Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah

Saint-Joseph, Domaine du Tunnel
Saint-Joseph, Domaine du Tunnel

Min far er lige vendt hjem fra en rejse til Rhônedalen. Som altid var der lidt koldklimasyrah med i bilen hjem. Crozes-Hermitage, Hermitage, Cornas & Saint-Joseph. Min interesse for mad og vin blev radikaliseret på et lille auberge i St. Vallier. Smagsintensiteten og mødet mellem vin var formiddabelt. Vinen var en Saint-Joseph. Fra Cave de Sarras.

Nordlig rhône og utrænede danskerganer

Ikke noget spetakulært i og for sig selv, men dæleme en flot vin for en på daværende tidspunkt noget utrænet danskergane — præcision, elegance og balance, frugt og syre og en solid rygrad, der kunne matche velhængt oksekød, i meget små udskæringer, såvel som salaten, vi begyndte med — gedeost, kastanjer, nødder og en kraftigt reduceret balsamicoglace. Simpelt, men ufatteligt velsmagende.

Hvilken vin til gedeost?

Traditionen foreskriver tør, hvid, syrerig vin til gedeost — fx Sancerre; men gør forsøget med en ung Saint-Joseph. Vagtelpaté (caillettes) fik jeg på broen mellem Tain og Tournon.

Domaine du Tunnel

Tilbudet lød på et glad crozes-hermitage, brød, vand og caillettes til 7 euro. Jeg fik Saint-Joseph fra Domaine du Tunnel mod en euro ekstra. Fantastisk!

Introduktion til Saint-Joseph-appellationen

Saint-Joseph-appellationen er den største arealmæssigt og næststørte produktionsmæssigt (overgået af Crozes-Hermitage) i den nordlige rhônedal, og der produceres alt fra det, der er dårligere end middelmådigt over ganske traditionelle vine, der tager tid, før de åbner sig (Gonon, fx), til ganske moderne, meget ekstraherede vine, der byder på solid fadlagring og sødme (Cuillerons L’Amarybelle-cuvée fx).

saint-joseph-vieilles-vignes-tardieu-laurent-2001

Koldklimasyrah

Saint-Joseph er den appellation fra den nordlige rhônedal, der står mit hjerte mest nært. Dels fordi noget af det første koldklimasyrah, jeg smagte, var on location på et lille egnstypisk auberge, hvor far var i køkkenet, og mor strøg due og servietter. Vinen var ikke stor Saint-Joseph, men den udtrykte en helt speciel balance mellem frugt, mineralitet og noget meget feminint let.

Cornas, Hermitage & Côte-Rôtie

Dels fordi vinene i forhold til søstre, brødre og fætre fra Cornas, Hermitage & Côte-Rôtie ligger meget fornuftigt prismæssigt (også i forhold til kvalitet). Slutteligt så besidder de bedste Saint-Joseph-vine den balanace, som i begyndelsen gjorde mig så interesseret i syrahdruen, og hvordan den kommer til udtryk i forskellige appellationer.

‘Vin de Mauves’

Saint-Joseph-vinene nævnes i Victor Hugos Les Misérables  under betegnelsen “Vin de Mauves”, og Kronen ejede vinmarker i hjertet af appellationen — vinparcellen hed “Clos de Tournon”.

Tournon

Tournon ligger på den modsatte side af Tain l’Hermitage, som igen ligger for foden af Hermitage-bjerget. Oprindeligt var syrah den eneste tilladte drue, men i 1979 ændredes reglerne, så det nu er tilladt er tilsætte op til 10% hvide druer (som det kendes fra Côte-Rôtie) af sorterne marsanne & rousanne. I Côte-Rôtie er den hvide drue den sagnomspunde viognier.
saint-joseph-monier-2006-terres-blanches

Ugens spørgsmål tikkede ind på falderebet, sent søndag aften. Men det er er dæleme et godt spørgsmål. Det handler om min yndlingsdrue, syrah; den drue, der for alvor tændte min passion for vin.

Syrah, on location

Det skete on location i den nordlige rhônedal. Det var før euroen blev indført, og vi sad på et lille auberge, der serverede fantastisk mad til meget favorable priser. Vinkortet indeholdt mange, mange vine — og et helt batteri af forskellige picheter (altså små kander med 0,5 liter vin) tappet fra lokale vinsælgere. Valget faldt på en pichet med syrah, og det var dæleme godt.

Mørk, lidt tilbageholdende, saftig, men på en flygtig facon. Ikke verdens største vin, den syrah, vi fik i glassene den dag, men måske deklassificeret Saint-Joseph eller Crozes-Hermitage-most. Kærligheden var født, og siden da har jeg i små øjeblikke genfundet den samme glæde i et glas syrah sammen med passende mad.

