Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône

Ugens spørgsmål tikkede ind på falderebet, sent søndag aften. Men det er er dæleme et godt spørgsmål. Det handler om min yndlingsdrue, syrah; den drue, der for alvor tændte min passion for vin.

Syrah, on location
Det skete on location i den nordlige rhônedal. Det var før euroen blev indført, og vi sad på et lille auberge, der serverede fantastisk mad til meget favorable priser. Vinkortet indeholdt mange, mange vine — og et helt batteri af forskellige picheter (altså små kander med 0,5 liter vin) tappet fra lokale vinsælgere. Valget faldt på en pichet med syrah, og det var dæleme godt.

Mørk, lidt tilbageholdende, saftig, men på en flygtig facon. Ikke verdens største vin, den syrah, vi fik i glassene den dag, men måske deklassificeret Saint-Joseph eller Crozes-Hermitage-most. Kærligheden var født, og siden da har jeg i små øjeblikke genfundet den samme glæde i et glas syrah sammen med passende mad.

Vinmarker i den nordlige rhônedal
Vinmarker i den nordlige rhônedal

Nå, vi må lade søndagsnostalgien være for nu og blive konkrete:

Kære Kasper

Som trofast læser af din blog, hvor jeg ugentlig får inspiration til retter og retninger, har du rumsteret rundt i hovedet i forhold til NORDRHONE. Jeg anser mig selv som en god googler, men synes NordRhone er svær at gennemskue i forhold til ordenlige valide anbefalinger (måske fordi det er et lille område), og her synes jeg nettet ikke rigtig hjælper.

Det er svært at få et samstemmende billede af hot or not 🙂 Mine lokale vinpushere (Erik Sørensen, Wine.dk bl.a. ) er hellere ikke vildt udstyret i Nordrhone og ærlig talt ved jeg ikke om de enkelte flasker de har, egentlig er så gode som de så påstår. Da jeg ved at du sværger til Nordrhone, tænkte jeg at du måske havde nogle anbefalinger.

Jeg er med i en vinklub, som har halvårige smagninger, og da vi denne gang skal til Norge om 1 1/2 uge og have norsk lam, tænkte jeg Syrah. Jeg vil gerne købe australsk, som jeg har et rimelig stort kendskab til nu (Det bliver Glaetzers Amon-Ra og Dead Arm Shiraz fra D’arenberg) og vil gerne have Syrah fra Nordrhone også. Vi er der et par dage så vi behøves ikke blande australsk og Nordrhone samme aften (men det kunne måske også være meget sjovt). Budget er “næsten” underordnet.

Jeg ved at du sikkert får mange henvendelser, og det er fair, hvis du ikke har tid til at svare, men umiddelbart er du mit bedste bud på en ekspert, hvis anbefalinger jeg ville anse som de mest valide 🙂

Med venlige hilsner

Mads

—-

Kære Mads!

Nordlig rhône får af mange vinkæder en stemoderlig behandling i forhold til de mere varme, indbydende vine fra dn sydlige rhônedal. En del af årsagen er prisen. Stejle skråninger, der kræver manuel pleje, dyrkning og plukning giver vine i en anden prisklasse. En anden årsag er nok smagsprofilen. De danske ganer foretrækker ofte de mere runde, bløde, søde, alkoholrige vine fra syd.

Slutteligt skal der en del volumen til for at vinen kan findes på hylderne i kædernes mange filialer rundt omkring. De producenter, der formår at sælge ensartet, højvolumen og som har gode shipping-faciliteter tæt ved A7-motorvejen har det med at løbe af med salget, ser det ud til.

De vine, der føres, er i min bog ofte ikke prisen værd.

Her er en række bud inden for middelprisklassen, som jeg finder 1) repræsentative for syrah-druens udtryk på de kanter; 2) til at betale; 3) til at købe inden for den ovenfor skitserede tidshorisont. Jeg har smagt dem alle; dog ikke nødvendigvis i seneste årgang.

Forslag til repræsentative vine på syrah fra den nordlige rhônedal

Crozes-Hermitage fra Yann Chave
Crozes-Hermitage fra Yann Chave

Yann Chave, Crozes Hermitage, Le Rouvre 2004

Klassisk år — relativt moderne, saftigt syrah-udtryk. Velintegreret fad. Crozes-Hermitage som selv damer kan li’. Plejer at få rosende ord i blindsmagninger.

