To nye japanske knivserier fra Zwilling

Jeg har de sidste ti-femten år brugt en Zwilling-kniv — fra den firstjernede koldstålsserie. Bladet er vist 20 eller 22 centimeter i længden. Jeg har også en med 5 cm længere blad, og desto bredere og tungere klinge, men den er jeg aldrig rigtigt blevet venner med.

Jeg ved, at rigtigt mange foretrækker japanske knive i damascenerstål, og som én, der er opvokset i 80’erne, der var præget af tung interesse for Japans stålsatte samuraier og mere uædle ninjaer, har tanken da strejfet med et par gange, at det måske var på tide at kaste mig ud i nye kniveksperimenter.


Gentagne gange har jeg også stået med Tojiro-knive i hånden, men de lå ikke rigtigt.

I går fik jeg en pressemeddelelse omhandlende Zwillings nye knivserie, som er et forsøg på at samtænke den tyske tæft for industriel, præcis produktion og japansk æstetik og smedehistorie. Zwilling har købt en farbrik i Seki, som vist er et af Japans knivmekkaer, hvilket har ledt til to nye produkter.

ZWILLING MIYABI — 7000 MCD

zwilling myabi 7000 mcd
Knivens har en kerne af microcarbid stål, som er belagt med 132 lag nikkelstål og endelig omsluttet af rustfrit stål for at sikre mod tæring. Den æstetiske dom vil jeg lade være op til den enkelte. Kniven fås i forskellige modeller med forskellig bladlængde, og priserne går fra 1.999 til 3.4999, altså i samme segment som fx Tojiros knivserie.

MIYABI 600

zwilling miyabi 600 gyutoh
Zwillings anden nylancering er en hybridkniv, hvis design er mere typisk europæisk med nittet skaft og “kokkeknivsformet” klinge. Priserne er også mere forbrugervenlige, 600-1200 afhængig af model. Pressemeddelelsen melder ikke noget om stålsammensætning, smede- og slibeteknik.