Meinklang: Blaufränkish, 2009 — og lidt om gammel grüner veltliner.

blaufrankish-meinklang-2009

Koldklimavine
Efter at have skejet lidt ud med Shelter Winerys Spätburgunder og   Jurtschitsch Sonnhofs ‘Zöbinger Heiligenstein’ i forgårs faldt valget på en billigere vin, men igen fra et koldklimaområde, nemlig Burgenland i Østrig.

Lidt om Østrigs nationaldrue, grüner veltlinr
Østrigs nationaldrue, som for 5-10 år siden blev en sommelierkæledægge i ind- og udland, grüner veltliner frembringer forrygende både friske og dybe vine. Vine fra Wachau vinificeret til at leve op til de stramme krav til Smaragd-stemplet smager forrygende godt, særligt med 10-15-20 år på bagen. Smagt unge byder de på høj viskositet og masser af toner af hvid vingummi. I for sig ikke synderligt charmerend, men får de tid til at finde sig selv — og integrere et eventuelt fad, så er det potente sager, der i min optik banker selv større bourgognevine. Nå, det var en digression. Beklager.  Mere om grüner veltliner med år på bagen her.

Biobørge fra Burgenland
Tilbag til biobørgen fra Meinklang (Burgenland): Meget høj frugtstyre (henad pivung Beaujolais), et vist tanninbid i gummerne. Solbær i den lette ende og med kraftigere tonr af kirsebær. Forholdsvis kort finale, men alt i alt rimeligt sammenlagt, når man ta’r prisn, 50,-, i betragtning. Smagt af både Holmegårds cabernetglas og Spiegelaus ‘Bourgogne’-glas. Årgangen var 2009, og jeg tror ikke, vinen vil blive bedre ved lagring.

Hvad kunne man spise til?
Ung og frisk selv med 4 år på bagen. Kunne forestille mig, at den ville gå godt i spænd med kantareller (Pfferlinge på de østrigsk kanter) i en eller anden form for ret minimalistisk servering.

Videre læsning om østrigsk vin
Wachau & Hirtzberger & generelt om grüner veltliner
Smagenote på FX Pichler, grüner veltliner, smaragd, 2005

Hvor var vinen købt?
Blaufränkish 2009 fra Meinklang var købt hos Emilievin på tilbud. Normalpris vist 60 eller 70, udsalgspris 50,-

Hvorfor købe Blaufränkish
For for en billig penge at smage en vin, der ikke fås på supermarkedets hylder. En vin, der byder på en for mange ukendt drue. Et godt sted at starte på de østrigske røde. Som spænder fra supersaftige sager (ofte Zweigelt), der kun har været på stålfade, til tunge sager med fad, der kan konkurrere med større vine fra Bourgogne til halvdelen eller tredjedelen af prisen.

Jeg står måske lidt alene af min kritik af det klassiske område, hvor jeg for første gang fik, hvis ikke en epifani, så et helt andet forhold til vin, nemlig nordlig rhône. Vin, der kunne løfte både mad og sindsstemning til nye højder. Fremtvinge en tilstand af 90-100% opmærksomhed på smagssansfronten. Ophævede måske ikke tid og sted, det ville næsten være for meget spiritualitet for det gode, men det tangerede.