The Wine Company — 140,-


Jean Michel Sorrel, Hermitage, Vieilles Vignes
Gammeldags, upoleret Hermitage. Prisvenlig i forhold til den berømte storebroders vine (Marc Sorrel). Ikke så mange dikke-darer og specialcuvéer
for at please Robert Parker.

The Wine company — 275,-

—-

Domaine Gonon -- Saint-Joseph
Domaine Gonon -- Saint-Joseph

Saint Joseph, Domaine Gonon
Noget af det bedste Saint-Joseph-appellationen kan præstere. To cuvéer. En hvid og en rød. Mini-produktion på 12.000 flasker årligt. Ikke den billigste Saint-Joseph, men måske den bedste. Stram, forførende mineralsk. Kræver tid. I min bog så nordlig rhônsk, som det næsten kan blive.

Norma Vin — pris, mener omkring 195,-

Auguste Clapes Cornas er også svært anbefalelsesværdig.
—-

Allain Graillot -- Crozes-Hermitage

Alain Graillot, Crozes-Hermitage
Nok min yndlingsproducent af Crozes-Hermitage — efter Bernard Chave stoppede. Forhandles af Bichel-vin.
159,- flasken.

—–

Læs også

Nordlig rhône og utrænede danske ganer

Om Crozes-Hermitage-appellationen
Alain Graillot, Crozes-Hermitage 2007

Om Saint-Joseph-appellationen.
Broen mellem Tain og Tournon — og lidt om Cornas og vagtler

Kalibrering: Syrah, Cornas og Crozes-Hermitage

10 thoughts on “Syrah: Ugens spørgsmål: Syrah fra Nordrhône”

  1. Kære Kasper

    Tusind tak for svaret. Jeg vil medbringe nogle af de nævnte vine, og glæder mig meget til at smage løs.

    Mads Bo Petersen

  2. Kære Mads Bo!

    Jeg er glad for, at du er tilfreds med svaret. Meld meget gerne tilbage med, hvilke vine valget faldt på (Norma Vin er generelt ret stærk inden for nordlig rhône, så hør evt. om de har et par joker-flasker, du kan ta’ med til smagningen, hvis du ender med at køre forbi dem på Rosenørns Allé).

    Alt godt,

    Kasper

  3. Kære Kasper

    Det vil jeg gerne. Jeg skal lige høre om du har nogen mening om årgangene 2001 kontra 2003 hos Sorrel? Hvad skal man gå efter?

    Mads Bo

  4. Kære Mads Bo!

    2001 er en mere klassisk årgang, 2003 var præget af massiv varme, og vinene er generelt noget varmere og tungere i udtrykket. Jeg er personligt mest til 2001-årgangen, men Parker var/er rigtigt glad for mange af de store vine i 2003-årgangen.

    Hvis budgettet er til det, kunne I købe én af hver. 2003 vil nok også minde mere om de oversøiske vine, I skal smage op mod. Mere frugt, mere sødme, mindre astringent fornemmelse af garvesyreniveauerne.

    Jeg har personligt kun smagt 2001 af Sorrels Hermitage, og gode produecenter har det med at tæmme vanskelige klimaforhold (som jeg mener 2003 er for nordlig rhône).

    Tjek evt. smagenoter på de to forskellige årgang på cellertracker.com — der er i hvert fald én på Jean Michel Sorrel i årgang 2003. Ellers prøv at sammeholde broderen, Marc Sorrels.

    Læs evt. også Marie Ahms gennemgang af tre forskellige nordlig rhône-årgange:
    http://bergholt.net/gastronomi/nordlig-rhone-aargange/

    Alt godt,

    Kasper

  5. Kære Kasper og Mads Bo

    Godt at se, at både Norma, Bichel og The Wine Company bliver nævnt oven for. De har alle nogle meget fine udvalg af Rhône-vine (både syd og nord). Men jeg synes også, at vi bør nævne Domaine Brandis i sammenhængen, for de har altså et rigtigt flot Rhône-sortiment. Tjek http://www.domainebrandis.dk/shop/rhone-11s.html

    Måske kan jeg tillade mig at lægge et link (til min egen blog) til nogle linjers baggrund og konkrete anbefalinger, som Mads Bo måske kan få noget ud af at læse ved lejlighed:
    http://hipsomhap.wordpress.com/2008/09/08/stadig-verdens-bedste-syrah/

    Happy hunting!

