Pingus 2003 —

Ingen kender morgendagen, før solen står op, hedder det sig. Men en lille del af morgendagen kender jeg. Jeg skal nemlig mødes med Kristian Brask Thomsen og en fælles ven og nyde en flaske Pingus 2003. Det glæder jeg mig i sagens natur en del til.

Læs også: Smagenote på Pingus 2003 — mytisk most.

Fra Flor de Pingus til Pingus 2003
Jeg har smagt stort set samtlige årgang af Flor de Pingus, og det er én af af meget få vine, jeg aldrig har hørt nogen ytre sig dårligt om. Ikke forstået sådan at Flor de Pingus er en crowdpleaser af natur, snarere, at den bare “drikker godt”, som man siger. En balance mellem syre og sødme, primære lag og sekundære smagslag. Nå. I morgen er det storebroderen Pingus, der skal smages.

2003-pingus-ribera-del-duero
2003-pingus-ribera-del-duero

Hidtil har jeg kun stiftet bekendtskab med 1996-årgangen, og med en Parker-rating på 96-100 points og en lovende smagenote, glæder jeg mig en smule til at smage Pingus 2003

7 thoughts on “Pingus 2003 —”

  1. Kære Klingenberg!

    Gode spørgsmål!

    At åbne i god tid gør stort set ingen forskel, medmindre man hælder på karafel. Overfladen, der iltes er så minimal ellers.

    Jeg kørte den ud til Flemming i sidste uge, så den kunne få lidt tid til at falde til ro oven på transporetn. Den ligger pt. i vinkøleskab, vist omkring 12 grader.

    Min umiddelbare indskydelse til serveringstemperatur er 16-18 grader. Måske lidt under, så vinen kan følges over tid.

    Alt godt,

    Kasper

  2. Spændende – og godt at se, at europæerne ikke har noget at sige amerikanerne på, når kommer til dyrkelse af kultvine. Man har kun det sjov, man selv laver. 🙂
    God fornøjelse – ser frem til dine tasting notes.

Der er lukket for kommentarer.