Morgon, Beaujolais cru, Jean Marc Burgaud

Ser man på, hvad danske vinnørder interesserer sig for, tegner der sig et mønter. For 3-4 år siden handlede det om specialcuvéerne fra Châteauneuf-du-pape (fx fra Pégau), heftige australske sager og californiske sager, riesling med markant restsødme; den slags.

Beaujolais cru, Morgon, fra Jean-Marc Burgaud, 2009
Beaujolais cru, Morgon, fra Jean-Marc Burgaud, 2009

Fra det muskuløse og overspillede mod det underspillede og æteriske
En bevægelse mod lettere, mere feminine, mere æteriske vine tegner sig. Én ting er en vin, der gør sig supergodt i konkurrence med 2, 3, 8 eller 20 andre vine i en (blind)smagning. Noget helt andet er en vin, der “drikker godt” en halv eller hel flaske igennem — og helst i samspil med mad.

Heftigt ekstraherede trofævine er på vej ud, lette, balancerede, syrerige vine på vej ind — sådan all-round blandt vinnørderne i hvert fald. Supermarkedsegmentet sværger nok fortsat til frugtige sager — med Amaronen som toppen af lækker- og saftighed.

Læs også: Opskrifter til påskefrokosten 2011.

Beaujolais, gamay & Morgon
Beaujolais er også på vej frem, og der er gode producenter, det har der altid været, som frembringer solide, syrerige, forholdsvist længelevende vine. Druesorten er Gamay, og cru-appellationerne spænder vidt i udtryk. Fleurie, Saint-Amour, Brouilly, Morgon. Saint-Amour og Brouilly har jeg haft mange gode bistrooplevelser med. Ikke så mange dikkedarer, en fin balance mellem frugt- og garvesyre i en ung alder, og en ukompliceret letdrikkelig stil, uden dog at blive kedelig.

Det danske marked for Beaujolais er gennemsyret af Georges Duboeufs blomsterserie, som indføres af Løgismose og føres af bl.a. Netto og Føtex. Masser af kulturgær. Masser af industriel produktion. Billige priser.

 

jean-marc-bougard-morgon-beaujolais
jean-marc-bougard-morgon-beaujolais

En mellemstation mod mere håndværksprægede vine kunne være Jean Marc Burgaud, som internationalt høster solid anerkendelse for sine vine, særligt Côte du Py-serien. Såadn et par flasker købte jeg henover weekenden. Desværre havde den første prop. I dag stod slaget så om basis-vinen, en generisk Morgon, som var fint drikkelig og med tydelig gamay-karaktér — men ikke nogen synderligt interessant sensorisk oplevelse all in all, synes jeg.

Next stop bli’r nok Marcel Lapierre, Cristophe Pacalet, Jean Foillard, som har fået anbefalinger med på vejen af solide skribenter på Snakvin.dk.

(og jo, det er et gættebrev…)

5 thoughts on “Morgon, Beaujolais cru, Jean Marc Burgaud”

  1. Du kan klart glæde dig til Marcel Lapierre og Jean Foilard! det er rigtig dejlig saft. Generelt går jeg altid efter Côte de Py, da denne skråning er klart det bedste terroir i området (efter min mening) Jeg vil også klart anbefale dig at prøve Fanny Sabre`s Gamay fra Bourgogne når du nu er igang med gamay

  2. Kære Rasmus!

    Tusind tak for indspark. Fanny Sabre er krevet på smagelisten — er der en dansk forhandler?

    & så krydser jeg fingre for at min anden flaske af Burgauds Morgon Côte de Py ikke er propsyg, som den første var.

    Alt godt,

    Kasper

  3. Er enig med Rasmus, men vil dog slå et slag for C. Pacalet igen – husk at 09 vinene skal have en god del luft før flæsket lader den feminine frugt komme frem – og enkelte cuveer har bedst af nogle år. Cote de Broilly 06 f.eks. smagte ganske enkelt forrygende for 1 mnd siden, efter 1 time på karaffel. I 09 er det i min mund Fluerie som rykker pt, chiroubles, cote de broully og chenas er noget voldsommere (alt relativt naturligvis, og årgangen fornemmes tydeligt).

    God “appetit”!

  4. Hej Adam! Tak for tip og pointers — Hvem er importør af Pacalet? Er det Ved Stranden?

    Alt godt,

    Kasper

  5. Fanny kan du få hos pettiliant, gamay er Mia yndlings drue, så generelt har de et godt udvalg…
    Derudover vil jeg også gerne slå et slag for pacalet, det var en klar fejl at jeg havde ham med i første omgang 🙂

Der er lukket for kommentarer.