Weingut Knoll: Riesling ‘Ried Pfaffenberg’, 2007, Kremstal — konservatisme par excellence

Weingut Knoll, Wachau. Førstesønnen har heddet Emmerich generation efter generation.   Østrigs nok mest konservative vinproducent. Domænet laver vist kun én vin uden for Wachau, nemlig riesling fra 'Pfaffenberg'-marken (i Kremstal).  Dér for jeg engang vild. Men trøstede mig ved at læse en lille lap papir, hvorpå der stod: 'Knoll: Pfaffenberg'. Og så begyndte det at forårsregne. Med den dersens svage tone af mineralitet. Det går igen i vinen.  Riesling i verdensklasse, hvis du spørger mig. Ville nok være klassificeret som "smaragd", hvis den var produceret i Wachau.

Weingut Knoll, Wachau. Førstesønnen har heddet Emmerich generation efter generation.

Østrigs nok mest konservative vinproducent. Domænet laver vist kun én vin uden for Wachau, nemlig riesling fra ‘Pfaffenberg’-marken (i Kremstal).

Dér for jeg engang vild. Men trøstede mig ved at læse en lille lap papir, hvorpå der stod: ‘Knoll: Pfaffenberg’. Og så begyndte det at forårsregne. Med den dersens svage tone af mineralitet. Det går igen i vinen.

Riesling i verdensklasse, hvis du spørger mig. Ville nok være klassificeret som “smaragd”, hvis den var produceret i Wachau.

Bichel Vine var tidligere forhandler af Weingut Knolls vine, men det ser ud til, at agenturet er blevet overdraget til Løgismose. På hylderne i dag så jeg flere forskellige vine fra Knoll, herunder den mytiske ‘Vinotheksfüllung’, som jeg endnu har til gode at smage. Priserne har ved importørskiftet fået en tak opad. Så vidt jeg husker, stod ‘Ried Pfaffenberg’ i 169,- hos Bichel, hvor den i dag koster 199,- hos Løgismose.

Fra markerne på Pfaffenberg produceres også en udgave på særligt udvalgte og delvist senthøstede druer: ‘Ried Pfaffenberg, Selection’. Den smagte jeg tilbage i  april 2011. Dommen lød på måske verdens bedste riesling:

Forår og østrigsk riesling har siden jeg var i Wachau for en del år siden hængt uløseligt sammen. Denne sarte fornemmelse, natur og råvarer byder på. Duften af flint og mineralitet i luften, lige før forårsregnen falder. Weingut Knoll med base i Unterloiben og konservatisme par excellence, den ældste søn hedder til eksempel altid Emmerich, kan noget helt særligt

En underspillethed, som er forførende. Som gør, at jeg gentagne gange ved åbning af en flaske er blevet i tvivl. Tog jeg fejl alle de sidste gange. Men der er altid flere lag at komme efter, og ofte viser vinene sig bedre på anden dage, i hvert fald når de ikke har mere end 5-10 år på bagen.  (Kilde: Måske verdens bedste riesling?)

Dagens vin knap så koncentreret i sit udtryk, hvilket også har sin charme. Middelhøj viskositet, balancerende mellem Federspiel og Smaragd-klasse. Blomstret indslag af hvid hybenblomst kombineret med et element af flint, a la når man knalder to flintesten sammen. Og så ren, ren, ren riesling derfra. Markant syrebid, der går lige i gummerne og bliver hængende dér. Men også et nærmest grüner veltliner-agtigt element af hvid peber og florale, krydrede toner (stjerneanis).

Alt i alt en smuk, smuk vin, også når man ta’r prisen i betragtning. De må for min skyld meget gerne blive ved med at navngive sønnerne Emmerich.

Læs også: Mostvægt, fornemmelse af sødme of østrigske vine.