Sanctus Jacobus, Trierer Augenscheiner, Riesling Auslese, 1990

Riesling fra Vereinigte Hospiten, Sanctus Jacobus, Trierer Augenscheiner fra 1990-årgangen, som betegnes som kraftfuld, harmonisk, ekstrakt- og syrerig. Vinkældrene i Trier indeholder murbrokker fra romerske bygningsværker, der kan dateres til ca. 300-tallet efter Kristi. Og med romerne kom vinproduktionen til Germanien. Trierer Augenscheiner er en monopolmark (én ejer).
sanctuc-jacobus-trierer-augescheiner-auslese-mosel-sahr-ruwer-1990

Ældre flasker er altid interessante, for vin er et levende materiale, og det er svært at forudsige udviklingen. Aflukningsmaterialet, korkproppen er også et levende materiale. Desværre var vinen dels blødt igennem, dels ramt af propsyge (TCA-infektion). Udrikkelig. En skam. Den venlige importør, Papillion Vinimport, tilbød dog udskiftning eller bytte og beklagede mange gange den dårlige smagsoplevelse.

Jeg kan for resten stærkt anbefale at kigge forbi kælderen under Formel B på Vesterbrogade, hvor Papillon holder til. Der er sjældent åbent, men når der er, er de et par flasker åbne, og der serveres vist altid lidt pølse og ost til. Udover det officielle sortiment befinder der sig også rigtigt mange interessante ældre rariteter i diverse kasser i diverse hjørner og smårum.

Auslesen varndkøbt til en særlig lejlighed, hvor jeg havde en backup-flaske, så jeg valgte at bytte til en flaske Côte-Rôtie fra Gilles Barges.