Stemningsbilleder fra lørdagens smagning

Østerbro. Holsteinsgade nr. 27. Rasmus Holmgårds smagelokaler samt frontrum, der huser vinkollektiet Weinerei. En kælder, der oser af vinøs grundstemning. Vine på hylder, vine i rodekasser til fornuftige priser, og vine i kasser fra gulv til loft!

Rodekasse 1 — der lå bl.a. to rare flasker Lirac i årgang 2005 og hyggede sig. Jeg mener, to kunne fås for 100,-


Og så gik vi i gang med at smage østrigsk vin — bl.a. fra Prager i Wachau.


F.X. Pichlers grüner veltliner smaragd var nok min favorit den aften; selvom Prager også gjorde et godt, mineralsk & længelevet indtryk.


Den officielle smagning afløstes af ad hoc-smagning af 12-15 forskellige hvide og røde — de fleste et par klasser under smagningens. Men der var også kuriosa-flasker — fx en roter veltliner lavet på letbotrytiserede druer. Grüner veltliner og roter veltliner har intet med hinanden at gøre geneaologisk. Det har Welschriesling og riesling for resten heller ikke, som det vist fejlagtigt blev nænvt på et tidspunkt under den kommenterede smagning.

Vinene blev serveret så godt som ad libitum til et kæmpe ostebord, der bl.a. bød på Arlas unikaoste, der normalt kun sereres i restaurantregi, og mere tilgængelige klassikere som fx Thises vesterhavsost.


Og på vejen hjem lå den der, Eisenberg-brødrenes overtalelsesarkitekturklassiker Call to Action i vinduet på et trendy reklame-/marketing-/webbureau.

2 thoughts on “Stemningsbilleder fra lørdagens smagning”

  1. Hov ja, det har du da ret i. Og jeg det stik modsatte: Welschriesling har, som du skriver, ikke noget genetisk slægtskab med riesling. Kun nogle sensoriske lighedspunkter, selvom de endda kan være til at overse. Havde jeg vidst, at welschriesling er Østrigs næstmest plantede drue, havde jeg nok lige læst op på den. Godt, du er på dupperne 🙂

  2. Kære Rasmus-nisse2!

    Jeg måtte slå efter; jeg var i tvivl. Forræderiske nomenklatur hele vejen igennem, særligt når man medtager de lokale navne og omskrivninger; grüner veltliner kaldes åbenbart også for Weissgipfler, grüner Manhardsrebe og Grüner Muskateller. Så der er noget at holde styr på, når man er på vinbar i området.

Der er lukket for kommentarer.