Vinmarker i den nordlige rhônedal
Vinmarker i den nordlige rhônedal

Nå, vi må lade søndagsnostalgien være for nu og blive konkrete:

Kære Kasper

Som trofast læser af din blog, hvor jeg ugentlig får inspiration til retter og retninger, har du rumsteret rundt i hovedet i forhold til NORDRHONE. Jeg anser mig selv som en god googler, men synes NordRhone er svær at gennemskue i forhold til ordenlige valide anbefalinger (måske fordi det er et lille område), og her synes jeg nettet ikke rigtig hjælper.

Det er svært at få et samstemmende billede af hot or not 🙂 Mine lokale vinpushere (Erik Sørensen, Wine.dk bl.a. ) er hellere ikke vildt udstyret i Nordrhone og ærlig talt ved jeg ikke om de enkelte flasker de har, egentlig er så gode som de så påstår. Da jeg ved at du sværger til Nordrhone, tænkte jeg at du måske havde nogle anbefalinger.

Jeg er med i en vinklub, som har halvårige smagninger, og da vi denne gang skal til Norge om 1 1/2 uge og have norsk lam, tænkte jeg Syrah. Jeg vil gerne købe australsk, som jeg har et rimelig stort kendskab til nu (Det bliver Glaetzers Amon-Ra og Dead Arm Shiraz fra D’arenberg) og vil gerne have Syrah fra Nordrhone også. Vi er der et par dage så vi behøves ikke blande australsk og Nordrhone samme aften (men det kunne måske også være meget sjovt). Budget er “næsten” underordnet.

Jeg ved at du sikkert får mange henvendelser, og det er fair, hvis du ikke har tid til at svare, men umiddelbart er du mit bedste bud på en ekspert, hvis anbefalinger jeg ville anse som de mest valide 🙂

Med venlige hilsner

Mads

—-

Kære Mads!

Nordlig rhône får af mange vinkæder en stemoderlig behandling i forhold til de mere varme, indbydende vine fra dn sydlige rhônedal. En del af årsagen er prisen. Stejle skråninger, der kræver manuel pleje, dyrkning og plukning giver vine i en anden prisklasse. En anden årsag er nok smagsprofilen. De danske ganer foretrækker ofte de mere runde, bløde, søde, alkoholrige vine fra syd.

Slutteligt skal der en del volumen til for at vinen kan findes på hylderne i kædernes mange filialer rundt omkring. De producenter, der formår at sælge ensartet, højvolumen og som har gode shipping-faciliteter tæt ved A7-motorvejen har det med at løbe af med salget, ser det ud til.

De vine, der føres, er i min bog ofte ikke prisen værd.

Her er en række bud inden for middelprisklassen, som jeg finder 1) repræsentative for syrah-druens udtryk på de kanter; 2) til at betale; 3) til at købe inden for den ovenfor skitserede tidshorisont. Jeg har smagt dem alle; dog ikke nødvendigvis i seneste årgang.

Forslag til repræsentative vine på syrah fra den nordlige rhônedal

Crozes-Hermitage fra Yann Chave
Crozes-Hermitage fra Yann Chave

Yann Chave, Crozes Hermitage, Le Rouvre 2004

Klassisk år — relativt moderne, saftigt syrah-udtryk. Velintegreret fad. Crozes-Hermitage som selv damer kan li’. Plejer at få rosende ord i blindsmagninger.

The Wine Company — 140,-


Jean Michel Sorrel, Hermitage, Vieilles Vignes
Gammeldags, upoleret Hermitage. Prisvenlig i forhold til den berømte storebroders vine (Marc Sorrel). Ikke så mange dikke-darer og specialcuvéer
for at please Robert Parker.

The Wine company — 275,-

—-

Domaine Gonon -- Saint-Joseph
Domaine Gonon — Saint-Joseph

Saint Joseph, Domaine Gonon
Noget af det bedste Saint-Joseph-appellationen kan præstere. To cuvéer. En hvid og en rød. Mini-produktion på 12.000 flasker årligt. Ikke den billigste Saint-Joseph, men måske den bedste. Stram, forførende mineralsk. Kræver tid. I min bog så nordlig rhônsk, som det næsten kan blive.

Norma Vin — pris, mener omkring 195,-

Auguste Clapes Cornas er også svært anbefalelsesværdig.
—-

Allain Graillot -- Crozes-Hermitage

Alain Graillot, Crozes-Hermitage
Nok min yndlingsproducent af Crozes-Hermitage — efter Bernard Chave stoppede. Forhandles af Bichel-vin.
159,- flasken.

Udgivet
Kategoriseret som syrah