Kategorier
christian aarø mortensen michelin michelinstjerne ronny emborg

Michelin 2010 — AOC med Christian Aarø Mortensen får endelig sin michelinstjerne

Inden for branchen har det været en ret slet skjult hemmelighed, at Christian Aarø Morten stræbte efter at modtage en michelinstjerne. 2010-nomineringen af københavnske restauranter er netop blevet offenligtgjort, og i år — endelig! — er der en stjerne til Christian Aarø Mortensens restaurant, der sidste år skiftede navn fra Prémisse til AOC. Hårdt arbejde betaler sig, kunne siges at være moralen i historien.

Christian Aarø Mortensen og Rasmus Grønbech
Først indgik Christian partnerskab med Rasmus Grønbech, som repræsenterede et eksperimenterende køkken. Det gav ingen stjerne — Aarø Mortens sublime vinviden og venlige, ukrukkede professionalitet til trods. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan Aarø Mortensen har hævet et restaurantbesøg til nye højder.

Dengangstod Rasmus Grønbech bag gryderne, mens Aarø Mortensen fungerede som restaurantchef og chefsommelier. Det kom der gode ting ud af.

Læs også: Uafhængig anmeldelse af restaurant noma 

Vinmenuen var endnu ikke færdigkomponeret for en ny måned, så jeg fik præsenteret en række vine, der tog udgangspunkt i kælderens udbud. Jeg takkede nej, og det blev taget med smil og forståelse. I stedet kørte vi med enkelte flasker — Cornas fra Clape og riesling fra én af favoritproducenter i Wachau, Hirtzberger.

Passionen for vin, delte vi — og der blev fundet en sjælden flaske Beerenauslse (også af Hirtzbergers) hånd, som vi blev tilbudt til samme pris som vores dessertvinsvalg fra det etablerede kort — det var en auslese fra Alois Kracher, Kongen af Burgenland. Prisen var den samme. En smuk gestus!

Senere kom svenske Ebbe Volmer til. Målet var at køkkenet skulle tones mere stramt-klassisk. Men forventningerne blev vist aldrig rigtigt indfriet.

Tillykke herfra til Aarø Mortensen & AOC — der nu har Ronny Emborg (ansat juni 2009) som køkkenchef!

Michelin 2010 — København

To michelinstjerner:
noma **

En michelinstjerne:
AOC *
Era Ora *
formel B *
Herman *
Kiin Kiin *
Kokkeriet *
Kong Hans’ Kælder *
MR *
Paustian *
Søllerød Kro *
The Paul *