Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 20023
Pingus 20023

På det danske marked har Peter Sissecks Pingus og Flor de Pingus slået dørene ind for den spanske tempranillo-drue. Og jeg har endnu til gode at finde et menneske, der ikke har kunnet li’ Flor de Pingus. Med den øgede efterspørgsel følger selvfølgelig højere priser + en række af mindre vine fra Sisseck, Quinta Sardonia, QS2 og seneste skud på stammen Psy. Kernen i vinene er den spanske druesort tempranillo, som en lang række vinhuse også baserer deres vine på, fx Bodegas Muga, som blev etableret i 1932.

Læs også: Smagenote på Pingus 2003 — Mytisk most.

Priserne er i et helt andet leje end for Flor de Pingus og særligt Pingus, som vist er ved at være oppe i 8.000 kroner flasken.

Bodegas Muga, Muga, Crianza, 2009

Muga, Crianza, 2009 fra Bodega Muga
Muga, Crianza, 2009 fra Bodega Muga

Under en ferie i Spanien for et par uger siden fik jeg lejlighed til at smage to af Mugas vine. Entry-vinen, Muga, Crianza, i vist en af de bedste årgange længe, 2009. Herhjemme ligger prisen vist på omkring 150-175, men Crianza-udgaven kunne i Spanien købes for 14 euro, hvilket giver en virkelig bang for the buck. Hvordan smager sagerne så? Lidt som Bordeaux indledningsvist.

Der er elementer af blyantspids, kølig solbærfrugt i næsen og mørk lakrids. Søger man kraftig tyngde og sødmefuldhed, går man galt i byen med Muga, Crianza. Vinen har fået 24 måneder på gamle fade, hvilket efterlader et vist indtryk smagsmæssigt, men jeg kan forestille mig, at fadet vil integrere sig bedre, jo længere vinen får på flaske. Overordnet set har vinen et charmerende, frugtdrevent og læskende indtryk uden at tabe kompleksitet og et vist skud af mineralitet. Alt i alt en særdeles flot vin til prisen.

4 thoughts on “Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009”

  1. Du har fundet personen! Jeg fik for ikke så lang tid siden, i en smagning af cru classé 2003, en Flor de Pingus i munden, det var ikke behageligt, den virkede underligt kogt med en base af oksebouillon og en udtørrende syre, i forhold til de sprudlende, og for de flestes vedkommende, lækkert modne franskmænd. Og det er ikke fordi tempranillo ikke kan spille op til Bordeaux, da en Alion ’03 var en af de flotteste performere på aftenen.

  2. Hej Anders!

    Tak for indsparket. Det er noget tid siden, jeg har smagt Flor de Pingus i 2003-årgangen. Men jeg husker den ikke som ubehagelig på nogen måde. Ikke den mest balancerede vin, men de europæiske vinmarker blev jo også godt svedet i 2003.

    Når det er sagt, så hedder det sig jo, at gode vinmagere også laver gode vine i dårlige årgange.

    Så min umiddelbare tanke, når jeg læser om din oplevelse, er, at flasken måske har været fejlbehæftet i en eller anden grad?

    Efter min erfaring præsenterer proppede vine sig ofte med en mangel på frugtstyre, en bidende gavesyre og en alt for kort eftersmag. Måske det er det, der har været tale om i dit tilfælde?

    Alt godt,

    Kasper

  3. Jeg faldt faktisk over din note om Flor 03, efter min kommmentar, og dine noter passer meget godt på udviklingen af vinen over tid.

    Ang. prop eller andre fejl, som jeg først var tilbøjelig til at tro den havde, blev slået til jorden af flere Pingus drikkere, som var med på aftenen, der har fulgt huset og vinene fra start, det var et typisk eksempel for årgangen, ifølge dem. Det skal siges at det var min første Flor, så jeg havde ikke en reference at smage den op imod.

    Og ang. gode vine i dårlige årgange, så performede de fleste flot, omend de fleste var flot modne og havde ikke mange år tilbage i sig.

    Moden Bourdeauxs elegance, charme og finesse kan jo næsten give tårer i øjnene!

    For at komme tilbage til indlæggets emne, så var jeg igår på jagt efter Mugas crianza, heroppe i det kolde Aalborg, men måtte nøjes med reserva’en ’09, som var den mindst lagrede butikken havde på hylden, den står til 139.- og hvis den kan leve op til crianzaens smag, så glæder jeg mig lidt til at smage den 🙂

  4. Hej igen, Anders!

    Jeg synes ofte, der kan være en snert af gruppepres, hvad angår prop eller ikke prop. Og nogle mennesker er bare bedre til at fange fejl, end andre er (særligt hvis man har gang i mange vine på samme tid). Men det er da helt muligt, at dine drikkekompagnoner har ret. Det var bare min første indskydelse.

    Prisen på Mugas reserva lyder _meget_ fornuftig. Jeg er spændt på at høre, hvad du synes om den. Hvis den er god, så må jeg også et smut nordpå og købe et par flasker.

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.