Saint-Joseph, 2005 — Alain Graillot

Alain Graillot er primært kendt for sine Crozes-Hermitage-vine, særligt cuvéen La Guiraude. Crozes-Hermitage-appellationen og Graillots bevægelse væk fra det solide, vellønnede job inden for fødevareindustrien til den noget mere usikre fremtid som vinproducent har jeg tidligere dækket, så lad os springe direkte til vinen i denne ombæring: Rhône, nordlig rhône, vi er i syrah-land. Appellationen er Saint-Joseph.

LÆS OGSÅ: Alain Graillot & Crozes-Hermitage-appellationen.

Saint-Joseph, 2005 — fra Alain Graillot


Det begynder rigtig godt. I løbet af de sidste par år synes jeg, jeg har set en tendens til lidt for farvemættede Saint-Joseph-vine. Jeg forbinder appellationen med en feminin elegance, som ikke harmonerer med en sortdunkel vin.

Én af grundene til tung farvemætning kan være hård ekstraktion, altså at man trækker så meget som muligt ud af druerne — måske for meget. Et sammenligningsgrundlag kunne være at holde Yves Cuillerons L’Amarybelle-cuvée op mod en mere klassisk og stringent vin som Gonon.

En anden fortolkning kunne gå på, at der også på disse breddegrader, arnestedet for de store syrahbaserede vine, bliver varmere og varmere.

Nå — men det begyndte altså godt på farvefronten.

Klassiske toner af rød frugt (initialt touch af ribs og jordbær, så solbær og slutteligt lidt mere brombæragtige toner) med strejf af peber, bacon og skifer i næsen. Let og fyndigt.

Fin smagsudvikling i munden. Smagen ligesom ruller ad flere omgange. Her er ikke superknald på primærfrugten. Og det er positivt ment. Den ligger og venter.

Efter et par timer flere sekundære aromaer, fx af tobak — måske lidt for meget af det gode i forhold til vinen rygrad af tannin og frugtsyre — i hvert fald til min smag.

[ad#Google Adsense-blogpost1]