Mostvægt, fornemmelse af sødme & østrigske vine

Er smaragdvinene fra Wachau generelt søde?


I dagens udgave af Vinavisen er der en billedreportage fra en af mine yndlingsregioner, nemlig, Wachau — følgende står at læse:

“Nogle steder i Wachau gror vinen på stejle terrasser. Andre steder på lave marker med jord, som floden har afsat. Nogle af markerne leverer druer til særligt fremragende hvidvine, der har et fint potentiale for lagring. Men de er også dejlige at drikke som unge. I Wachau inddeler man disse kvalitetsvine i tre kategorier:. Det nederste trin, Steinfeder, er opkaldt efter en fjeragtig græsart (Stipa pinnata), der vokser i vinbjergene. Disse tørre vine har under 11% alkohol.Et trin over Steinfeder kommer Federspiel – et navn, der henviser til fortidens falkejagter. Her ligger procenten på mellem 11 og 12½ og sukkerindholdet på mindst 17° KMW (KMW er forklaret i postkort nr. 6).Navnet på det øverste trin, Smaragd, stammer ikke direkte fra smykkestenen, men fra smaragd-firbenet, der findes i Wachaus vinmarker, og som bærer stenens grønne farve. Her er sukkerindholdet mindst 18,2° KMW; der er altså tale om sødere vine.”

Mostvægt og sødme
Hvad angår den sidste sætning, kan jeg kun & lettere krukket sige –I beg to differ. En højere mostvægt er ikke (i og for sig selv) udtryk for en sødere vin. Det er udtryk for et højere niveau af sukker, ja — men i druemosten, inden udgæringen. Oechsle-skalaen (el. afstikkeren Klosterneuburger Zuckergrade (°KMW), som anvendes i Østrig) er et udtryk for, hvilken alkoholstyrke en vin kan opnå ved maksimal udgæring snarere end et udtryk for sødmeniveauet i en potentielt udgæret vin.

Om sødmeniveauer i østrigske og tyske vine
Når det er sagt, så sødmeniveauerne noget af det mest forræderiske ved såvel de østrigske som de tyske vine. Den menige vinnyder/-smager- & -drikker — og mangen en specialist — er i tvivl om, hvorvidt ma har at gøre med en sød / sødlig vin, når man er på auslese el. smaragdniveau. Men det afhænger altså ikke af den initielle mostvægt — men hvor meget sukker der konverteres til alkohol i forbindelse med gæringen. Et godt pejlemærke kan derfor være vinen alkoholniveau. Hvis det er højt, er der højst sandsynligt tale om en tør(ere) vine.

Det er alment kendt, at østrigske vine, der er klassificeret som smaragd, har slået klassisk hvid bourgogne i blindsmagninger. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen ville kalde en klassisk hvid bourgogne for sød el. sødlig. Jf. min smagenote på Hirtzberger, hvor jeg skrev:

Grüner veltliner vs. chardonnay


Den svenske vinkender Jan Paulson, som er bosiddende i Wien arrangerede i 2002 en blindsmagning af de bedste grüner veltliner-vine side om side med nogle af de største bourgogne-vine (på chardonnay). Juryen bestod af 39 vinskribenter og vinkendere fra 13 forskellige lande. Vinene blev smagt blindt i sæt af 6 og fik karakterer på en 100-points-skala. Vinderen blev 1999 Grüner Veltliner Spiegel Alte Reben fra Fred Loimer i Kamptal. 18 vine fra årgangene 1999-2000 blev smagt.

Efterfølgende har der været rejst en vis kritik af eksperimentet. Bourgognevinene kræver generelt længre kælderlagring for at vise deres fulde potentiale, mens grüner veltliner-vinene allerede efter et par år på bagen stråler. Lignende argumenter fremfæres i forbindelse med sammenlignende smagninger af pinot oir/spätburgunder fra henholdsvis Tyskland og Bourgogne. Her fremtræder de tyske vine markant bedre unge.

På den anden side kan man også sige, at det, at en vin kan drikkes ung, er et kvalitetskriterium. Østrigerne selv drikker gerne selv meget store vine — både på grüner og riesling — meget unge, mens syreniveauer er virkelig høje.Anden omgang af eksperimentet bød på 12 vine fra årgangene 1995 til 1998. Her blev vinderen Grüner Veltliner Ried Lamm from Willi Bründlmayer in Kamptal. Hvis det kunne lokke, så er Gobbelsburg grüner veltliner-vin fra samme Ried (østrigsk betegnelse for mark) tilgængelig i årgang 2005 hos Bichel vine pt (august 2008), se smagenote af Parker nedenfor. Lamm scorer generelt godt i den slags forbindelser.

Om Schloss Gobelsburg


I en blindsmagning ved det tekniske institut i Epernay i Champagne scorede Gobelsburgers ‘Ried Lamm’ højest ud af de opstillede vine — og det var 600! I heatet med de mere modne vine (årgang 1990 til 1992) optrådte grüner veltiner vinene også som medaljevindere. Førstepladsen gik til en Wachau-vin — Grüner Veltliner Vinotheksfüllung fra Knoll. Hvilket måske illustrerer at Wachau-vinene kræver lidt alder for at udfolde sig helt i modsætning til Kamptal-vinene, som tidligere beskrevet. Andenpladsen blev en chardonnay-baseret vin fra Bründlmayer i Kamptal. Top fem for smagningen nedenfor. Vi skal helt ned på en 21. plads for at finde en hvid bourgogne — 1997 Montrachet, Domaine Baron Thénard, Burgundy, France.

Om Oechsle-skalaen —
Om vines sødmegrader