Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild –
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Iskold snaps til påskefrokosten -- og så et digt af Johannes V Jensen om frokosten og snapsens glæder

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen,
som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.
Se den spiller, den ler klart,
jeg holder den op som en stor levende Diamant,
Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!
Her sidder jeg og bereder mig på det bedste Øjeblik.
Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes på Gaden.
Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.

Closeup billed af iskold snaps -- illustration til Johannes V. Jensens digt Ved Frokosten

Uddrag af Johannes V. Jensens ‘Ved Frokosten’, Digte, 1906.

God Påske!

Læs også: Påskefrokost-opskrifter anno 2011.

7 tanker om “Fire stykker blomstrende smørrebrød — Johannes V. Jensen: Ved Frokosten”

  1. Kære Anne & Karen!

    Mange tak! Og lige over, som de siger her i Sønderjylland, hvor jeg residerer pt.! 🙂

    Alt godt,

    Kasper

  2. Der er da vist en som rigtigt er kommet i påske humør 🙂 Jeg er mere lun-ret typen end pållægs typen (om end en godt krydret rullepølsemad sagtens glider ned). frikadeller, fiskefilet, flæskesteg, mørbradegryde, æbleflæsk og alt det andet mums mums mums.

    goddawmand

    Kim Schulz

  3. Kære Kim!

    En skøn forening af de kolde pålægsserveringer, fx en god lammerullepølse på andefedt med løg og sky er svær at stikke, synes jeg, og gode lune retter er jeg også mest til.

    Æbleflæsk var nok min favorit som barn. I min mormors udgave, uden løg, og med meget begrænset fedtstof fra de sprødstegte skiver flæsk, ikke bacon.

    Alt godt,

    Kasper

  4. æbleflæsk er egenligt en sjov størrelse. I vores familie har det altid været lavet på madæbler som blev stegt møre på den pande hvor magert flæsk forinden var blevet stegt. Fedtstoffet var hældt fra så kun den smule der var “brændt fast” var tilbage. Det hele krydret med salt peber (måske lidt sukker) og evt. en kvist timian. Flæsket blev stegt helt sprødt.
    I min svigerfamilie er det derimod en noget mere fedtet sag hvor fed flæsk bliver stegt og de æblerne derefter bliver nærmest kogt i den meget fedt som var stegt fra. Det hele ender som en gang æbler der er dækket af måske 1cm fedt på toppen og så flyder flækestykkerne ellers rundt i det.
    Den fede udgave kommer jeg nok aldrig til at blive vild med. Til gengæld har jeg mange gange med stor forhøjelse lavede dekompositioner af den mere magre udgave 🙂

    over and out
    Kim Schulz

  5. Kære Kim!

    Ja — helt enig. Jeg har set tonsvis af variationer over æbleflæsk, og jeg er, som du, til de mere magre udgaver. Særligt kombinationen af høj fedme og bacon og så syrefattige æbler, synes jeg er problematisk.

    Min foreløbigt mest avancerede variation over temaet æbleflæsk ses her:
    http://bergholt.net/gastronomi/aebleflaesk

    Alt godt,

    Kasper

Der er lukket for kommentarer.