Saint-Joseph — nordlig rhône, syrah

Min far er lige vendt hjem fra en rejse til Rhônedalen. Som altid var der lidt koldklimasyrah med i bilen hjem. Crozes-Hermitage, Hermitage, Cornas & Saint-Joseph. Min interesse for mad og vin blev radikaliseret på et lille auberge i St. Vallier. Smagsintensiteten og mødet mellem vin var formiddabelt. Vinen var en Saint-Joseph. Fra Cave de Sarras.

Læs mere her om syrah fra rhône.

Nordlig rhône og utrænede danskerganer
Ikke noget spetakulært i og for sig selv, men dæleme en flot vin for en på daværende tidspunkt noget utrænet danskergane — præcision, elegance og balance, frugt og syre og en solid rygrad, der kunne matche velhængt oksekød, i meget små udskæringer, såvel som salaten, vi begyndte med — gedeost, kastanjer, nødder og en kraftigt reduceret balsamicoglace. Simpelt, men ufatteligt velsmagende.

Hvilken vin til gedeost?
Traditionen foreskriver tør, hvid, syrerig vin til gedeost — fx Sancerre; men gør forsøget med en ung Saint-Joseph. Vagtelpaté (caillettes) fik jeg på broen mellem Tain og Tournon. Tilbudet lød på et glad crozes-hermitage, brød, vand og caillettes til 7 euro. Jeg fik Saint-Joseph fra Domaine du Tunnel mod en euro ekstra. Fantastisk!

saint-joseph-domaine-du-tunnel-2005

Introduktion til Saint-Joseph-appellationen
Saint-Joseph-appellationen er den største arealmæssigt og næststørte produktionsmæssigt (overgået af Crozes-Hermitage) i den nordlige rhônedal, og der produceres alt fra det, der er dårligere end middelmådigt over ganske traditionelle vine, der tager tid, før de åbner sig (Gonon, fx), til ganske moderne, meget ekstraherede vine, der byder på solid fadlagring og sødme (Cuillerons L’Amarybelle-cuvée fx).

saint-joseph-vieilles-vignes-tardieu-laurent-2001
Saint-Joseph er den appellation fra den nordlige rhônedal, der står mit hjerte mest nært. Dels fordi noget af det første koldklimasyrah, jeg smagte, var on location på et lille egnstypisk auberge, hvor far var i køkkenet, og mor strøg due og servietter. Vinen var ikke stor Saint-Joseph, men den udtrykte en helt speciel balance mellem frugt, mineralitet og noget meget feminint let. Dels fordi vinene i forhold til søstre, brødre og fætre fra Cornas, Hermitage & Côte-Rôtie ligger meget fornuftigt prismæssigt (også i forhold til kvalitet). Slutteligt så besidder de bedste Saint-Joseph-vine den balanace, som i begyndelsen gjorde mig så interesseret i syrahdruen, og hvordan den kommer til udtryk i forskellige appellationer.

Saint-Joseph-vinene nævnes i Victor Hugos Les Misérablesaldtes under betegnelsen “Vin de Mauves”, og Kronen ejede vinmarker i hjertet af appellationen — vinparcellen hed “Clos de Tournon”. Tournon ligger på den modsatte side af Tain l’Hermitage, som igen ligger for foden af Hermitage-bjerget. Oprindeligt var syrah den eneste tilladte drue, men i 1979 ændredes reglerne, så det nu er tilladt er tilsætte op til 10% hvide druer (som det kendes fra Côte-Rôtie) af sorterne marsanne & rousanne. I Côte-Rôtie er den hvide drue den sagnomspunde viognier.
saint-joseph-monier-2006-terres-blanches
[ad#Google Adsense-blogpost1]

Der er lukket for kommentarer.