Midtown Grill-pressefrokost

Fra stemningsbilleder til Midtown Grill
Den første februar bragte jeg lidt stemningsbilleder fra The Marriott på Kalvebod Brygge. Anledningen var, at der skulle bygges om. Elmar Derkitsch, Marriotts hoteldirektør bød velkommen til Breakdown Party, så nybyggeriet kunne komme i gang. Sidste uge var jeg inviteret til pressefrokost, for 13 millioner kroner senere, lidt tid og lidt tanker stod den ny konceptrestaurant Midtown Grill færdig.

logo for Midtown Grill ved The Marriott

Jeg var inviteret af Kristian Brask Thomsen, som vil være den faste læser bekendt som gæsteskribent i dette regi. Af habilitetshensyn har jeg derfor valgt ikke at bringe en anmeldelse af maden. Det er der vist heller ikke tradition for til den slags arrangementer, som sigter mod at præsentere journalister og andre interessenter (fx fra turistorganisationer) til nye lanceringer. Lidt stemningsbilleder vil jeg dog bringe. Og så var jeg så heldig at få køkkenchefen for Midtown Grill, Jonas Arildsen, til bords.

Krydderurter i potte -- fra den nyrestaurerede Midtown Grill på The Marriott
frisk rosmarin i montre

Béarnaisesnak med Midtown Grills køkkenchef, Jonas Arildsen
Det første bl.a. til spændende diskussion af forskellen på fransk og dansk smag inden for béarnaise. Jonas har tidligere arbejdet p La Petite Sirene i Niece, og dér blev den klassiske sauce på skalotteløg, hvidvinseddike, estragon, æggeblomme og klaret smør serveret i en fire gange så syrlig udgave, som den versionering, vi smagte på dagen.

Interessant — særligt fordi jeg for nylig har været igennem béarnaisens historie og afgreninger, fx sauce Foyout, hvor saucen tilføres dybde og tyngde med kalveglace.

Jeg valgte at spadsere ud til frokosten på Midtown Grill — og kom på vejen forbi Thomas Hermans restaurant Nimb ved Tivoli.

På vej til The Marriott og Midtown Grill kørte jeg forbi Thomas Hermans restaurant Nimb ved Tivoli
Udsigten fra Midtown Grill
Den slags hjælper jo altid lidt på appetitten. Jeg ankom lidt tidligere, så der var tid til at ta’ et par billeder af udsigten fra terrassen mod Islands Brygge-siden.

Vue over Islands Brygge-siden fra The Marriotts terrasse
Når det bliver lidt varmere i vejret, vil det blive muligt at nyde en cocktail udendørs.

Terrasse med sol på The Marriott, København
Velkomstcockail shakes og serveres. Appelsinskal blev brændt og gnedet på glassenes kant.

En glad bartender mixer cocktails på Midtown Grill inden maden

Efterfølgende blev vi budt til bords. Omgivelserne på Midtown Grill er lyse på grund af det naturlige lysindfald fra vandsiden.
Sådan så bordet ud til pressefrokosten på The Marriott
Closeup af borddækningen på Midtown Grill:

Så er vi ved at være klar til pressefrokosten på Midtown Grill, The Marriott, København
Og så blev der serveret surdejsbrød med tre slags spread.

Første servering -- tre slags brød med spreads
Moderne fortolkning af 80’er-fænomenet, den danske rejecocktail. Her med kæmperejer, blandende små salater og en krydderdressing til med chilifinale.

Rejecocktail, American Style
Striploin steak af Black Angus-kvæg fra Nebraska. 300 gram, tørmodnet kød.

Bøf på Midtown -- New York Strip skåret af Black Angus-kvæg fra Nebraska
Bøffen blev serveret med béarnaisesauce, pebersauce på fond og madagaskarpeber, king size pommes frites, spinat i fløde og stegte brune markchampignon. Dertil blev der budt på ni forskellige slags salte — bl.a. en røget sag, der havde modtaget omkring 160 timer i røgeovnen.

Midtowns ni slags salt til bøffen -- bl.a. en røgsalt, der har fået 160 timer ved svag varme i røgeovnen
Desserten bød på en heftig chokoladebrownie med chokoladecigar, hindbærcoulis og friske hindbær. Og så var der lige en kæmpe crême brullée også.

Og så finalen til Midtown Grill-pressemiddagen -- en kingsize / frisbeeagtig creme brullee
Alt var klassisk — creme på tahitivanilje, men størrelsen var spetakulær — både på serveringen og gasbrænderen. Lyden af karamellen, der brydes er jo Amélie fra Montmatres yndlingslyd… Det forstår jeg godt!

[ad#Google Adsense-blogpost1]

En tanke om “Midtown Grill-pressefrokost”

Der er lukket for kommentarer.