Domaine Durand: Saint-Joseph, “Les Côteaux”, 2007

prop-domaine-durand-saint-joseph-2007

Kort introduktion til Domaine Durand
Eric og Jöel Duran etablerede i 1996 Domaine Durand. Domænet har til huse i Châteaubourg i Ardèche på grænsen mellen Cornas- og Saint-Joseph-appellationerne. Vinmarkerne står i den sydlige del af appellationen, hvor de bedste vine generelt betragtet produceres. Det er også appellationens oprindelige centrum (vinene blev tidligere produceret under betegnelsen Vins de mauves).

Om Saint-Joseph-appellationen
Siden den formelle blåstempling som selvstændig appellation (AOC) i 1956 og frem til 1969 udgjorde arealet omkring 100 hektarer, men er siden vokset til voldsomme 900 hektarer, hvilket gør Saint-Joseph til den anden største appellation i den nordlige rhônedal kun overgået af Crozes-Hermitage.

Saint-Joseph-vinene svinger voldsomt i karaktér fra lyse, meget lette og ikke synderligt terroirfyldte sager til en nærmest guddommeligt rene vine, der udtrykker syrahdruens fantastisk prægnant med mineralitet, perfekt afstemt dyb mørkerød frugt kombineret med toner af velhængt vildtkød og krudtrøg.

Den danske importørs beskrivelse
Vinhuset Cépages, der importerer Durand i Danmark, beskriver filosofien som værende baseret på sen høst, malolaktisk gæring i fad, store fade til “lette” cuvéer, mens de tungere cuvéer får en vis iltning. Vinene filtreres sjældent. Yderligere beskrivelse fra Cépages her.

Overordnet beskrives vinene fra Domaine Durand som værende referencevine for både Cornas- & Saint-Joseph-appellationerne.

Smagenote på Domaine Durands Saint-Joseph i årgang 2007
Serveret direkte fra flasken. Nogle foretrækker at dekantere, men jeg kan godt li’ at starte ud med at dufte og smage vinen frisk fra flasken (i første omgang i hvert fald). Indledningsvist ikke yderligt udtryksfuld. Sorte bær, der holdes i skakt af et lakrisalt element koblet med en vis mineralitet (duften på en forårsdag 1 minut, før regnen falder, en anelse fornemmelse af fadlagringen, men ikke meget.

I munden vanvittigt elegant, feminin og blød på grænsen til det burgundiske, men med klare terroirudtryk: Peberet går igen, og der er også diskrete elementer af velhængt vildtkød. Tanninstrukturen er meget velbalanceret og understøtter frygtsyren, som stadig efter syv år fint er til stede.

Alt i alt syrah, når druen præsenterer sig bedst. Det fornemmes dog, at vinstokkene “kun” har en alder på 18-25 år. Hvis der var tale om ældre vinstokke, vil jeg tro, at vinen ville have en større dybde, men bevare sit generelt meget elegante udtryk.

saint-joseph-domaine-durand-1997.
Saint-Joseph 2007 fra Domaine Durand.

Andre gode (læs: fremragende) produenter af Saint-Joseph
Domaine Gonon; Bernard Gripa; Tardieu-Laurent: Saint-Joseph Vieilles Vignes ‘Les Roches’. Min favorit er og bliver Domaine Gonon, som kun producerer én cuvée af henholdsvis rød og hvid Saint-Joseph. Det giver i min optik den mest afbalancerede vinoplevelse, sammenlignet med de producenter, der producerer både standard- og prestigecuvéer (som ofte er for overekstraherede og tunge i deres terroirudtryk til min smag). Gonons vine er derudover produceret på vinestokke plantet i 1915 og domænets produktion udgør søllte 12.000 flasker per årgang.

Pris i forhold til kvalitet
På det danske marked kan man ikke få Saint-Joseph under 100,- kroner. Og de vine, man kan købe lejlighedsvist i supermarkederne, er generelt af ret dårlig kvalitet, hvilket generelt betraget vil sige til den vandige siden uden nogen synderligere terroirkaraktér. Durands Saint-Joseph ‘Les Côteaux’ ligger på 144,- kroner (hos Cépages), hvilket er meget billigt i forhold til den vinoplevelse, man får. Vinen har således mine bedste anbefalinger.

Videre læsning om Saint-Joseph
Smagenoter på Saint-Joseph 2007 fra Domaine Durand her: CellarTracker: Domaine Durand — Saint-Joseph 2007.

Videre læsning om Saint-Joseph-appellationen: Saint-Joseph, nordlig rhône, syrah.