New York strip med trøffelmos og Baked Alaska

The  ‘Alaska’ is a baked ice….The nucleus or core of the entremet is an ice cream.  This is surrounded by an envelope of carefully whipped cream, which, just before the dainty dish is served, is popped into the oven, or is brought under the  scorching influence of a red hot salamander.” (George Sala, der besøgte Delmonico’s i 1880’erne om Baked Alaska).

Så er vi nået til fjerde afsnit i føljetonen om Delmonico-middagen afholdt af flyselskabet Continental Airlines på Marriotts Midtown Grill.

New York strip med trøffelmos, grønne og hvide asparges, onion rings og kryddersmør


Skueretterne var i gang med at blive fremstillet af James Canora, da jeg dukkede op lidt for tidligt til arrangementet. Hovedretserveringen, der bestod af en solid new york strip serveret med trøffelmos monteret med to grønne og en hvid asparges, onion rings og kryddersmør.

Og så den serverede version:


Igen en klassisk no-nosense servering, hvor kødet fik plads til at spille førsteviolin. Kødet var af fin kvalitet, mørt og saftigt, Søren Frank ville have sagt juicy. Stegeskorpen var god og tilførte en fin maillardsmag til det samlede smagsudtryk. Jeg foretrækker selv rød, men har forståelse for, at køkkenet havde valgt at køre medium til alle.

Trøffelmosen var god, men lige lovligt til den vandige side, måske på grund af den valgte kartoffelsort. På den anden side var det også ganske fornufigt med en lettere servering oven på den flødefede bisque. Teksturmæssigt bød aspargesne — men særligt de sprøde løgringe, som brødrene Price også bød på i gårsdags udgave af Spise med Price, gav tekstur.

Den søde afslutning: Baked Alaska
Baked Alaska (som i Frankrig kaldes glace au four el. omelette surprise), en af Delmonico’s signaturretter, blev frokostens afslutning. Hjemmelavet vaniljeis med tydelig smag af madagascar- eller tahitivanilje placeret på en lagkagaagtig chokoladetilsmag bund — og derefter indbagt i margens. Isbomben blev serveret med en toffee og diverse bær — brombær, hindbær og ribs og så en konditorfiks oprulning af en lille tolagschokolade.


Og så en Baked Alaska, som den tog sig ud ved bordet:


[ad#Google Adsense-blogpost1]