    Rasmus

  6. Kære Rasmus!

    Tak for indspark — og tak for at huske mig og os på Domaine Brandis. Jamets Côte-Rôtie er jeg enig med dig i er anbefalelsesværdig, men Brandis’ melder pt. “ingen varer fundet”.

    Generelt betragtet kom jeg måske for nemt omkring Côte-Rôtie — eller henover. På venstresiden skal jeg dog ikke lægge skjul på, at jeg synes, at Saint-Joseph og Cornas leverer varen til prisen. Guigals La Turque i 2001 er dog også smuk-smuk.

    Tardieu-Laurent lavede også virkeligt gode aftapninger i 2000 og 2001, måske The Wine Company har lidt restflasker.

    Erik Sørensen Vin har Gerin i mellemlaget.

    Suenson har Albert Belle — som laver rigtig flot Crozes-Hermitage i den feminine, elegante stil.

    Samme har René Rostaing (Côte Rôtie) og Thierry Allemand (Cornas). Sammenlagt et virkeligt nordrhône-portfolio. Måske faktisk det stærkeste af de importører, der er i spil hér sammenlagt. RR’s La Landonne i 2004 er i min bog på højde med Guigals Landonne samme år, men koster en sjettedel.

    Jaboulet & Chapoutier er selvfølgelig ikke til at komme udenom, når vi taler nordrhône.

    For begge huse gælder dog, at pris-kvalitetsratioen er negativ, som jeg ser det, i forhold til de vine, jeg nævnte i det oprindelige indlæg.

    Chapoutiers Saint-Jospeh Les Granits 2001 kunne dog i den grad få mit syrah-hjerte til at banke, da jeg var forbi deres smagelokaler i Tain sidst. Men dér er vi vist også oppe på 500-600 kroner flasken.

    Rasmus, kalder du ikke os alle til nordrhônesmagning i dine fantastiske lokaler, så vi kan smage hele baduljen?

    Jeg er overbevist om, at et par læsere eller tre her fra bloggen gerne ville være med.

    Alt godt,

    Kasper

  7. Kære Kasper

    Vi havde en forrygende gastronomi tur til Norge fjeld, med udelukkende nord-rhone i baggagen. Det blev nydt i gennem 2 aftners tour de force i forskellige lammeretter på norsk fjeld lam.

    Jeg havde indkøbt vin fra din primære anbefaling, da jeg ikke nåede at se Rasmus Holmgårds note omkring flere anbefalinger. Tak til Rasmus for dem også. Dem vil jeg afprøve senere hen 🙂

    Vi havde indkøbt

Sorrel Hermitage 2001 og 2003 og en hvid 2003
    Chave Hermitage 2006
    Clape Cornas 2006
    Gonon St Joseph 2006
    Vincent Paris Cornas 2006 (en joker fra Normavin, der skulle være lidt mere moderne i udtrykket)

    Alle var i topkvalitet og ingen prop eller fejl i vinen. 

Vi smagte de 3 Hermitage første aften til lammehals langtidsbraiseret i saft, kraft og lidt vin og med linser. De overraskede os ved at være forholdsvis mild i udtrykket end hvad duften umiddelbart gav en forventning om. Havde troet, der var mere stald og læder end der var (men det kom dagen efter). Sorrel 2003 var min klare favorit, men min primære reference var også oversøisk Shiraz, og den mindede nok mest om det. 2003 var varmere og mere krydret end 2001‘eren. Det var dog rigtig sjovt at smage begge samtidig, da de var markant anderledes. Chave døde lidt i smagningen med de andre, var alle enige om.

    Sorrels hvide Viognier vin var dog en kæmpe skuffelse. Jeg er ikke kæmpe fan af de syrelave druer, men har dog smagt gode eksempler alligevel. Denne var dog meget intetsigende og på ingen måde kvalificeret til prisen. Har også selv indkøbt en hvid Gonon St. Joseph, så den håber jeg kan overbevise mig om Viognier druens fortræffeligheder ved lejlighed. 

