E. Craber — Riesling ‘Terroirs’, 2008, Les Vieux Caveaux

Vin d'Alsace Riesling Terroirs Caveaux 2008
Klassisk petrolium-element i næsen. Veludviklet, men stadig særdeles i live med gummerensende frugtsyre ved første tør. Kraftige sager. Solid eftersmag med toner af viol, lidt tobak og en fin fin primærfrugt. Middel viskositet. Eftersmag på 15+ sekunder. Alt i alt psykomeget vin for 50,-

Det er Alsace. Det er négociant-vin. Det er en masse forskellige sæt druemost, der er smækket sammen. Hvilket kan være noget værre biks.

Madforslag: Hvis man vil køre et kontrastmatch, så er det vinen, der skærer lige igennem røget laks serveret med fx rygeostcreme og halv brændte hasselnødder måske med et par hvidvins-gastrique på toppen.

Jeg vil vurdere, at vinen er på sit højdepunkt lige nu, hvad angår samspillet mellem primær frugt og sekundære elementer (petrolium og tobak).

Har støvsuget den lokale Føtex, men andre Føtex-butikker har måske flere tilbage. Og prisen hér var som sagt 50,- flasken. Det får man ikke meget Alsace-vin for ellers.