Fra Pingus til Bodegas Muga, Crianza 2009

Pingus 20023, vinmager Peter Sisseck
Pingus 20023, vinmager Peter Sisseck

På det danske marked har Peter Sissecks Pingus og Flor de Pingus slået dørene ind for den spanske tempranillo-drue. Og jeg har endnu til gode at finde et menneske, der ikke har kunnet li’ Flor de Pingus.

Med den øgede efterspørgsel følger selvfølgelig højere priser + en række af mindre vine fra Sisseck, Quinta Sardonia, QS2 og seneste skud på stammen Psy. Kernen i vinene er den spanske druesort tempranillo, som en lang række vinhuse også baserer deres vine på, fx Bodegas Muga, som blev etableret i 1932.

Læs også: Smagenote på Pingus 2003 — Mytisk most.

Priserne er i et helt andet leje end for Flor de Pingus og særligt Pingus, som vist er ved at være oppe i 8.000 kroner flasken.

Bodegas Muga, Muga, Crianza, 2009

Under en ferie i Spanien for et par uger siden fik jeg lejlighed til at smage to af Mugas vine. Entry-vinen, Muga, Crianza, i vist en af de bedste årgange længe, 2009.

Herhjemme ligger prisen vist på omkring 150-175, men Crianza-udgaven kunne i Spanien købes for 14 euro, hvilket giver en virkelig bang for the buck. Hvordan smager sagerne så? Lidt som Bordeaux indledningsvist.

Der er elementer af blyantspids, kølig solbærfrugt i næsen og mørk lakrids. Søger man kraftig tyngde og sødmefuldhed, går man galt i byen med Muga, Crianza.

Vinen har fået 24 måneder på gamle fade, hvilket efterlader et vist indtryk smagsmæssigt, men jeg kan forestille mig, at fadet vil integrere sig bedre, jo længere vinen får på flaske.

Overordnet set har vinen et charmerende, frugtdrevent og læskende indtryk uden at tabe kompleksitet og et vist skud af mineralitet. Alt i alt en særdeles flot vin til prisen.

Opskrifter, der passer godt til tempranillovine med lidt alder på bagen

Tempranillo-vine med lidt år på bagen vil passe godt til fx intervalstegt lammekølle eller en langtidsstegt okseklump, hvor der begge steder er en masse god umamidybde og -sødme i den nedbrudte collagen, hvilket kan give et pikant, nærmest vaniljeagtigt, samspil mellem fadtonerne i venen og de sødmefulde toner fra collagenen.