Dagen efter stod det på lammekølle med fond og bønner samt de 2 cornas og ene St. Joseph. Meningerne var delte her, men min favorit var nok Paris Cornas, som var en joker, Norma vin havde givet mig med. Den var krydret, kraftig og havde mest af det animalske og staldede, jeg var i humør til på det tidspunkt. En kraftbombe af mørk frugt og peber. Lige efter kom Gonon St. Joseph, som klart ER den bedste St. Joseph jeg har smagt. Har heldigvis købt lidt ekstra til fremtiden. Clape skuffede lidt i forhold til de andre, men var absolut et godt glas. Forventninger var nok FOR store til denne Nord Rhones svar på Bonneau (Ekspedienten i Norma havde malerisk beskrevet hans kælder).

    Vi skyllede det hele ned foran kaminen med Burmeister 1937 og Krohn fra 1983. DET var himmelsk og bragte os endnu tættere på ham i det høje 🙂

    Endnu en gang tak for anbefalinger Kasper og du hører fra mig igen, når jeg får smagt mig gennem flere af dine og Rasmus anbefalinger. Syrah er min gode ven 🙂

    Alt Godt

    Mads Bo

  8. Kære Mads!

    Tusind tak for din fornemme beskrivelse af jeres nydelseshistorie i det norske. Jeg er glad for, at Sorrel ikke var proppet i jeres udgaver (som du måske har set, har jeg lige været igennem to med prop i går).

    Søren Frank sagde på et tidspunkt, at han foretrækker at drikke nordlig rhône-syrah ung, da den med tiden bli’r ligesom al mulig anden stor vin.

    Jeg tror godt, jeg kan forstå jeres umiddelbare oplevelse af, at Chave lovede mere i næsen, hvad angår saft og fylde, end man får i munden. Det er balanceret Hermitage, når det er bedst, synes jeg.

    Hvis der skal mere power på, og sødme i bundfrugten, så kig mod Cave de Tains prestigecuvée Gambert de Loche, som i visse årgange opnår en nærmest portvinsagtig koncentration. Det bli’r lige i overkanten til min smag, men grundudtrykket af mineralitet, bacon, og krudtrøg er på plads, så man er ikke i tvivl om, at det er koldklima syrah.

    1996’eren er blandt de bedste vine, jeg nogensinde har smagt, tror jeg.

    Hvad angår andet heatet, ville der måske have været ræson i at servere Gonon først, dernæst Clape og så Vincent Paris til slut. Men dejligt sæt, som jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.

    Hvad angår de hvide rhônevine, så er det kun Condrieu og Château Grillet, der bli’r lavet på viognier. Saint-Joseph, Hermitage og Crozes-Hermitage og Saint-Péray er på marsanne og roussane. Syrefattige druer, som traditionelt ligger meget, meget, meget langt fra dansk smag.

    Jeg har haft én rigtig god oplevelse med hvid nordlig rhône, og det var en Crozes-Hermiatge med masser af fad. En kombination, jeg normalt ikke er vild med. Men parret med røget laks, sprøde salater og en dressing med toner af brændte nødder var det sublimt (spist hos Matthieu Vianney i Lyon).

    I kan evt. overveje Alain Voge også som repræsentant for vild Cornas. Vieilles Fontaines-cuvéen fx.

    Alt godt,

    Kasper

  9. Ja, læste godt du havde været svært uheldig på det sidste. Ærgeligt!

    2. heat jeg beskrev blev serveret i den rækkefølge du anbefaler. Det var bare min favoritter i den nævnte rækkefølge 🙂 Paris overdøvede specielt Gonon en smule, så andet gav ikke mening.

    I forhold til til de hvide, var jeg dog sikker på at det var viognier, det var lavet på, men der tog jeg fejl. Fælles for den nordlige hvide, må så være de syrefattige druer, som ikke er mine favoritter. Har dog haft gode oplevelser specielt med Pinot Gris fra Alsace og Tyskland specielt hvidvinsmastodonterne Diel og Zind Humbrect, men det er en anden snak.

    Jeg vil prøve at kigge efter de nævnte vine, som nok ligger tæt op af min smag.

    På genhør

    Mads Bo

Der er lukket for kommentarer.