Smagekasse fra Rasmus Amdi Larsen

vin fra Lidl
Eller rettere fra Lidl. Jeg tror, der er en del mennesker, der forbinder min blog med — hvad skal man sige — mad og vin i den semi-høje ende af skalaen. Men jeg sådan set altid (eller i hvert fald siden starten i 2007) defineret gastronomi som refleksion over det at spise og drikke godt, hvilket på ingen måde er det samme som dyrt.

Og jeg kigger af og til på vinhylderne i fx Føtex og Netto. Føtex begyndte af importere grüner veltliner-vine i den lette ende fra Winzer Krems, i ja, Krems. Jeg mener, man kunne få to på tilbud til 110,-. Det var stort set halv pris af, hvad man ellers kunne få af østrigsk vin i Danmark på det tidspunkt. I Torvehallerne fås en fin flaske landwein (1 liter) til 69,- (eddikebutikkeb). Den er jeg også ret pjattet med. Læs mere her: Grüner veltliner fra Winzer Krems.

Nå, det var ham dersens Rasmus dér. Sommelier af uddannelse, som tidligere har arbejdet på Le Sommelier (en anden ting, jeg er glad for, altså ikke at Rasmus har arbejdet dér, men at det er en god restaurant med solidt og udfordrende vinudvalg, herunder mange vine på glas.

Lidl har spurgt Rasmus, om han kunne tænkes at ville være med i et samarbejde med formål at finde solide vine med henblik på at tilbyde et bedre og bredere udvalg af vine i den lidt dyrere ende af prisspektret, i forhold til hvad der normalt forhandles. Når jeg selv læser ovenstående, tænker jeg, at det godt kunne tolkes derhen, at jeg er blevet lige lovligt begejstret for Lidls satsning. Og det er jeg faktisk. Men det er ikke noget, jeg har fået penge for.

Læs også: Chateau Vine i Lidl, relevant? af @vinkretuzer

Jeg er generelt ikke pjattet med Lidl. Eller Arla. Men seneste initiativ ser ret fornuftigt ud — man kunne måske sammenligne med Arlas unikaserie af oste (som kvalitativt er helt i orden). Men jeg er heller ikke så pjattet med Philipson Wine, hvor enkeltflaske priserne er astronomiske. Men konceptet med køb af 12 flasker ser ud til at være særdeles slagkraftigt. Og salget så stort, at en mand som Guigal gider at lave en sær-cuvée til Philipson. Det har jeg aldrig rigtigt forstået skulle være nødvendigt, Guigal hyldes jo af mange som værende en af de bedste vinmagere i sin generation (som de plejer at skrive i litteraturhistoriebøgern).

Det er nok mere gastro-politisk korrekt at sværge til vine fra garageimportører og mere cool at drikke biovin. For mig handler det 90% om, hvordan vinenene faktisk smager. Og dér synes jeg, det er fint, at en større importør, som nok kan hive bedre priser hjem, går ind i markedet for vin mellem 45,- og 400,- kroner. Vin er dels et æstetisk fænomen, dels et landbrugsprodukt.  Nå.

Tre vine tilsendt. Margaux, St. Emilion og Champagne. Mere klassisk kan det næsten ikke blive.

Der er nok også et element af glæde ved, at der af og til er et pr-bureau, der har styr på segmentering (som jo burde være en af kernekompetencerne hos er pr-bureau). Det vælter ind med tilbud om rabatkuponer til webbestillingstjenester, hvor man kan købe spøjs, ofte ikke særligt sund eller særligt velsmangende mad. Eller tilbud om gratis råvarer mod, at man skriver om virksomheden. Eller om man kunne tænkes at have lyst til at bygge sin egen burger. Eller dele en infografik mod at lave nogle links tilbage til den virksomhed, der har fået lavet infografikken med henblik på at manipulere Googles søgeresultater. Skæv reprocitet.

/kb