Prager, Riesling, Ried Achleiten, Smaragd —

Weingut Prager drives af ægteparret Toni (Franz Pragers svigersøn) og Ilse Bodenstein. På de her kanter, i Wachau — som strækker sig fra Krems til Melk langs med Donauflodens stejle skrænter — flyder det mineralske (-stein) helt ind i efternavnene.

Weingut Prager har vinmarker omkring dels Weissenkirchen, en pittoresk by, der klart er et besøg værd, toget kører lige forbi, hvis man er på de kanter. Bl.a. på Ried Steinriegl, hvor Østrigs måske største hvidvine kommer fra; de kendteste og højest rankede internattionalt vinificeres dog af Hirtzberger; dels Dürnstein: Kaiserberg, Hollerin og Liebenberg.

Weissenkirchen i Wachau -- Creative commons: Cha già José
Weissenkirchen i Wachau -- Creative commons: Cha già José

Østrigs svar på de italienske vines Gambero Rosso hedder Falstaff, og Weingut Prager er blandt guidens firstjernede producenter — på linje med fx Knoll, hvis underspillede vine står mit hjerte nær. Den tidligere nævnte Hirtzberger hiver fem stjerner hjem; F.X. Pichler, som vi også havde lejlighed til at smage ligeså, som de eneste to wachauproducenter.

Prager og Vinea Wachau Nobilis Districtus
Franz Prager var i 80’erne en af drivkræfterne, sammen med Jamek, til etableringen af Vinea Wachau Nobilis Districtus, et regelsæt, der sigtede mod at hæve niveauet og skabe flere tørre wachauvine. Den triadiske opdeling, baseret på KMW-skalaen, som minder om den tyske Oechsle-skala, i Steinfeder, Federspiel og Smaragd er vokset ud af dette arbejde.

Mineralitet, syre og elegance
Jeg har tidligere forsvaret begrebet mineralitet, som jeg finder meningsfuldt og tværgående dækkende for nogle af de vine, jeg sætter højest. Den sitrende fornemmelse i duft, smag og fornemmelse, man finder en forårsdag, de to-tre minutter inden regnen kommer. Den finder jeg i god Chablis — sammen med toner af nyslået flint; den finder jeg i grüner veltliner fra Wachau, og den finder jeg i koldklima syrah, oftest på originale serine-kloner, i den nordlige rhônedal.

Nå!


Jeg tog ikke smagenoter til lørdagens smagning af østrigsk vin, så jeg har kun hukommelsen at henholde mig til. Pragers riesling fra Achleiten-marken var smagningens første — og det var en voldsom start. Personligt ville jeg nok have byttet lidt om på smageprogrammets første tre vine. Startet med blandingsvinen fra Wien, så F.X. Pichlers Grüner Veltliner Smaragd “Von dem Terassen” — og først derefter Pragers riesling.

Prager betragtes som én af Østrigs største terroirister, altså en producent, der sigter mod at lade vinmarker, mikroklimatiske forhold, årgang — ophavet — skinne igennem. Og har man smagt sig igennem forskellige vine fra Wachau fra marker, der fysisk ikke ligger særligt langt fra hinanden, vil man vide, at der kan være en verden til forskel.

Prager-vinen var voldsom, nærmest opulent fed — for en riesling fra de her kanter af verden — smagsintens, forstået som kraftig i primærtonen af frugt, dyb i sin gullige toner, som Rasmus Holmgård påpegede. Ung riesling er generelt betragtet meget lys.

Høj smagskoncentration og en meget høj viskositet for området og en meget opulent frugtighed for så ung en vin. Jeg fandt vinen en anelse ude af balance i det samlede smagsindtryk — særligt i den sekundære smag, som var præget af hård kernethed, lidt grape — og en snert af alkoholbid og noget urtet, som gik igen i eftersmagen. Om 5-10 år vil jeg skyde på, at de aromaer er bedre integreret i vinen.

Da finanskrisen kradsede på sit voldsomste, købte jeg lidt riesling fra 1995-1998, som jeg har smagt mig igennem inden for en årrække. Wachauvinene har generelt et formiddabelt lagringspotentiale, når vi er på smaragdniveau. Og grüner veltliner lagrer tit bedre end rieslingerne, hvilket måske kan virke kontraintuitivt, fordi rieslingvinen ofte opfattes langt mere syrerige og stramme i deres ungdom, hvor grüner veltliner-vinene ligesom kan flyde lidt ud og savne fokus. Det kommer dog tit med alderen.

Smagenoter på ældre riesling  og grüner veltliner (dog fra Kamptal og Kremstal, ved siden af Wachau):

Weingut Hirsch, 1998, Riesling

Grüner Veltliner, Ried Lamm, 1998 — Schloss Gobelsburg

Smagenote på Pragers Ried Achleiten i årgang 2006, hor vinen var én af de halvtreds bedste restaurantvine, kåret af Wine & Spirits, nr. 4, 2008:

2006 Wachau Smarad Achleiten Riesling
This is an intense wine, deriving its
power from mineral expression and
concentration of flavor rather
than overt weight. It takes
seeral hours after being opened for the
midpalate’s depth and the elegant,
expansive fragrance on the finish to emerge.
The mineral components are so dominant that
the ripe notes of Asian pear
and tangerine seem almost incendental.