasper – jeg ville også have syntes det havde klædt arrangementet, hvis flere af de “stjerner”, der deltog i symposiet også kunne have kastet lidt glans over resten af arrangementet. Mig bekendt var det kun David Chang og Søren Wiuff, der også var at finde på rundballen på markedspladsen.

    Fx undrede jeg mig over, hvorfor det lige var, at fx Paul Cunningham, Thorsten Schmidt og Rene Redzepi stod øverst på plakaten, når de ikke var at finde på programmet… Jeg kunne i hvert fald ikke finde dem, men det kan dog være, jeg bare ikke har kigget grundigt nok. Jeg mener, hvis jeg havde købt billet til Roskilde Festival, fordi Metallica stod øverst på plakaten, så ville jeg da også forvente at kunne høre Metallica.

  12. @Eva — Ja. Præcis! Det er det, der gi’r det lidt uheldige skær af en opdeling mellem dem og os, som jeg ser det. Symposium for de professionelle og grøntsagsmarked for pøblen.

  13. Hej Kasper. Jeg vil bare lige korrigere. Nordic Feed er et event- og kommunikationsbureau for nordisk mad nystiftet af Torsten Arendrup og Bent Bøkman. Begge med andre aktiviteter i henholdsvis selvstændig virksomhed og Forbrugerrådet. Nordic Feed er således ikke miniserielt forankret. Det er nærmere iværksætterforankret. Du kan læse baggrunden her http://nordicfeed.com/about

  14. @Marie Jeng

    Sådan læser jeg også about-sektionen på sitet, men jeg er ret sikker på, at noget andet blev sagt til selve konferencen. Men det er klart, at jeg kan have misforstået sagernes rette sammehæng. Det er set før.

    @Martin

    Mange tak for linket til din oplevelse af MAD Food Camp. Din opsummering er jo meget godt i tråd med, hvad vi har diskuteret hér:

    “Lidt groft sagt var festivalen ikke andet end et, efter danske forhold, stort marked”

    Alt godt,

    Kasper

  15. Et lidt sent indspark her i debatten.
    Jeg deltog også i Mad Food Camp og var ikke synderligt imponeret.
    Er sikker på at man som journalist, inviteret, eller deltager i Symposiet har haft en anden oplevelse. Med de navne der stod på plakaten, må det have været en spændende og måske endda lærerig oplevelse.
    Lidt ærgeligt at de navne som blev brugt på plakaten var forbeholdt symposiet, det mener jeg godt kunne have været gjort mere klart.
    Personligt så jeg en god håndfuld oplæg på pladsen. Jeg fandt meget få interessante og udbytterige. De fleste oplæg blev holdt af bønder og producenter, der for det meste fortalte om deres oplevelser og kvaler med at dyrke og producere produktet – meget lidt om selve produkterne og stort set ingenting om anvendelsesmuligheder. Der var dog en undtagelse i form af KU-lifes bod, hvor de bl.a. eksperimenterede med kartoffelmos og sorbet af tang. Der blev formidlet viden sammenkoblet med demonstrationer. Andre steder på pladsen, hvor lignenende foregik var ved bl.a. ved bageriet, hvor der bl.a. blev formidlet hvordan man ælter et brød..jeg har underviset i hjemkundskab i Folkeskolen og det var nogenlunde det samme der blev formidlet der.
    Jeg havde håbet på at komme hjem med masser af ny viden og inspiration til at tage med i køkkenet. Det fik jeg ikke. Jeg ved godt at nybagt brød smager bedst og er nemt at lave. Jeg ved godt at friske, økologiske eller endda bio-dynamiske grønsager er godt for naturen og en selv – intet nyt under solen.

    Selv er jeg madnørd og har dyrket madlavning i flere år og blev måske derfor ikke udfordret. Jeg havde taget mine forældre med. De er knap så nørdede og følte at de havde betalt indgang til en markedsplads.
    Desværre var det den generelle holdning blandt de deltagere jeg snakkede med og hvis Mad Food Camp genopstår næste år, tror jeg ikke på, at de trækker særligt mange gæster medmindre de formår at favne bredere i målgruppen. Desværre. Intentionerne er bestemt gode.

    Mvh
    Mads

  16. Kære Mads!

    Mange tak for din beskrivelse af årets MAD Foodcamp. Jeg synes, du indfanger problemet ganske præcist med kommentaren om, hvordan dine forældre oplevede dagen:

    “Jeg havde taget mine forældre med. De er knap så nørdede og følte at de havde betalt indgang til en markedsplads.”

    Vi krydser fingre for, at det bli’r bedre!

    Alt godt,

    Kasper

  17. Hej! Vi var to kokke, madører af rang, der drog af sted fra Aarhus. Vi havde bestilt hotelovernatninger efter først at have spurgt arrangørerne om de mente det dér med en pendant til Roskilde, altså at vi kunne overnatte på festivalpladsen.

    Selve arrangementet var sparsomt beskrevet, men vi tog af sted med åbne sind og en overbevisning om, at vi nok skulle finde både vej til gode foredrag og en masse inspiration.
    Ja, selve arrangementet var både hyggeligt og fint, omend temmelig mudret, men vi blev helt utroligt skuffede, da vi ikke fik adgang til de hellige haller. I første omgang fik vi ved indgangen ikke svar på, hvor man kunne købe billetter. I informationen fortalte de, at man skulle være særlig, indbudt altså.
    Vi følte os godt nok taget ved næsen. Vi havde ikke på noget tidspunkt regnet med, at vi kunne få foredrag for den lave billetpris, men vi havde regnet med, at der var adgang for almindeligt dødelige mod betaling.
    Stor skuffelse! Vi havde nok ikke ofret så meget tid og penge på overnatning, hvis vi havde vist det i forvejen, men fra program og opslag fik man på ingen måde besked om at det kun var medlemmer af en særlig klub, der måtte høre de vises ord.
    Inde på hjemmesiden er oplysningen “gemt” af vejen på den eneste engelsktekstede side. I modsætning til oplysninger om velgørenhedsmiddagen, her kan man både se, hvordan man køber billetter og hvornår man kunne købe dem, samt pris. Jeg tror ikke det handler om uerfaren eller klodset kommunikation, jeg er overbevist om, at det handler om meget erfaren og udspekuleret strategi for at trække flest muligt får til. Tillykke. I narrede os.

    Venlig hilsen
    Tine Christensen

  18. Kære Tine!

    Tak for din ærlige udlægning af en dybt skuffende oplevelse. Jeg skal ikke kunne sige, om der er tale om en erfaren og udspekuleret strategi kommunikationsmæssigt, men jeg håber det da virkelig ikke.

    Men med så mange utilfredse stemmer, er der i hvert fald ingen tvivl om, at det, der blev givet ikke var godt nok.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.