Vesterbro Vinstue, del 2 — menu og vine

Som tidligere skrevet, var jeg så heldig at være inviteret til madbloggermiddag på Vesterbro Vinstue i går. Jeg har tidligere skrevet et par linjer om, hvad man kunne kalde stedets vinfilosofi. Nu følger så lidt betragtninger om maden, der blev serveret.

Røgede & friterede blæksprutteringe med citronmayo
Jordan de Asso, Brut Nature, Cariñena, Spanien

Finger food er altid dejligt at lægge for med. Jordan de Asso’en i glaset var måske en anelse for tør til at spille 100% godt sammen med blæksprutteringende, som havde fået en lille smule sukker inden friteringen. Men alt i alt en meget velsmagende servering til at varme smagsløgene op.

Rørt kalvetatar med dijoncrème & maltjord
2011 Piero Busso, Majano, Dolcetto d’Alba, Italien

Tatar er altid godt i min bog. God dybde i tilsmagningen, mens konsistensen måske var en anelse for grofthakket til min smag. Dolcettoen som sommelieren fremhævede som en lidt undervurderet drue sad lige i skabet med sin fine primære frugt og generel læskende profil.

Braiseret spidsbryst m. rå æbler, vaniljerødbeder & pastinakcrème
2011 Dom. du Jonicer, Le Classique, Lirac, Frankrig

Aftenens mest komplekse servering visuelt og smagsmæssigt. Det er efterår, og braiseret kød er altid velkomment, særligt når det som her var perfekt braiseret. Faren ved braisering som tilberedningsmetode er, at kødet bliver tørt og trevlet, men altså ikke hér. Utrolig dybde i pastinakcrémen. Vinen til, en Lirar fra Domaine du Joncier, var ikke lige min kop te. Biologisk & biodynamisk, meget varm i næsen, nærmest kogt med toner af kirsebærlikør. Men velvalgt til at matche sødmen i spidsbrystet. Og generelt betragtet har jeg jo nogle issues med vine fra den sydlige rhônedal. Syrah fra nord er bare mere mig.

Blåbærparfait med hvid chokolade, lakrids & persillerod
2011 Cantina di Negra, Recioto della Valpolicella, Italien
Et rigtigt godt match til (næsten) slut. Fin kompleksitet i dessertserveringen, som bød på blød parfait og en hvid chokoladecréme. Det kunne godt gå hen og blive blødt med blødt på, men på toppen fandtes tørrede flager af persillerod. Recioto i glasset. Fin sødme og en vis frugtsyre, der kunne matche smagen af blåbær.

Konklusionen lyder noget i stil med: Ærlig mad en solid grundsmag og elementer af legesyge. Menuen er eklektisk i sin sammensætning, der håndplukkes fra forskellige regionale køkkener, hvilket sikrer spændvidde. Hvad angår match mellem vin og mad fine takter hele vejen igennem.