Nytårsmenuen fortsat

I forbindelse med årets nytårsmenu i det sønderjyske modtog jeg i dag følgende kommentar fra Ole, der driver Emilievin.

“Zinnkoepfle-rieslingen er normalt mere mineralsk end “sødmefuld”. Måske kunne man have valgt Zinnkoepfle-pinot gris i stedet for til din hovedret med kål, pølse og hamburgerryg. Den har lidt mere sødme, en fortrinlig syre for en PG, og så går PG normalt godt, hvis der er røgede ting i retten. ”

Der kommer nok til at gå en rum tid, før der står kålpølse, hambrugerryg og grønlangkål på menuen for mit vedkommende, men idéen om pinot gris som match lyder helt rigtigt — også fremfor gewürztraminer, som har været foreslået i tråden. Det tror jeg bli’r for tungt og parfurmeret-krydret.

Og slutteligt skal der lige lyd en anbefaling af Emilievins generelle vinportfolio, som jeg mener repræsenterer udpræget bang for the buck — kombineret med vine med kant og personlighed. Noget, der kan være svært at finde ellers på det danske marked.